År: 2017

Svensk-ringmærket rovterne genfundet på Amager

Den 15. maj 2017 blev en rovterne skudt i Københavns Lufthavn, Kastrup. Fuglen blev skudt ved landingsbanerne af hensyn til flysikkerheden. Rovternen bar en svensk ring, og det viste sig, at fuglen var ringmærket som redeunge 21. juni 2005 på et klippeskær ud for Oxelösund syd for Stockholm, 434 km fra Kastrup. Fuglen blev således over 11 år og 10 måneder. Den ældste registreret i Danmark. Den ældste kendte rovterne i Europa var også svensk og den blev 30 år gammel.

Den smukke rovterne med det store røde næb er verdens største terneart. Rovterne forekom tidligere en fåtallig trækgæst i Danmark, men siden 2008 er arten begyndte at yngle enkelte steder i Danmark. I de senere år er bestanden opgjort til 5-10 par, hvoraf flest yngler på Saltholm i Øresund.

I Danmark er der ringmærket fem rovterner, men ingen af disse fugle er genfundet. Der er i Danmark genfundet omkring 10 rovterner ringmærket i udlandet. Alle disse fugle stammer fra ynglekolonier ved det nordlige Østersøen.

Fuglen fra Kastrup er indleveret til museet og vil indgå i de videnskabelige samlinger.

Gammel rovterne. Foto: Rune Sø Neergaard.

Meget sjælden ringmærket ugle fundet på Falster

Med hjælp fra sin hund fandt jæger Leif Holm friske rester af en lille rovfugl eller ugle 11. november 2017 i midt i Hallerup Skov syd for Nykøbing Falster. Blandt resterne var en vinge og en fod som bar en ring fra Spanien.

Den spanske ringmærkningscentral, Aranzadi, meddeler nu at der er tale om en dværghornugle, der 1. april 2017 blev ringmærket som en voksen han nær byen Santpedor, nordvest for Barcelona, 1.621 km fra Hallerup Skov. Det er første gang en ringmærket dværghornugle er genfundet i Danmark, ja endda i Nordeuropa.

Dværghornugle er meget sjældent nord for sit udbredelsesområde og i Danmark er arten tidligere kun fundet fem gange: 1910 (Sydsjælland), 1917 (Brønshøj), 1982 (Skagen), 2003 (Filsø) og 2012 (Fornæs). Dværghornugle yngler almindeligt på den Iberiske Halvø, Italien, Balkan og Tyrkiet samt østover til det vestlige og centrale Asien. Arten findes også spredt udbredt i Frankrig og fåtalligt i det sydlige Centraleuropa, Ukraine og Hviderusland.

En teori på hvorfor en dværghornugle ender på Falster i november 2017, går på at der få uger forinden, i dagene 17-19. oktober, var kraftige varme vinde fra sydsydvest som bl.a. bragte en række sydlige natsværmere til Danmark – og muligvis også dværghornuglen. Læs mere om fundet på Falster her.

Vingen og foden med ring fra Hallerup Skov 11. november 2017. Foto: Mikkel Lausten. Indsat billede øverst til højre: Dværghornugle, Grækenland, 2005. Foto: Hans Lind.

Ringmærkning og Naturkalenderen 2018

Igen i år bidrager Ringmærkningscentralen med udvalgte genfundshistorier om ringmærkede fugle til Naturkalenderen. Endvidere er dette års ’videnskabelige’ trækfugle-indslag fra vores nu færdige PhD studerende Mathilde Lerche-Jørgensen som præsenterer spændende resultater fra hendes lyslogger-projekt på løvsangere. Kalenderen udgives af Forlaget Rhodos og er på 304 sider, smukt indbundet og rigt illustreret. Vejledende udsalgspris er 127 kr.

Læs mere om Naturkalenderen 2018 her.

En grønsisken besøger Bulgarien

I havnebyen Burgas ved Bulgariens Sortehavskyst fangede en lokal ringmærker d. 11. oktober 2017 en grønsisken med en dansk ring. Fuglen var ringmærket foråret forinden d. 19. april i en have i Gadevang i Gribskov. Fuglen, en han, blev således genfanget 1.851 km fra mærkningsstedet i sydøstlig retning.

En grønsisken i Gribskov i april måned kan stadig godt være en trækgæst og fuglen er derfor ikke nødvendigvis en dansk ynglefugl men kan måske være en ynglefugl fra Skandinavien.

I dansk kontekst er fundet dog stadig interessant da alle tidligere genfund syd for Danmark, er af fugle fundet mod sydvest eller syd, fra England-Frankrig-Portugal i vest til Norditalien-Tyskland i øst (se figur). Det er derfor ret usædvanligt at en grønsisken ringmærket i Danmark er fundet mod sydøst.

Genfund i Europa af grønsisken ringmærket i Sverige og Finland, er for langt størsteparten genfundet mod sydvest inden for samme område som fugle mærket i  Danmark. Begge lande har dog enkelte genfund på Balkan og nord for Sortehavet.

 

Figur: Samtlige genfund af grønsisken ringmærket i Danmark til og med 2002. Det nye fund fra Bulgarien er markeret med rødt. Tegning: Jon Fjeldså.

Første ringmærkede rødtoppet fuglekonge genfundet i udlandet

For første gang er en rødtoppet fuglekonge, ringmærket i Danmark, genfundet i udlandet. Den 21. oktober 2017 blev en rødtoppet fuglekonge han ringmærket ved Blåvand Fuglestation. 14 dage senere, 4. november, blev samme rødtoppede fuglekonge atter fanget af en ringmærker, denne gang ved byen Surhuizum i det nordlige Holland, 291 km fra Blåvand i syd-sydvestlig retning.

Tidligere genfund af rødtoppede fuglekonger er alle fundet nær det sted, hvor fuglene blev ringmærket. Til gengæld er to fugle ringmærket i udlandet inden for de seneste år genfundet i Danmark. Den ene fugl blev mærket 13. september 2014 i Belgien, og blev 3½ måned senere dræbt af en kat i Hadsund, Nordjylland. Den anden blev mærket 18. september 2015 i Holland og aflæst ved Blåvand under forårstrækket, 29. marts 2016.

Denne historie er også på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Rødtoppet fuglekonge. Foto: Anton Herrig Liebermann.

Første vinterfund af danskmærket misteldrossel

Den 29. januar 2017 blev en ringmærket misteldrossel skudt i landsbyen Berville-Sur-Meer i Normandiet, Nordfrankrig. Fuglen var ringmærket 3½ år tidligere, 27. august 2013, som ungfugl i Lild Klitplantage i Thy, omkring 1.027 km fra den franske landsby.

Der er ringmærket relativt få misteldrosler i Danmark, omkring 570, heraf er lidt over 10 fugle genfundet hvor 7 er fundet i udlandet: en i Holland, fem fra Frankrig og en i Norditalien. Alle tidligere 7 fund er fra trækperioden, enten efterår (6) eller forår (1). Derfor er genfundet i landsbyen Berville-Sur-Meer i Normandiet det første fra vinterperioden af en misteldrossel ringmærket i Danmark.

Misteldrossel yngler i hele landet, men er mest udbredt i Jylland. I Europa er de nordlige bestande trækfugle som overvintrer i Vest- og Sydeuropa. I Danmark overvintrer en del misteldrosler i milde vintre.

Misteldrossel er en af de almindelige danske ynglefugle hvor vores viden om overvintringsområdet er mangelfuld. Foto: Henning R. Sørensen.

Schwarz’ løvsanger ringmærket tre steder i Danmark på én dag

Mandag d 16. oktober var en speciel dag for kratluskere eller rettere for fuglefolk som elsker sjældne småfugle: Det ‘væltede’ ind med den meget sjældne art Schwarz’ løvsanger, hvoraf flere blev ringmærket.

Den forbløffende dag startede kl. 9:20 med en melding fra Kelsnor Fuglestation på Langelands sydspids, hvor man havde fanget og ringmærket en Schwarz’ løvsanger. Herefter blev der fundet en fugl ved Boesdal Kalkbrud på Stevns, en på Grønningen ved Blåvand, en blev ringmærket på Agger Tange i Thy og dagens sidste blev ringmærket kl. 15.45 på Christiansø ved Bornholm.

Dagen endte således med fem forskellige Schwarz’ løvsangere, hvoraf de tre blev fundet ved hjælp af ringmærkning. To dage senere, 18. oktober, blev endnu en Schwarz’ løvsanger ringmærket, denne gang på Blåvand Fuglestation.

Ingen Schwarz’ løvsanger var set i Danmark i dagene op til d. 16. oktober og der var enkelte meldinger fra Norge-Sverige-Finland som normalt får en østlig ’invasionsart’ først.

Schwarz’ løvsanger er tidligere registeret 22 gange i Danmark (netfugl.dk), men er ikke set siden 2013. Det højeste antal fugle der tidligere er set på et år i Danmark er tre fugle i 1994. Arten lever normalt meget skjult i tæt buskads eller krat og arten registreres da også normalt i forbindelse med ringmærkning. Af de 22 fugle registeret i Danmark frem til i år, er omkring 75% registeret i forbindelse med ringmærkning.

Schwarz’ løvsanger yngler i sydlige dele af Central og Østsibirien så langt øst som Korea. Arten er en trækfugl som tilbringer vinteren i Bangladesh, Cambodja, Laos, Myanmar og Thailand.

Læs evt. også beretningen på Club300’s hjemmeside

Fire ringmærkede Schwarz’ løvsangere 2017. Øverste til venstre: Kelsnor 16/10, foto: Michael Bjerregaard. Øverst til højre: Christiansø 16/10, foto: Troels Ortvad. Nederest til venstre: Aggertange 16/10, foto: John Kyed. Nederest til højre: 18/10 Blåvand, foto: Per Schiermacker-Hansen.

EURING besøger Danmark med gode nyheder

Ringmærkningscentralen var i dagene 12-15. september vært for den 20. generalforsamling i den europæiske sammenslutning af ringmærkningscentraler, EURING. Det er første gang EURING afholder generalforsamling i Danmark og arrangementet blev afholdt i smukke omgivelser på Københavns Kommunes Naturskole på Vestamager. Generalforsamlingen, som også omfatter foredrag, workshops, ekskursioner, socialsamvær mv. afholdes hver andet år.

I år deltog 67 delegerede fra 33 ringmærkningscentraler inkl. fra Ukraine, Israel og Egypten. Der var dermed tale om et af de største arrangementer i EURINGs historie, og deltagerne udtrykte stor tilfredshed med afholdelsen, selv om vejret viste sig fra sin mest våde side.

Det var også et særligt møde, fordi EURING i år har fået sikkerhed for finansiering af et stort Europæisk trækfugleatlas – et mangeårigt mål for EURING. Dette var selvfølgelig til debat på mødet, som også omfattede workshops om Constant Effort Sites og integrering af data via digitale apps.

Ringmærkningsafdelingen skylder stor tak til frivillige, Københavns Naturskole og Traktørstedet for jeres hjælp til at gennemføre dette store arrangement.
Læs mere om EURING mødet her.
Og tjek #EURINGGM17 på Twitter

EURING GM 2017 gruppefoto (klik for at forstørre). Foto: Kaarel Kaisel & Tuomo Kolehmainen.

EURING GM 2017 plakat

Vandrefalk fra Stevns fundet i Rødovre

En ringmærket vandrefalk fra Stevns Klint blev 21. april 2017 fundet alvorligt skadet i Rødovre. Fuglen var desværre i så dårlig tilstand at den måtte aflives.

Vandrefalken var en hun som var blevet ringmærket (Blå EN) 24. maj 2013 som redeunge i et kuld på 4 fugle ved Lilledal på Stevns Klint.

Projektet med ringmærkning af vandrefalk har kørt siden 2009, og frem til og med 2016 er i alt 89 redeunger ringmærket i Danmark. På Stevns Klint er ringmærket 13 unger i perioden 2009-2013, og fire af disse er tidligere genmeldt. Den ene var fra samme kuld som fuglen der blev fundet i Rødovre.

Der knytter sig en yderligere spændende omstændighed til det nye fund, idet denne fugl (Blå EN) i april-maj 2016 blev observeret i et yngleforsøg i Sverige, i et stenbrud i Falkenberg Kommune, Halland. Fuglen, som nu var 4 år gammel, blev dog udkonkurreret af en anden hun, som endda kun var 1-2 år gammel, og blev ikke set i stenbruddet siden hen.

Stevns-falken blev fundet på en terrasse 21. april, og da den havde brækket ben og ryg, måtte den aflives. Det vides ikke hvordan fuglen pådrog sig de alvorlige skader.

En netop ringmærket vandrefalkunge på vej tilbage i reden, 2010. Foto: Niels Peter Andreasen.

Fund af ben blev til meget gammel strandskade

Et ben af en ukendt, nylig død vandfugl, blev fundet 10. marts i år ved Hjortholm på Samsø. Benets ejermand var forsvundet, måske spist af en rovfugl. Heldigvis (for os) var fuglen ringmærket på det efterladte ben, og vi kan dermed konstatere at det drejer sig om en strandskade som var noget nær rekordgammel.

Strandskaden blev ringmærket 10. juni 1987 på Mejlø ved Fynshoved. Den opnåede således den høje alder af 29 år og 9 måneder inden den blev dræbt på Samsø, faktisk kun 33 km nord for hvor den var blevet ringmærket som unge.

Det er dog ikke helt lig med aldersrekord for en dansk ringmærket strandskade. Ringmærkningscentralen har et tidligere genfund af en strandskade som blev ringmærket i 1978 på Troldholme i Limfjorden, og fundet død i 2010, 32 år senere.

Den ældste kendte strandskade i Europa var tysk og blev 43 år gammel.