Et ben af en ukendt, nylig død vandfugl, blev fundet 10. marts i år ved Hjortholm på Samsø. Benets ejermand var forsvundet, måske spist af en rovfugl. Heldigvis (for os) var fuglen ringmærket på det efterladte ben, og vi kan dermed konstatere at det drejer sig om en strandskade som var noget nær rekordgammel.

Strandskaden blev ringmærket 10. juni 1987 på Mejlø ved Fynshoved. Den opnåede således den høje alder af 29 år og 9 måneder inden den blev dræbt på Samsø, faktisk kun 33 km nord for hvor den var blevet ringmærket som unge.

Det er dog ikke helt lig med aldersrekord for en dansk ringmærket strandskade. Ringmærkningscentralen har et tidligere genfund af en strandskade som blev ringmærket i 1978 på Troldholme i Limfjorden, og fundet død i 2010, 32 år senere.

Den ældste kendte strandskade i Europa var tysk og blev 43 år gammel.

Ringmærker Henrik Knudsen skrev fornyelig på sin Facebook profil: ”Juhu, fik i dag svar på en halemejse som jeg 25. oktober 2016 fangede og aflæste ved Blåvand Fuglestation. Den var ringmærket 1. oktober 2016 ved Kabil Bird Centre i Rigabugten i Estland, 1.031 km øst for Blåvand – saftsuseme en god genmelding”. Af alle de genfund af halemejser som er dokumenteret fra Nordeuropa, inkl. Storbritannien, er dette den længste afstand en halemejse har tilbagelagt. Se billedet af fuglen neden for.

Når halemejser ringmærkes skal man være særlig opmærksom på ét forhold: Henrik forklarer ”Ofte er det sådan, at halemejser kommer i større eller mindre flokke. Når vi har dem i Blåvand (sjældne her), så får vi dem som regel i en flok på 7-10 fugle. Når først én ryger i nettet, så har du hele flokken på få minutter/sekunder. De kalder på hinanden og vupti så har du hænderne fulde. Hvis man bare slipper dem en efter en, så kalder de hinanden i nettet igen, da de ikke bare flyver væk så længe de kan høre de andre fra flokken. Derfor samler du hele flokken og slipper dem samlet. Fuglene er meget sociale, så det er helt sikkert vigtigt de kan forsætte deres rejse sammen. Det er en kæmpe oplevelse hver gang med denne smukke art.”

Halemejsen, der ligner en tot vat med en meget lang hale, vejer 7-9 gram. I Danmark forekommer to underarter, den nordlige hvidhovedede underart, og den sydlige underart som er mere mørk i hovedet. Halemejsen er normalt standfugl, men de nordskandinaviske og russiske bestande kan foretage irregulære og invasionsagtig vandringer, som kan nå Danmark. Det længste en dansk-ringmærket halemejse har tilbagelagt er blot 139 km, og den hidtidigt længste afstand en halemejse som er genfundet i Danmark har tilbage lagt, er 775 km (fra Finland til Christiansø).

En flok halemejser venter i en stofpose på at blive sluppet løs efter at være ringmærket ved Blåvand Fuglestation. Foto: Henrik Knudsen.

Halemejsen, der 1. oktober 2016 blev ringmærket i Estland, og som 25. oktober 2016 blev fanget ved Blåvand Fuglestation. Foto: Henrik Knudsen.

Den 12. oktober 2015 blev en fuglekonge ringmærket på Gedser Fuglestation. 18 dage senere, 30. oktober, blev den atter fanget af en ringmærker, denne gang nær Gardasøen i de italienske Alper, 993 km stik syd for Gedser. Den 5-7 gram lille fugle har således i gennemsnit trukket 55 km i døgnet.

I efteråret 2014 og 2015 var der massiv invasion af fuglekonger i Danmark, som resulterede i at ekstraordinært mange fuglekonger blev ringmærket. Henholdsvis 12.538 og 13.689 fuglekonger blev ringmærket, alene i oktober 2015 blev der ringmærket 11.054 fuglekonger.

Flere af dem er senere genmeldt fra udlandet, bl.a. Norge, Kaliningrad, Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig. Nogle fugle var allerede ringmærkede da de kom til Danmark, og de kom fra Norge, Sverige og Finland.

Den længste strækning en dansk-mærket fuglekonge har tilbagelagt er 2.462 km (fanget i Algeriet i 1966). Dette genfund er dog meget usædvanligt, bl.a. fordi det er langt uden for artens normale overvintringsområde. Andre fugle er genmeldt fra det centrale Spanien og sydlige Frankrig. Normalt er fuglekonger ringmærkede i Danmark ikke trukket længere væk end til Tyskland, Holland, Belgien, nordlige Frankrig og England.

Fuglekonge er Europas mindste fugl, som er 9 cm lang og blot vejer 5-7 gram. Foto: Henrik Knudsen.

Sidst på eftermiddagen d. 15. november 2016 blev en farveringmærket skærpiber fotograferet i Hirtshals Havn af Jette Sørensen. Det har nu viste sig at fuglen blev ringmærket blot 32 dage forinden, 14. oktober 2016, ved kysten ud for den lille by Male sydvest for Kristiansund. I lige linje er der 620 km mellem de to lokaliteter, men hvis fuglen har trukket langs kysten er turen omkring 830 km lang.

Det er det første fund i Danmark af en norsk ringmærket skærpiber. Andre ringmærkede skærpibere fra Kristiansund området er genfundet så langt væk som ved kysterne i England, Belgien og Frankrig ned til Bordeaux området.

Skærpiber er en relativt almindelig træk- og vintergæst ved de danske kyster, med flest observationer i september-oktober og marts. De fleste nordeuropæiske skærpibere er formentlig trækfugle med vinterkvarter ved de Vest- og Sydvesteuropæiske kyster.

Skærpiberen i Hirtshals Havn 15. november 2016 med kort over mulige trækruter. Grøn linje: korteste trækrute til Hirtshals. Violet linje: trækrute følgende kystlinjen. Foto: Jette Sørensen.

Det er ikke mange genmeldinger Ringmærkningscentralen modtager fra Mellemøsten på et år. Derfor er et genfund fra Vestbredden lidt interessant: En gærdesanger blev under forårstrækket fanget og aflæst af lokale ringmærkere 2. maj 2016 ved Elkana, mellem Nablus og Tel Aviv.

Fuglen bar en af museets ringe og det viste sig at fuglen var ringmærket året før, 3. maj 2015, ved Keldsnor på sydspidsen af Langeland. I lige linje er der 3.160 km mellem de to lokaliteter (se kortet nedenfor).

Muligvis er der tale om en fugl som yngler i Danmark eller måske det sydlige Norge. I Danmark yngler gærdesanger almindeligt over hele landet.

Gærdesangen er en af de relativt få småfuglearter der trækker mod sydøst om efteråret. Langt de fleste arter trækker mod sydvest eller syd. Gærdesanger overvintrer i Sahel-området (fra Nigeria i vest til Etiopien i øst), på Den Arabiske Halvø og i Indien.

På en fugletur, søndag d. 14. august, ved Råddenstrøm i Nissum Fjord, aflæste Jens Overgaard Christensen en farvemærket stor præstekrave, som gik blandt andre vadefugle (se foto). Det viste sig at fuglen var ringmærket 20. juli 2015 som unge nær Longyearbyen på Svalbard i Barentshavet. I lige linjer er der 2.438 km mellem de to lokaliteter. Aflæsningen vakte glæde hos projektleder Kjell Mork Scoot, da det er det første genfund uden for Svalbard af en stor præstekrave ringmærket på øgruppen.

Tidligere er tre store præstekraver ringmærket i det nordligste Norge genmeldt i Danmark, alle blev mærket på ’fastlandet’, i Finmark regionen. Stort set alle genfund af store præstekraver ringmærket i Danmark er genmeldt i Danmark eller syd for. To fugle er dog genmeldt nord for: Én i det nordlige Sverige ved den Botniske bugt og én på Novaja Semlja i den russiske del af Barentshavet, 2.806 km fra mærkningslokaliteten i Danmark.

På Svalbard er ynglebestanden anslået til at være mellem 300 og 600 par. På verdensplan yngler arten i den nordøstlige del af Canada, på Grønland, Island, i det nordvestlige Europa, i hele Skandinavien, Svalbard og i arktiske områder af Rusland til Beringshavet. Stor præstekrave er en trækfugl, der overvintrer ved kysterne i det vestlige Europa til de tropiske og sydlige dele af Afrika samt i Mellemøsten.

Den farvemærkede stor præstekrave (yderest til venstre) sammen med andre vadefugle. Foto: Jens Overgaard Christensen.