Misteldrossel skudt i Frankrig om vinteren

Den 29. januar 2017 blev en ringmærket misteldrossel skudt i landsbyen Berville-Sur-Meer i Normandiet, Nordfrankrig. Fuglen var ringmærket 3½ år tidligere, 27. august 2013, som ungfugl i Lild Klitplantage i Thy, omkring 1.027 km fra den franske landsby.

Der er ringmærket relativt få misteldrosler i Danmark, omkring 570, heraf er lidt over 10 fugle genfundet hvor 7 er fundet i udlandet: en i Holland, fem fra Frankrig og en i Norditalien. Alle tidligere 7 fund er fra trækperioden, enten efterår (6) eller forår (1). Derfor er genfundet i landsbyen Berville-Sur-Meer i Normandiet det første fra vinterperioden af en misteldrossel ringmærket i Danmark.

Misteldrosle yngler i hele landet, men er mest udbredt i Jylland. I Europa er de nordlige bestande trækfugle som overvintrer i Vest- og Sydeuropa. I Danmark overvintre en del misteldrosler i milde vintre.

Misteldrossel er en af de almindelige danske ynglefugle hvor vores viden om overvintringsområdet er manglefuld. Foto: Henning R. Sørensen.

Vandrefalk fra Stevns fundet i Rødovre

En ringmærket vandrefalk fra Stevns Klint blev 21. april 2017 fundet alvorligt skadet i Rødovre. Fuglen var desværre i så dårlig tilstand at den måtte aflives.

Vandrefalken var en hun som var blevet ringmærket (Blå EN) 24. maj 2013 som redeunge i et kuld på 4 fugle ved Lilledal på Stevns Klint.

Projektet med ringmærkning af vandrefalk har kørt siden 2009, og frem til og med 2016 er i alt 89 redeunger ringmærket i Danmark. På Stevns Klint er ringmærket 13 unger i perioden 2009-2013, og fire af disse er tidligere genmeldt. Den ene var fra samme kuld som fuglen der blev fundet i Rødovre.

Der knytter sig en yderligere spændende omstændighed til det nye fund, idet denne fugl (Blå EN) i april-maj 2016 blev observeret i et yngleforsøg i Sverige, i et stenbrud i Falkenberg Kommune, Halland. Fuglen, som nu var 4 år gammel, blev dog udkonkurreret af en anden hun, som endda kun var 1-2 år gammel, og blev ikke set i stenbruddet siden hen.

Stevns-falken blev fundet på en terrasse 21. april, og da den havde brækket ben og ryg, måtte den aflives. Det vides ikke hvordan fuglen pådrog sig de alvorlige skader.

En netop ringmærket vandrefalkunge på vej tilbage i reden, 2010. Foto: Niels Peter Andreasen.

Fund af ben blev til meget gammel strandskade

Et ben af en ukendt, nylig død vandfugl, blev fundet 10. marts i år ved Hjortholm på Samsø. Benets ejermand var forsvundet, måske spist af en rovfugl. Heldigvis (for os) var fuglen ringmærket på det efterladte ben, og vi kan dermed konstatere at det drejer sig om en strandskade som var noget nær rekordgammel.

Strandskaden blev ringmærket 10. juni 1987 på Mejlø ved Fynshoved. Den opnåede således den høje alder af 29 år og 9 måneder inden den blev dræbt på Samsø, faktisk kun 33 km nord for hvor den var blevet ringmærket som unge.

Det er dog ikke helt lig med aldersrekord for en dansk ringmærket strandskade. Ringmærkningscentralen har et tidligere genfund af en strandskade som blev ringmærket i 1978 på Troldholme i Limfjorden, og fundet død i 2010, 32 år senere.

Den ældste kendte strandskade i Europa var tysk og blev 43 år gammel.

Gammel rød glente omkom i trafikken

En rød glente blev 8. april fundet på Skanderborgvej ved Rask Mølle i Østjylland, hvor en bil åbenlyst havde gjort det af med den kort tid inden. Fuglen var ringmærket og, viste det sig, usædvanligt gammel.

Den røde glente var en han som blev ringmærket 23. juni 2005 som redeunge nær Lundum vest for Horsens. Der gik således 11 år, 9 måneder og 15 dage mellem glenten blev ringmærket og at den blev fundet død. Glenten var 40 dage gammel da den blev ringmærket. Det betyder at den blev omkring 11 år og 11 måneder gammel.

Dette er aldersrekord for en rød glente i Danmark. Den hidtil ældste kendte ringmærkede fugl var fra Christiansfeld, og var 6 år og 11 måneder da den blev fundet død i Tyskland. Den mulige levealder for glenter er dog langt højere, da man i EURING har kendskab til to ringmærkede fugle der er blevet over 20 år. Rekorden er en tysk fugl, som blev endog 25 år.

I øvrigt bevarede den røde glente sin lokale tilknytning, idet ”trafikuheldet” skete blot 12 km fra reden hvor den blev udklækket.Unger af rød glente ringmærkes normalt når de er 5-6 uger gamle, lige før de er flyveklare. Denne unge er fra Rødekro. Foto: Kim Skelmose.

En gammel stor kobbersneppe

Naturfotograf Mette Berg Hansen fik 2. maj 2016 mulighed for at tage mange flotte billeder af en ringmærket hun stor kobbersneppe på Tipperne i Vestjylland. Mette fik taget billeder af ringen i højopløselighed og fra flere sider. Det er således lykkedes at få aflæst hele ringnummeret.

Fuglen blev ringmærket som redeunge 2. juni 2006 på Tipperne, og var således tæt på at være 10 år gammel da den blev fotograferet i maj 2016.
Den hidtil ældste dansk-mærkede store kobbersneppe blev 6 år og 4 måneder. Den ældste i Europa, en britisk fugl, blev 23 år og 7 måneder.

Det er også værd at bemærke at denne store kobbersneppe er vendt tilbage for at yngle samme sted som den i sin tid blev udklækket.

I perioden 1991-2016 er der ringmærket i alt 35 unger af stor kobbersneppe på Tipperne, men det er første gang en unge ringmærket på Tipperne er genmeldt.

Den ringmærkede store kobbersneppe, og dens ring set fra forskellige vinkler, fotograferet 2. maj 2016 på Tipperne. Foto: Mette Berg Hansen.

”Vat-totten” der fløj 1.031 km

Ringmærker Henrik Knudsen skrev fornyelig på sin Facebook profil: ”Juhu, fik i dag svar på en halemejse som jeg 25. oktober 2016 fangede og aflæste ved Blåvand Fuglestation. Den var ringmærket 1. oktober 2016 ved Kabil Bird Centre i Rigabugten i Estland, 1.031 km øst for Blåvand – saftsuseme en god genmelding”. Af alle de genfund af halemejser som er dokumenteret fra Nordeuropa, inkl. Storbritannien, er dette den længste afstand en halemejse har tilbagelagt. Se billedet af fuglen neden for.

Når halemejser ringmærkes skal man være særlig opmærksom på ét forhold: Henrik forklarer ”Ofte er det sådan, at halemejser kommer i større eller mindre flokke. Når vi har dem i Blåvand (sjældne her), så får vi dem som regel i en flok på 7-10 fugle. Når først én ryger i nettet, så har du hele flokken på få minutter/sekunder. De kalder på hinanden og vupti så har du hænderne fulde. Hvis man bare slipper dem en efter en, så kalder de hinanden i nettet igen, da de ikke bare flyver væk så længe de kan høre de andre fra flokken. Derfor samler du hele flokken og slipper dem samlet. Fuglene er meget sociale, så det er helt sikkert vigtigt de kan forsætte deres rejse sammen. Det er en kæmpe oplevelse hver gang med denne smukke art.”

Halemejsen, der ligner en tot vat med en meget lang hale, vejer 7-9 gram. I Danmark forekommer to underarter, den nordlige hvidhovedede underart, og den sydlige underart som er mere mørk i hovedet. Halemejsen er normalt standfugl, men de nordskandinaviske og russiske bestande kan foretage irregulære og invasionsagtig vandringer, som kan nå Danmark. Det længste en dansk-ringmærket halemejse har tilbagelagt er blot 139 km, og den hidtidigt længste afstand en halemejse som er genfundet i Danmark har tilbage lagt, er 775 km (fra Finland til Christiansø).

halemejse-8stk-blaavand_henrik-knudsen-mellem

En flok halemejser venter i en stofpose på at blive sluppet løs efter at være ringmærket ved Blåvand Fuglestation. Foto: Henrik Knudsen.

halemejse-fra-estland_25-10-2016_henrik-knudsen-mellem

Halemejsen, der 1. oktober 2016 blev ringmærket i Estland, og som 25. oktober 2016 blev fanget ved Blåvand Fuglestation. Foto: Henrik Knudsen.

En fuglekonge fløj 993 km

Den 12. oktober 2015 blev en fuglekonge ringmærket på Gedser Fuglestation. 18 dage senere, 30. oktober, blev den atter fanget af en ringmærker, denne gang nær Gardasøen i de italienske Alper, 993 km stik syd for Gedser. Den 5-7 gram lille fugle har således i gennemsnit trukket 55 km i døgnet.

I efteråret 2014 og 2015 var der massiv invasion af fuglekonger i Danmark, som resulterede i at ekstraordinært mange fuglekonger blev ringmærket. Henholdsvis 12.538 og 13.689 fuglekonger blev ringmærket, alene i oktober 2015 blev der ringmærket 11.054 fuglekonger.

Flere af dem er senere genmeldt fra udlandet, bl.a. Norge, Kaliningrad, Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig. Nogle fugle var allerede ringmærkede da de kom til Danmark, og de kom fra Norge, Sverige og Finland.

Den længste strækning en dansk-mærket fuglekonge har tilbagelagt er 2.462 km (fanget i Algeriet i 1966). Dette genfund er dog meget usædvanligt, bl.a. fordi det er langt uden for artens normale overvintringsområde. Andre fugle er genmeldt fra det centrale Spanien og sydlige Frankrig. Normalt er fuglekonger ringmærkede i Danmark ikke trukket længere væk end til Tyskland, Holland, Belgien, nordlige Frankrig og England.

fuglekonge_29-10-2015_henrik-knudsen

Fuglekonge er Europas mindste fugl, som er 9 cm lang og blot vejer 5-7 gram. Foto: Henrik Knudsen.

 

Norsk skærpiber på besøg i Hirtshals

Sidst på eftermiddagen d. 15. november 2016 blev en farveringmærket skærpiber fotograferet i Hirtshals Havn af Jette Sørensen. Det har nu viste sig at fuglen blev ringmærket blot 32 dage forinden, 14. oktober 2016, ved kysten ud for den lille by Male sydvest for Kristiansund. I lige linje er der 620 km mellem de to lokaliteter, men hvis fuglen har trukket langs kysten er turen omkring 830 km lang.

Det er det første fund i Danmark af en norsk ringmærket skærpiber. Andre ringmærkede skærpibere fra Kristiansund området er genfundet så langt væk som ved kysterne i England, Belgien og Frankrig ned til Bordeaux området.

Skærpiber er en relativt almindelig træk- og vintergæst ved de danske kyster, med flest observationer i september-oktober og marts. De fleste nordeuropæiske skærpibere er formentlig trækfugle med vinterkvarter ved de Vest- og Sydvesteuropæiske kyster.

Skærpiberen i Hirtshals Havn 15. november 2016 med kort over mulige trækruter. Grøn linje: korteste trækrute til Hirtshals. Violet linje: trækrute følgende kystlinjen. Foto: Jette Sørensen.

Hedehøg fra Danmark yngler i Holland

I maj 2016 blev en farveringmærket hedehøg hun set ynglende nær byen Woldendorp i det nordlige Holland. Fuglen var ringmærket to år tidligere, 2. august 2014, som unge i et kuld på tre på Ballum Enge i det sydvestlige Jylland. Der er 230 km mellem de to lokaliteter.

Genfundet bekræfter formodningerne om at der sker en udveksling mellem bestanden i Sønderjylland og bestanden i Holland. Tidligere genfund tyder på at fuglene i Sønderjylland og Slesvig-Holsten bør regnes som en bestand.

Hedehøg er opført på den danske rødliste som ’Moderat truet’. Danmark ligger på nordgrænsen af artens udbredelse. I Nordvesteuropa, sydlige Sverige og de baltiske lande findes hedehøg kun i små og spredte ynglebestande.

danish-montagu-harrier-rein-hofman-rev2

Den dansk-mærkede hedehøg fotograferet i Holland i maj 2016. Foto: Rein Hofman (www.birdfocus.nl).

Gærdesanger ringmærket i Danmark genfanget i Mellemøsten

Det er ikke mange genmeldinger Ringmærkningscentralen modtager fra Mellemøsten på et år. Derfor er et genfund fra Vestbredden lidt interessant: En gærdesanger blev under forårstrækket fanget og aflæst af lokale ringmærkere 2. maj 2016 ved Elkana, mellem Nablus og Tel Aviv.

Fuglen bar en af museets ringe og det viste sig at fuglen var ringmærket året før, 3. maj 2015, ved Keldsnor på sydspidsen af Langeland. I lige linje er der 3.160 km mellem de to lokaliteter (se kortet nedenfor).

Muligvis er der tale om en fugl som yngler i Danmark eller måske det sydlige Norge. I Danmark yngler gærdesanger almindeligt over hele landet.

Gærdesangen er en af de relativt få småfuglearter der trækker mod sydøst om efteråret. Langt de fleste arter trækker mod sydvest eller syd. Gærdesanger overvintrer i Sahel-området (fra Nigeria i vest til Etiopien i øst), på Den Arabiske Halvø og i Indien.

Gærdesanger Mellemøsten