I forbindelse med fangst og undersøgelse af kortnæbbet gæs blev 23. marts 2009 fanget og mærket en del gæs ved Vest Stadil Fjord, blandt andet flere bramgæs. En af disse bramgæs, en hun, er nu, 9 år og 2 måneder senere, rapporteret skudt i de arktiske egne af Rusland. Mere præcist blev fuglen skudt 25. maj 2018 ved floden Petchoras udmunding i Barentshavet, syd for øgruppen Novaja Zemlja – 2.657 km nordøst for Vest Stadil Fjord.

I Danmark er der ringmærket 541 bramgæs, størstedelen i perioden 2009-2014, hvor 522 fugle blev ringmærket i forbindelse med fangst af kortnæbbet gæs. I alt 18 fugle er senere blevet genmeldt i henholdsvis Danmark, Holland, Norge, Sverige, Estland og Rusland. Fuglen fra Vest Stadil Fjord er den dansk-mærkede bramgås, som er genfundet længst mod øst i Rusland.

Bramgåsen yngler primært i arktiske egne i Østgrønland, på Svalbard og i Rusland, især på øgruppen Novaja Zemlja i Barentshavet. I Europa, uden for de arktiske egne, er bramgåsen en relativ ny ynglefugl – hvor de første par ynglede i 1971. Siden er bestanden vokset voldsomt, primært i Østersøområdet. I Danmark ynglede bramgås første gang i 1992 på Saltholm i Øresund, hvor der i dag er over 2.000 ynglepar. De arktiske bestande overvintrer på De Britiske Øer og i Tyskland-Holland, og det gælder formentlig også bestanden i Østersøen. Russiske bramgæs på vej til og fra Holland raster i stort antal i Vadehavet forår og efterår.

Mærknings- og genfundslokalitet for bramgås skudt 25. maj 2018 i Rusland, forbundet med en linje. Foto Jesper J. Madsen.

Den 31. maj 2018 fangede ringmærker Henning Heldbjerg en træløber ved Ravnstrup Sø, Fugleværnsfondens reservat nord for Næstved. Træløberen var ringmærket, og det viste sig, at Henning selv havde mærket fuglen 12. juni 2013 på samme lokalitet. Dengang var den en voksen fugl – det vil sige, at den var udklækket i 2012 eller tidligere. Træløberen har således været mindst 6 år gammel, da den blev fanget i maj 2018, og det er langt ældre end den hidtil længstlevende af de danskmærkede træløbere, som blev mindst 2 år og 10 måneder.

Af genfundne ringmærkede træløbere i Europa er de ældste en fugl fra de Britiske øer, som blev 8 år og 2 måneder, samt en fugl fra Tjekkiet, som blev mindst 6 år og 9 måneder. Ravnstrup-fuglen er således en af de ældste vi kender til i Europa.

I Danmark blev de første træløbere ringmærket i 1922, og til og med 2017 er ringmærket i alt 5.559 træløbere i Danmark, primært i landets østlige egne inkl. Østjylland og øerne.

Foto: Træløber, 31. maj 2018, Ravnstrup Sø, Henning Heldbjerg. Kort: Samtlige genfund (rød) af træløber ringmærket i Danmark (n=28) forbundet med linje til mærkningslokaliteten, samt mærkningslokalitet i udlandet (grøn) for fugle genfundet i Danmark (n=4). Fra Dansk Trækfugleatlas (2006).

Den 8. august 2018 blev en falk skudt i Aalborg lufthavn. Fuglen blev skudt ved landingsbanerne af hensyn til flysikkerheden. Falken bar en ungarsk ring, og det viste sig, at fuglen var en aftenfalk ringmærket 35 dage forinden, 4. juli 2018, som en hun redeunge i en rede nær byen Hevesvezekény i det østlige Ungarn og 1.279 km fra Aalborg lufthavn.

Fundet bekræfter at nogle af de få aftenfalke, som observeres i Danmark i sensommeren og det tidlige efterår, ikke kun kommer fra de nærmeste yngleområder mod øst i De Baltiske Lande og Rusland. De kan også komme fra sydøst, f.eks. Ungarn men formentlig også Rumænien og Ukraine. Et tidligere lignende fund er omtalt her.

Fænomenet med at ungfugle, der umiddelbart efter de har forladt reden, og inden de drager til vinterkvarteret i Afrika, trækker mod nord eller nordvest, er udover aftenfalk også kendt hos sort stork, som ligeledes kan gæste Danmark i sensommeren (se her).

I Danmark er aftenfalken en fåtallig trækgæst og sjælden sommergæst. Antallet af aftenfalke svinger meget fra år til år. Der er i år i juli og august kun meldt 1-3 fugle. Det står i stor kontrast til sensommeren 2015, hvor der blev observeret usædvanligt mange aftenfalke i Danmark. Aftenfalken yngler i Østeuropa og videre østpå til det centrale Sibirien. Den østeuropæiske bestand uden for Rusland og Ukraine er begrænset med flest par i Ungarn og Estland.

Figur: Mærknings- og genfundslokalitet for aftenfalken. Afstand i lige linje: 1.279 km.

Med hjælp fra sin hund fandt jæger Leif Holm friske rester af en lille rovfugl eller ugle 11. november 2017 i midt i Hallerup Skov syd for Nykøbing Falster. Blandt resterne var en vinge og en fod som bar en ring fra Spanien.

Den spanske ringmærkningscentral, Aranzadi, meddeler nu at der er tale om en dværghornugle, der 1. april 2017 blev ringmærket som en voksen han nær byen Santpedor, nordvest for Barcelona, 1.621 km fra Hallerup Skov. Det er første gang en ringmærket dværghornugle er genfundet i Danmark, ja endda i Nordeuropa.

Dværghornugle er meget sjældent nord for sit udbredelsesområde og i Danmark er arten tidligere kun fundet fem gange: 1910 (Sydsjælland), 1917 (Brønshøj), 1982 (Skagen), 2003 (Filsø) og 2012 (Fornæs). Dværghornugle yngler almindeligt på den Iberiske Halvø, Italien, Balkan og Tyrkiet samt østover til det vestlige og centrale Asien. Arten findes også spredt udbredt i Frankrig og fåtalligt i det sydlige Centraleuropa, Ukraine og Hviderusland.

En teori på hvorfor en dværghornugle ender på Falster i november 2017, går på at der få uger forinden, i dagene 17-19. oktober, var kraftige varme vinde fra sydsydvest som bl.a. bragte en række sydlige natsværmere til Danmark – og muligvis også dværghornuglen. Læs mere om fundet på Falster her.

Vingen og foden med ring fra Hallerup Skov 11. november 2017. Foto: Mikkel Lausten. Indsat billede øverst til højre: Dværghornugle, Grækenland, 2005. Foto: Hans Lind.

I havnebyen Burgas ved Bulgariens Sortehavskyst fangede en lokal ringmærker d. 11. oktober 2017 en grønsisken med en dansk ring. Fuglen var ringmærket foråret forinden d. 19. april i en have i Gadevang i Gribskov. Fuglen, en han, blev således genfanget 1.851 km fra mærkningsstedet i sydøstlig retning.

En grønsisken i Gribskov i april måned kan stadig godt være en trækgæst og fuglen er derfor ikke nødvendigvis en dansk ynglefugl men kan måske være en ynglefugl fra Skandinavien.

I dansk kontekst er fundet dog stadig interessant da alle tidligere genfund syd for Danmark, er af fugle fundet mod sydvest eller syd, fra England-Frankrig-Portugal i vest til Norditalien-Tyskland i øst (se figur). Det er derfor ret usædvanligt at en grønsisken ringmærket i Danmark er fundet mod sydøst.

Genfund i Europa af grønsisken ringmærket i Sverige og Finland, er for langt størsteparten genfundet mod sydvest inden for samme område som fugle mærket i  Danmark. Begge lande har dog enkelte genfund på Balkan og nord for Sortehavet.

Figur: Samtlige genfund af grønsisken ringmærket i Danmark til og med 2002. Det nye fund fra Bulgarien er markeret med rødt. Tegning: Jon Fjeldså.

For første gang er en rødtoppet fuglekonge, ringmærket i Danmark, genfundet i udlandet. Den 21. oktober 2017 blev en rødtoppet fuglekonge han ringmærket ved Blåvand Fuglestation. 14 dage senere, 4. november, blev samme rødtoppede fuglekonge atter fanget af en ringmærker, denne gang ved byen Surhuizum i det nordlige Holland, 291 km fra Blåvand i syd-sydvestlig retning.

Tidligere genfund af rødtoppede fuglekonger er alle fundet nær det sted, hvor fuglene blev ringmærket. Til gengæld er to fugle ringmærket i udlandet inden for de seneste år genfundet i Danmark. Den ene fugl blev mærket 13. september 2014 i Belgien, og blev 3½ måned senere dræbt af en kat i Hadsund, Nordjylland. Den anden blev mærket 18. september 2015 i Holland og aflæst ved Blåvand under forårstrækket, 29. marts 2016.

Denne historie er også på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Rødtoppet fuglekonge. Foto: Anton Herrig Liebermann.

Den 29. januar 2017 blev en ringmærket misteldrossel skudt i landsbyen Berville-Sur-Meer i Normandiet, Nordfrankrig. Fuglen var ringmærket 3½ år tidligere, 27. august 2013, som ungfugl i Lild Klitplantage i Thy, omkring 1.027 km fra den franske landsby.

Der er ringmærket relativt få misteldrosler i Danmark, omkring 570, heraf er lidt over 10 fugle genfundet hvor 7 er fundet i udlandet: en i Holland, fem fra Frankrig og en i Norditalien. Alle tidligere 7 fund er fra trækperioden, enten efterår (6) eller forår (1). Derfor er genfundet i landsbyen Berville-Sur-Meer i Normandiet det første fra vinterperioden af en misteldrossel ringmærket i Danmark.

Misteldrossel yngler i hele landet, men er mest udbredt i Jylland. I Europa er de nordlige bestande trækfugle som overvintrer i Vest- og Sydeuropa. I Danmark overvintrer en del misteldrosler i milde vintre.

Misteldrossel er en af de almindelige danske ynglefugle hvor vores viden om overvintringsområdet er mangelfuld. Foto: Henning R. Sørensen.