I forbindelse med fangst og undersøgelse af kortnæbbet gæs blev 23. marts 2009 fanget og mærket en del gæs ved Vest Stadil Fjord, blandt andet flere bramgæs. En af disse bramgæs, en hun, er nu, 9 år og 2 måneder senere, rapporteret skudt i de arktiske egne af Rusland. Mere præcist blev fuglen skudt 25. maj 2018 ved floden Petchoras udmunding i Barentshavet, syd for øgruppen Novaja Zemlja – 2.657 km nordøst for Vest Stadil Fjord.

I Danmark er der ringmærket 541 bramgæs, størstedelen i perioden 2009-2014, hvor 522 fugle blev ringmærket i forbindelse med fangst af kortnæbbet gæs. I alt 18 fugle er senere blevet genmeldt i henholdsvis Danmark, Holland, Norge, Sverige, Estland og Rusland. Fuglen fra Vest Stadil Fjord er den dansk-mærkede bramgås, som er genfundet længst mod øst i Rusland.

Bramgåsen yngler primært i arktiske egne i Østgrønland, på Svalbard og i Rusland, især på øgruppen Novaja Zemlja i Barentshavet. I Europa, uden for de arktiske egne, er bramgåsen en relativ ny ynglefugl – hvor de første par ynglede i 1971. Siden er bestanden vokset voldsomt, primært i Østersøområdet. I Danmark ynglede bramgås første gang i 1992 på Saltholm i Øresund, hvor der i dag er over 2.000 ynglepar. De arktiske bestande overvintrer på De Britiske Øer og i Tyskland-Holland, og det gælder formentlig også bestanden i Østersøen. Russiske bramgæs på vej til og fra Holland raster i stort antal i Vadehavet forår og efterår.

Mærknings- og genfundslokalitet for bramgås skudt 25. maj 2018 i Rusland, forbundet med en linje. Foto Jesper J. Madsen.

Den 31. maj 2018 fangede ringmærker Henning Heldbjerg en træløber ved Ravnstrup Sø, Fugleværnsfondens reservat nord for Næstved. Træløberen var ringmærket, og det viste sig, at Henning selv havde mærket fuglen 12. juni 2013 på samme lokalitet. Dengang var den en voksen fugl – det vil sige, at den var udklækket i 2012 eller tidligere. Træløberen har således været mindst 6 år gammel, da den blev fanget i maj 2018, og det er langt ældre end den hidtil længstlevende af de danskmærkede træløbere, som blev mindst 2 år og 10 måneder.

Af genfundne ringmærkede træløbere i Europa er de ældste en fugl fra de Britiske øer, som blev 8 år og 2 måneder, samt en fugl fra Tjekkiet, som blev mindst 6 år og 9 måneder. Ravnstrup-fuglen er således en af de ældste vi kender til i Europa.

I Danmark blev de første træløbere ringmærket i 1922, og til og med 2017 er ringmærket i alt 5.559 træløbere i Danmark, primært i landets østlige egne inkl. Østjylland og øerne.

Foto: Træløber, 31. maj 2018, Ravnstrup Sø, Henning Heldbjerg. Kort: Samtlige genfund (rød) af træløber ringmærket i Danmark (n=28) forbundet med linje til mærkningslokaliteten, samt mærkningslokalitet i udlandet (grøn) for fugle genfundet i Danmark (n=4). Fra Dansk Trækfugleatlas (2006).

Den 8. august 2018 blev en falk skudt i Aalborg lufthavn. Fuglen blev skudt ved landingsbanerne af hensyn til flysikkerheden. Falken bar en ungarsk ring, og det viste sig, at fuglen var en aftenfalk ringmærket 35 dage forinden, 4. juli 2018, som en hun redeunge i en rede nær byen Hevesvezekény i det østlige Ungarn og 1.279 km fra Aalborg lufthavn.

Fundet bekræfter at nogle af de få aftenfalke, som observeres i Danmark i sensommeren og det tidlige efterår, ikke kun kommer fra de nærmeste yngleområder mod øst i De Baltiske Lande og Rusland. De kan også komme fra sydøst, f.eks. Ungarn men formentlig også Rumænien og Ukraine. Et tidligere lignende fund er omtalt her.

Fænomenet med at ungfugle, der umiddelbart efter de har forladt reden, og inden de drager til vinterkvarteret i Afrika, trækker mod nord eller nordvest, er udover aftenfalk også kendt hos sort stork, som ligeledes kan gæste Danmark i sensommeren (se her).

I Danmark er aftenfalken en fåtallig trækgæst og sjælden sommergæst. Antallet af aftenfalke svinger meget fra år til år. Der er i år i juli og august kun meldt 1-3 fugle. Det står i stor kontrast til sensommeren 2015, hvor der blev observeret usædvanligt mange aftenfalke i Danmark. Aftenfalken yngler i Østeuropa og videre østpå til det centrale Sibirien. Den østeuropæiske bestand uden for Rusland og Ukraine er begrænset med flest par i Ungarn og Estland.

Figur: Mærknings- og genfundslokalitet for aftenfalken. Afstand i lige linje: 1.279 km.