Steppehøg på sommertogt på Borris Hede

En næsten udfarvet han steppehøg (Circus macrourus) har fra midten af juni 2022 til sidst i august 2022 opholdt sig på Borris Hede ved Skjern. Mange naturinteresserede fik nydt den smukke, næsten helt hvide rovfugl og der blev taget mange billeder af den. På nogle billeder kunne det konstateres at fuglen var ringmærket og ringens kode kunne aflæses. Via vores kollegaer i udlandet har vi fundet frem til at steppehøgen blev ringmærket 19. juni 2019 som unge i en rede ved Groningen i Holland. Steppehøgen var således tre år gammel da den besøgte på Borris Hede.

Læs hele historien her

Den hollandsk ringmærkede steppehøge på Borris Hede, 18. juni 2022. Fotograf: Egon Østergaard.

Blåhals ringmærket i Frankrig set ved Århus

I sommers fotograferede Flemming Schmidt en ringmærket blåhals (Luscinia svecica) hun ved Årslev Engsø, vest for Århus. Det lykkedes med gode fotos at aflæse hele ringnummeret. Det viste sig at ringen var fransk og at blåhalsen var ringmærket 2. september 2018 ved Tour aux moutons, vest for Nantes i Frankrig som en ung fugl, udklækket samme år.

Vor lokale ringmærker, Morten Jenrich Hansen, oplysninger at blåhalsen ynglede helt sikkert på lokaliteten, da den er set fodre to kuld unger. Morten fortæller også at via gode billeder fra tre andre naturfotografer er fuglen med sikkerhed set på lokaliteten fra d. 21. april 2022.

Læs hele historien her

Ringmærket blåhals, hun, 20. juli 2022 Årslev Engsø.
Fotograf: Flemming Schmidt.

 

 

Rørsanger ude af kurs!

Den 16. august i år fanger museet frivillige ringmærker, Tage Leegaard, en ung rørsanger i rørskoven ved Ovesø i Thy. Det er der ikke noget usædvanligt i, dels er rørsanger en almindelig ynglefugl i Danmark og dels er der mange rørsangere på gennemtræk på dette tidspunkt af året. Rørsangerne har kurs mod Afrika, hvor fugle fra Nordvesteuropa sandsynligvis overvintre i Vestafrika syd for Sahara.
Men det særlige ved Tages fugl fra Ovesø, er at den 14 dage efter ringmærkningen blev genfanget af ringmærkere på den lille ø Utsira ud for Norges vestkyst, 340 km fra Thy. Den lille rørsanger har således fløjet langt mod nordvest og ikke mod sydvest som planlagt om efteråret. Det er usædvanligt!
Forklaringen skal nok findes i at da fuglen forlod Thy er kommet ud over Nordsøen og på grund af kraftig blæst er ’båret’ af vinden til Norge.

Kortet viser hvor rørsangeren med ring DKC-9CZ6283 er ringmærket (16-10-2022, Thy) og genfanget (30-08-2022, Utsira). På billedet set museets frivillige ringmærker Tage Leegaard.

Hvid stork fra Danmark død under trækket

Hen over sommeren 2022 blev der GPS-sendere på storkeunger i fire reder i Danmark. Desværre omkom en af ungerne fornyligt, som der kan læses om i opslaget nedenfor (fra facebook-siden “Naturens Hus på Statens Naturhistoriske Museum”):

En af vores danske storkeunger, som vi følger med GPS-sendere er desværre omkommet undervejs på trækket i Marokko. Vi opdagede nogle unaturlige bevægelser i data og samtidig fandt vi et opslag på facebook, som fortalte om fuglens triste skæbne. Her kan du læse om fuglens træk mod syd og lidt mere om historien.

TIDSLINJE (se også kortet neden for):

17/7 2022 Mærkes den unge fugl, en han med GPS-sender i reden i Rens (kuld på 2).

20/8 Forlader fuglen Rens og trækker mod syd – første nat overnatter han ved det tyske vadehav nær byen Marne nord for Cuxhaven.

28/8 Ankommer til Spanien.

7/9 Passerer storken Gibraltar Strædet og ankommer til Marokko.

9/9 Ankommer til området omkring Kenitra, nord for Rabat.

11/9 Sidst på eftermiddagen flyver storken mod nogle jernbaneledninger ved et godsbaneterræn.

13/9 Bliver fuglen fundet og billeder bliver lagt ud på en Facebook-gruppe.

GPS-senderen er på vej retur til os i Danmark, så den kan genbruges og være med til at skaffe mere ny viden om de danske storke. GPS-mærkning af storke foregår i samarbejde med storkene.dk og mere om GPS-projektet kan læses her.

Kan være et billede af landkort og tekst

Natravn flytter til England

Natravnen (Caprimulgus europaeus) er en fåtallig fugl i Danmark, som er svær at få øje på i dagtimerne, da den ofte sidder helt stille på langs af en gren og camouflerer sig. Siden år 1925 er der ringmærket i alt 275 natravne, hvoraf meget få fugle (39) er genfundet og meldt tilbage. Heraf er de fleste genfundet i Danmark og Sydeuropa. Men d. 29. juni 2022 genfangede en ringmærker i England dog en natravn med dansk ring. Fuglen var ringmærket som unge d. 21. august 2021 i Hjardemål Klit ved Thy. Natravne overvintrer i Afrika syd for Sahara og Thy-fuglen har formentlig været en tur til Øst- eller Sydafrika inden den drog mod England for muligvis at yngle. Dermed er det den første genmelding på en dansk natravn fundet vest for Danmark.

Foto: Natravn. Taget af Philip Elbek.

Gammel gråspurv fra Hjerting

Den 2. juli 2017 ringmærkede Michael Johansen en voksen gråspurv (Passer domesticus) i Hjerting og vurderede den til at være i sit andet leveår eller ældre. Til sin store overraskelse genfangede Michael endnu engang samme fem 5 år senere, d. 20. juli 2022, der nu vurderes til at være mindst 6 år gammel.

Dette er en høj alder for en gråspurv, da hannen fra Hjerting lægger sig tæt op ad den næstældste gråspurv i Danmark på 8 år 11 måneder, og som kun overgås af en gråspurv fra Korsør som blev ikke mindre end 18 år og 5 måneder. Dette er en exceptionel høj alder for en småfugl, og er da også ældste kendte gråspurv i Europa.

Dødeligheden blandt unge spurvefugle er generelt høj og ikke mange fugle overlever deres første år. Hos gråspurv viser ringmærkningen at 67% dør i løbet af deres første leveår. For ringmærkede fugle som er genfundet er den hyppigste kendte dødsårsager trafik (18 %), og denne dødsårsag ser ud til at være blevet større med tiden. Før 1970 var 11 % af de indrapporterede dræbt i trafikken, mens andelen efter 1970 er steget til 20 %. I alt 8 % af de genmeldte fugle er skudt el.lign., men denne andel er til gengæld faldet med tiden, fra 18 % før 1970 til 5 % i de efterfølgende år. Gråspurvenes tætte kontakt med mennesker gør, at de også kommer i tæt kontakt med villahavernes rovdyr, katten. Før 1970 var 4 % af de indrapporterede fugle taget af katte, og efter 1970 er andelen steget til 8 %.

Den mindst 6 år gammel gråspurv, 2. juli 2022. Foto: Michael Johansen

 

En ældre stormmåge

Den 28. marts 2022 blev en voksen stormmåge med dansk ring (Larus canus) genfanget I Eckernförde, Schleswig-Holstein, Tyskland. Denne måge viser sig at være ringmærket som unge tilbage i 1991 – altså 30 år tidligere – på Glænø Østerfed, Danmark. Den ældste stormmåge med relation til Danmark var hele 33 år og 9 måneder, hvormed dette individ altså er af en ældre generation og på vej mod ekstremerne.

Foto: Stormmåge. Billede taget af Philip Elbek.

Aftenfalk på tur

Den 6. september 2022 fik Danmark besøg af en fåtallig trækgæst, da en ung aftenfalk (Falco vespertinus) blev fotograferet på en mark i Hirtshals i sin søgen efter føde. Fotos afslørede en ungarsk ring, der viser at den var ringmærket på reden, blot 61 dage forinden og hele 1345 km væk. Ringmærkningen af ungen var foregået den 7. juli 2022 i Dunatetétlen, Ungarn. Aftenfalk yngler i det østlige Europa samt Sibirien og overvintrer i det sydlige Afrika, men det sker at nyudfløjne individer tager en tur mod nord eller nordvest inden vintertrækket sydpå, som der sandsynligvis også er foregået for netop denne unge falk.

Foto: Ung farvemærket aftenfalk, 29. august 2015, Skjern Enge (Gert Sørensen).

Foto: Ung aftenfalk med ring på. Billede taget af Gert Sørensen.

Første sølvhejre fra Vesteuropa

Blandt det stærkt stigende antal sølvhejrer der iagttages i Danmark, ses flere og flere ringmærkede fugle. Indtil nu er der ikke ringmærket sølvhejrer i Danmark; således er de ringmærkede fugle fra udlandet.

I Danmark blev den første sølvhejre aflæst i 2013 efterfulgt af én fugl 2017. I 2018 og 2019 blev aflæst to fugle og i 2020 er der indtil maj aflæst to fugle. Det giver i alt 8 aflæsninger af 7 forskellige fugle.

Ringmærkningscentralen har netop modtaget en lidt udsædvanlig rapport om en fugl aflæst den 7. april ved Fladet Naturreservat på det nordøstlige Lolland. Det viste sig at fuglen var mærket den 4. juni 2018 som redeunge sydvest for Rotterdam i Holland, 610 km fra Lolland i lige linje.

Det særlige ved aflæsningen af den Hollandske fugl er, at alle andre tidligere aflæste fugle, i alt 6, kom fra det østlige Europa: to fugle fra henholdsvis Letland og Polen og én fugl fra henholdsvis Litauen og Hviderusland. Det er således første gang en sølvhejre fra den vesteuropæiske bestand er aflæst i Danmark.

Sølvhejren er i rivende fremgang i Danmark. I dag er arten en relativ almindelig fugl over det meste af landet, hvor den ses ved søer, i moser eller på våde enge. Alene i 2019 blev sølvhejren registeret på ikke mindre end 739 forskellige lokaliteter rundt om i landet (iflg. DOFbasen). For blot 20 år siden var sølvhejren en ret sjælden art i Danmark. Som ynglefugl er sølvhejren dog stadig sjælden i Danmark med enkelte yngleforekomster.

Kort: Blå cirkler viser mærknings- og genfundslokalitet på den Hollandske sølvhejre aflæst på Lolland. Grønne cirkler viser mærkningslokaliteter på de øvrige 6 sølvhejre som er aflæst i Danmark.

En hedehøg fundet død i Tunesien blev 12 år gammel

Ringmærkningscentralen modtog for nyligt en lille filmsekvens fra Tunesien i Nordafrika. På optagelsen ses kadaveret af en ringmærket hedehøg som blev fundet 14. april 2020 ved Medenine i det sydøstlige Tunesien. Ringen var dansk og i vor arkiver kan vi se at fuglen blev ringmærket den 7. juli 2007 som unge i en rede nær Ballum i det sydvestlige Jylland, og 2.430 km fra fundstedet i Tunesien.

Det er uvist hvornår fuglen døde, men ud fra optagelserne skønnes det at den har været død i mellem 1-3 måneder og dermed blev fuglen sandsynligvis over 12½ år gammel. Den hidtidige ældste dansk-mærkede hedehøg blev 15½ år og den ældste i Europa blev 16 år 1 måned.

Læse mere om fundet her