En af Europas ældste træløbere

Udgivet den af

Den 31. maj 2018 fangede ringmærker Henning Heldbjerg en træløber ved Ravnstrup Sø, Fugleværnsfondens reservat nord for Næstved. Træløberen var ringmærket, og det viste sig, at Henning selv havde mærket fuglen 12. juni 2013 på samme lokalitet. Dengang var den en voksen fugl – det vil sige, at den var udklækket i 2012 eller tidligere. Træløberen har således været mindst 6 år gammel, da den blev fanget i maj 2018, og det er langt ældre end den hidtil længstlevende af de danskmærkede træløbere, som blev mindst 2 år og 10 måneder.

Af genfundne ringmærkede træløbere i Europa er de ældste en fugl fra de Britiske øer, som blev 8 år og 2 måneder, samt en fugl fra Tjekkiet, som blev mindst 6 år og 9 måneder. Ravnstrup-fuglen er således en af de ældste vi kender til i Europa.

I Danmark blev de første træløbere ringmærket i 1922, og til og med 2017 er ringmærket i alt 5.559 træløbere i Danmark, primært i landets østlige egne inkl. Østjylland og øerne.

Foto: Træløber, 31. maj 2018, Ravnstrup Sø, Henning Heldbjerg. Kort: Samtlige genfund (rød) af træløber ringmærket i Danmark (n=28) forbundet med linje til mærkningslokaliteten, samt mærkningslokalitet i udlandet (grøn) for fugle genfundet i Danmark (n=4). Fra Dansk Trækfugleatlas (2016).

Ringmærkning og Naturkalenderen 2019

Udgivet den af

Naturkalenderen 2019 er nu at finde hos boghandleren og lignende steder. Ringmærkningscentralen bidrager atter med en række udvalgte genfundshistorier om ringmærkede fugle. Det ’videnskabelige’ trækfugle-indslag er i år af Lykke Pedersen og Anders P. Tøttrup, som fortæller om den store viden om mindre fugles liv og færden, der kan opnås med brug af aktivitetsloggere på kun et gram.

Kalenderen udgives af Forlaget Rhodos og er på 304 sider, smukt indbundet og rigt illustreret. Vejledende udsalgspris er 127 kr.

Læs mere om Naturkalenderen 2019 her

Gråmåge flytter vinterkvarter

Udgivet den af

I vinteren 2016-2017 overvintrede en ung gråmåge ved Gilleleje havn, Nordsjælland. Den blev ringmærket 25. februar 2017 og blev sidst set i området ved Gilleleje 29. april 2017. I den efterfølgende vinter blev Gilleleje-gråmågen set i perioden 16. november 2017 til 7. april 2018 ved havnen i Ardveenish på øen Isle of Barra, i øgruppen Ydre Hebrider, Skotland. Gråmågen har således flyttet vinterkvarter fra en vinter i Nordsjælland til næste vinter i Vestskotland, en afstand på 1.210 km i lige linje mellem de to lokaliteter. Hvor fuglen tilbragte sommeren 2017 vides ikke.

Bruce Taylor, som har informeret Ringmærkningscentralen om fuglen, beretter, at første gang den blev set, fouragerede den i havnen i Ardveenish sammen med en anden gråmåge (se foto), tre hvidvingede måger og flere hundrede sølvmåger. I løbet af vinteren levede den især af døde sæler og fiskeriaffald.

I Danmark er blot ringmærket 3 gråmåger og én er genfundet (Gilleleje-fuglen). Én gråmåge ringmærket i udlandet er genfundet i Danmark: En fugl ringmærket 22. februar 2014 i Frederikstad, ved Oslo i Norge, blev i perioden 5. april til 8. juni 2014, set dels i Skagen havn og dels i Hirtshals havn.

Gråmågen er i Danmark en fåtallig vintergæst langs den jyske vestkyst, flest fugle ses i fiskerihavnene. Det hører til sjældenhederne at se gråmågen i det østlige Danmark.

To unge gråmåger 16. november 2017 ved Ardveenish, Ydre Hebrider, Skotland. Fuglen til højre er Gilleleje-gråmågen, Gul VBXP. Foto: Bruce Taylor.

Dværgterne fløj fra Korsør til Guinea-Bissau

Udgivet den af

Blandt flere hundrede rastende dværgterner aflæste to franske observatører 15. januar 2018 en farvemærket dværgterne på øen Ilha de Pecixe ved Guinea-Bissaus kyst i Vestafrika. Det viste sig, at dvægternen, en han, var ringmærket 16. juni 2017 i kolonien på Lejodde ved Korsør. I lige linje er der 5.355 km mellem de to lokaliteter, og det er første gang en dværgterne ringmærket i Danmark er genmeldt fra Afrika.

I Danmark blev de første dværgterner ringmærket i Danmark i 1911, og til og med 2017 er ringmærket 6.359. Der foreligger flere hundrede genmeldinger af dvægterner ringmærket i Danmark, langt overvejende er dog tale om aflæsninger i kolonier rundt om i Danmark. I udlandet er dansk-mærkede dværgterner genmeldt fra Tyskland og langs den europæiske vestkyst til Sydspanien.

I 2017 blev de første farveringe sat på et mindre antal dværgterner i Danmark. Det primære formål over 4-5 år er, at opbygge et datasæt af aflæsninger under trækket, i vinterkvarteret og i kolonierne i Danmark uden at forstyrre fuglene. Således vil det være muligt at estimere voksenoverlevelse, samt beskrive og eventuelt kvantificere hvorvidt og hvordan fuglene flytter imellem yngleområder.

Dværgterne han, Grøn Y60, ved Lejodde 23. juni 2018. Godt 7 måneder senere blev samme fugl set ved Guinea-Bissaus kyst i Vestafrika. Foto: Ulf Berthelsen.

Ungarsk-ringmærket aftenfalk genfundet ved Aalborg

Udgivet den af

Den 8. august 2018 blev en falk skudt i Aalborg lufthavn. Fuglen blev skudt ved landingsbanerne af hensyn til flysikkerheden. Falken bar en ungarsk ring, og det viste sig, at fuglen var en aftenfalk ringmærket 35 dage forinden, 4. juli 2018, som en hun redeunge i en rede nær byen Hevesvezekény i det østlige Ungarn og 1.279 km fra Aalborg lufthavn.

Fundet bekræfter at nogle af de få aftenfalke, som observeres i Danmark i sensommeren og det tidlige efterår, ikke kun kommer fra de nærmeste yngleområder mod øst i De Baltiske Lande og Rusland. De kan også komme fra sydøst, f.eks. Ungarn men formentlig også Rumænien og Ukraine. Et tidligere lignende fund er omtalt her.

Fænomenet med at ungfugle, der umiddelbart efter de har forladt reden, og inden de drager til vinterkvarteret i Afrika, trækker mod nord eller nordvest, er udover aftenfalk også kendt hos sort stork, som ligeledes kan gæste Danmark i sensommeren (se her).

I Danmark er aftenfalken en fåtallig trækgæst og sjælden sommergæst. Antallet af aftenfalke svinger meget fra år til år. Der er i år i juli og august kun meldt 1-3 fugle. Det står i stor kontrast til sensommeren 2015, hvor der blev observeret usædvanligt mange aftenfalke i Danmark. Aftenfalken yngler i Østeuropa og videre østpå til det centrale Sibirien. Den østeuropæiske bestand uden for Rusland og Ukraine er begrænset med flest par i Ungarn og Estland.

Figur: Mærknings- og genfundslokalitet for aftenfalken. Afstand i lige linje: 1.279 km.

Et liv som ringmærker

Udgivet den af

Sveriges Television har produceret en meget fin dokumentarudsendelse om at være ringmærker på Ottenby Fuglestation. Danske ringmærker Anders Odd Wulff Nielsen medvirker. Udsendelsen, Fågelvägen, er fra efteråret 2017 og varer en time – så der er lidt hygge til aftentimerne. Det direkte link til udsendelsen er her 

Anders Odd Wulff Nielsen og en svensk kollega undersøger en mosehornugle. Foto er fra udsendelsen.

Ringmærkning af fugle i Danmark i 2016

Udgivet den af

Årsberetningen for ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark i 2016, er udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2016’ og kan hentes her (pdf-format).

Kort resumé: I 2016 blev ringmærket i alt 116.263 fugle i Danmark og på Færøerne. Alene i Danmark blev ringmærket 111.588 hvilket er et højt niveau forhold til tidligere år. Det skyldes formentlig efterårets store invasioner af fuglekonge, blåmejse og musvit hvor især fuglestationerne fik travlt. I alt blev ringmærket 181 arter i Danmark i 2016. 27 arter blev der mærket mere end 1.000 individer af i 2016, og 66 arter blev der mærket mere end 100 individer af. De fem talrigeste ringmærkede arter i 2016 var fuglekonge (14.699), rødhals (10.391), musvit (7.853), gransanger (6.513) og grønsisken (5.259). Antal mærkede fuglekonger er det højeste nogen sinde i Danmark i et enkelt år. Blandt ikke-spurvefugle var de talrigeste ringmærkede arter sølvmåge (3.221), skarv (2.946), splitterne (1.367), sildemåge (1.325) og hættemåge (777). Antal mærkede sildemåger er det højeste nogen sinde i Danmark i et enkelt år. I 2016 er behandlet 3.046 genmeldinger (ekskl. aflæsninger af farveringe) fordelt på 1.943 genmeldinger af fugle ringmærket i Danmark og 1.103 genmeldinger i Danmark af fugle ringmærket i udlandet.

Svensk-ringmærket rovterne genfundet på Amager

Udgivet den af

Den 15. maj 2017 blev en rovterne skudt i Københavns Lufthavn, Kastrup. Fuglen blev skudt ved landingsbanerne af hensyn til flysikkerheden. Rovternen bar en svensk ring, og det viste sig, at fuglen var ringmærket som redeunge 21. juni 2005 på et klippeskær ud for Oxelösund syd for Stockholm, 434 km fra Kastrup. Fuglen blev således over 11 år og 10 måneder. Den ældste registreret i Danmark. Den ældste kendte rovterne i Europa var også svensk og den blev 30 år gammel.

Den smukke rovterne med det store røde næb er verdens største terneart. Rovterne forekom tidligere en fåtallig trækgæst i Danmark, men siden 2008 er arten begyndte at yngle enkelte steder i Danmark. I de senere år er bestanden opgjort til 5-10 par, hvoraf flest yngler på Saltholm i Øresund.

I Danmark er der ringmærket fem rovterner, men ingen af disse fugle er genfundet. Der er i Danmark genfundet omkring 10 rovterner ringmærket i udlandet. Alle disse fugle stammer fra ynglekolonier ved det nordlige Østersøen.

Fuglen fra Kastrup er indleveret til museet og vil indgå i de videnskabelige samlinger.

Gammel rovterne. Foto: Rune Sø Neergaard.

Meget sjælden ringmærket ugle fundet på Falster

Udgivet den af

Med hjælp fra sin hund fandt jæger Leif Holm friske rester af en lille rovfugl eller ugle 11. november 2017 i midt i Hallerup Skov syd for Nykøbing Falster. Blandt resterne var en vinge og en fod som bar en ring fra Spanien.

Den spanske ringmærkningscentral, Aranzadi, meddeler nu at der er tale om en dværghornugle, der 1. april 2017 blev ringmærket som en voksen han nær byen Santpedor, nordvest for Barcelona, 1.621 km fra Hallerup Skov. Det er første gang en ringmærket dværghornugle er genfundet i Danmark, ja endda i Nordeuropa.

Dværghornugle er meget sjældent nord for sit udbredelsesområde og i Danmark er arten tidligere kun fundet fem gange: 1910 (Sydsjælland), 1917 (Brønshøj), 1982 (Skagen), 2003 (Filsø) og 2012 (Fornæs). Dværghornugle yngler almindeligt på den Iberiske Halvø, Italien, Balkan og Tyrkiet samt østover til det vestlige og centrale Asien. Arten findes også spredt udbredt i Frankrig og fåtalligt i det sydlige Centraleuropa, Ukraine og Hviderusland.

En teori på hvorfor en dværghornugle ender på Falster i november 2017, går på at der få uger forinden, i dagene 17-19. oktober, var kraftige varme vinde fra sydsydvest som bl.a. bragte en række sydlige natsværmere til Danmark – og muligvis også dværghornuglen. Læs mere om fundet på Falster her.

Vingen og foden med ring fra Hallerup Skov 11. november 2017. Foto: Mikkel Lausten. Indsat billede øverst til højre: Dværghornugle, Grækenland, 2005. Foto: Hans Lind.

Ringmærkning og Naturkalenderen 2018

Udgivet den af

Igen i år bidrager Ringmærkningscentralen med udvalgte genfundshistorier om ringmærkede fugle til Naturkalenderen. Endvidere er dette års ’videnskabelige’ trækfugle-indslag fra vores nu færdige PhD studerende Mathilde Lerche-Jørgensen som præsenterer spændende resultater fra hendes lyslogger-projekt på løvsangere. Kalenderen udgives af Forlaget Rhodos og er på 304 sider, smukt indbundet og rigt illustreret. Vejledende udsalgspris er 127 kr.

Læs mere om Naturkalenderen 2018 her.