Fra 11. januar til 9. marts 2020 besøgte en ung kongeørn skovene ved Nørre Søby syd for Odense. Fuglen blive et yndet fotoobjekt og billederne viste, at ørnen var ringmærket. Læs hele historien her.
Den uge kongeørn fra Fyn hvor en røde farvering kan skimtes. Foto: Leif Sørensen.
Det er usikkert i hvilket omfang trækfugle bidrager til at indføre flåter og tilhørende sygdomme til Danmark. Da sådanne sygdomme, bl.a. Borrelia, kan være alvorlige, er indhentning af ny viden om denne dynamik blevet efterspurgt de senere år.
I 2016 deltog Ringmærkningscentralen og en række frivillige ringmærkere derfor i en undersøgelse tilrettelagt af DTU Veterinærinstituttet. Resultaterne er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Ticks and Tick-borne Diseaes’. I 2016 blev der indsamlet flåter fra i alt 807 fugle fordelt på 44 arter, indfanget på træksteder rundt om i landet (Gedser, Råhede ved Ribe og Keldsnor på Langeland). Der blev fundet flåter på 10,7 % af fuglene, med rødhals, solsort og rødstjert som de arter med de højeste forekomster.
Alle flåter er samme art (Skovflåt), men der blev konstateret en række forskellige sygdomme som flåterne er bærere af, idet over 60 % af flåterne var vært for mindst én sygdom. Det omfatter bl.a. seks forskellige former for Borrelia og sygdommen Ricksettia (spotted fever).
Undersøgelsen konkluderer på den baggrund at udbrud af sygdomme som flåter er bærere af, vil kunne transporteres med trækfugle fra et land i Europa til et andet. Man kan dog indtil videre ikke sige noget præcist om risikoen for spredning fra trækfugle-populationer til mennesker. Artiklen kan hentes her.
Rødhals med flåter, 6. september 2018, Gedser Fuglestation. Foto: Lars Ulrich Rasmussen.
I forbindelse med fangst og undersøgelse af kortnæbbet gæs blev 23. marts 2009 fanget og mærket en del gæs ved Vest Stadil Fjord, blandt andet flere bramgæs. En af disse bramgæs, en hun, er nu, 9 år og 2 måneder senere, rapporteret skudt i de arktiske egne af Rusland. Mere præcist blev fuglen skudt 25. maj 2018 ved floden Petchoras udmunding i Barentshavet, syd for øgruppen Novaja Zemlja – 2.657 km nordøst for Vest Stadil Fjord.
I Danmark er der ringmærket 541 bramgæs, størstedelen i perioden 2009-2014, hvor 522 fugle blev ringmærket i forbindelse med fangst af kortnæbbet gæs. I alt 18 fugle er senere blevet genmeldt i henholdsvis Danmark, Holland, Norge, Sverige, Estland og Rusland. Fuglen fra Vest Stadil Fjord er den dansk-mærkede bramgås, som er genfundet længst mod øst i Rusland.
Bramgåsen yngler primært i arktiske egne i Østgrønland, på Svalbard og i Rusland, især på øgruppen Novaja Zemlja i Barentshavet. I Europa, uden for de arktiske egne, er bramgåsen en relativ ny ynglefugl – hvor de første par ynglede i 1971. Siden er bestanden vokset voldsomt, primært i Østersøområdet. I Danmark ynglede bramgås første gang i 1992 på Saltholm i Øresund, hvor der i dag er over 2.000 ynglepar. De arktiske bestande overvintrer på De Britiske Øer og i Tyskland-Holland, og det gælder formentlig også bestanden i Østersøen. Russiske bramgæs på vej til og fra Holland raster i stort antal i Vadehavet forår og efterår.
Mærknings- og genfundslokalitet for bramgås skudt 25. maj 2018 i Rusland, forbundet med en linje. Foto Jesper J. Madsen.
Den 31. maj 2018 fangede ringmærker Henning Heldbjerg en træløber ved Ravnstrup Sø, Fugleværnsfondens reservat nord for Næstved. Træløberen var ringmærket, og det viste sig, at Henning selv havde mærket fuglen 12. juni 2013 på samme lokalitet. Dengang var den en voksen fugl – det vil sige, at den var udklækket i 2012 eller tidligere. Træløberen har således været mindst 6 år gammel, da den blev fanget i maj 2018, og det er langt ældre end den hidtil længstlevende af de danskmærkede træløbere, som blev mindst 2 år og 10 måneder.
Af genfundne ringmærkede træløbere i Europa er de ældste en fugl fra de Britiske øer, som blev 8 år og 2 måneder, samt en fugl fra Tjekkiet, som blev mindst 6 år og 9 måneder. Ravnstrup-fuglen er således en af de ældste vi kender til i Europa.
I Danmark blev de første træløbere ringmærket i 1922, og til og med 2017 er ringmærket i alt 5.559 træløbere i Danmark, primært i landets østlige egne inkl. Østjylland og øerne.
Foto: Træløber, 31. maj 2018, Ravnstrup Sø, Henning Heldbjerg. Kort: Samtlige genfund (rød) af træløber ringmærket i Danmark (n=28) forbundet med linje til mærkningslokaliteten, samt mærkningslokalitet i udlandet (grøn) for fugle genfundet i Danmark (n=4). Fra Dansk Trækfugleatlas (2006).
Naturkalenderen 2019 er nu at finde hos boghandleren og lignende steder. Ringmærkningscentralen bidrager atter med en række udvalgte genfundshistorier om ringmærkede fugle. Det ’videnskabelige’ trækfugle-indslag er i år af Lykke Pedersen og Anders P. Tøttrup, som fortæller om den store viden om mindre fugles liv og færden, der kan opnås med brug af aktivitetsloggere på kun et gram.
Kalenderen udgives af Forlaget Rhodos og er på 304 sider, smukt indbundet og rigt illustreret. Vejledende udsalgspris er 127 kr.
Læs mere om Naturkalenderen 2019 her
I vinteren 2016-2017 overvintrede en ung gråmåge ved Gilleleje havn, Nordsjælland. Den blev ringmærket 25. februar 2017 og blev sidst set i området ved Gilleleje 29. april 2017. I den efterfølgende vinter blev Gilleleje-gråmågen set i perioden 16. november 2017 til 7. april 2018 ved havnen i Ardveenish på øen Isle of Barra, i øgruppen Ydre Hebrider, Skotland. Gråmågen har således flyttet vinterkvarter fra en vinter i Nordsjælland til næste vinter i Vestskotland, en afstand på 1.210 km i lige linje mellem de to lokaliteter. Hvor fuglen tilbragte sommeren 2017 vides ikke.
Bruce Taylor, som har informeret Ringmærkningscentralen om fuglen, beretter, at første gang den blev set, fouragerede den i havnen i Ardveenish sammen med en anden gråmåge (se foto), tre hvidvingede måger og flere hundrede sølvmåger. I løbet af vinteren levede den især af døde sæler og fiskeriaffald.
I Danmark er blot ringmærket 3 gråmåger og én er genfundet (Gilleleje-fuglen). Én gråmåge ringmærket i udlandet er genfundet i Danmark: En fugl ringmærket 22. februar 2014 i Frederikstad, ved Oslo i Norge, blev i perioden 5. april til 8. juni 2014, set dels i Skagen havn og dels i Hirtshals havn.
Gråmågen er i Danmark en fåtallig vintergæst langs den jyske vestkyst, flest fugle ses i fiskerihavnene. Det hører til sjældenhederne at se gråmågen i det østlige Danmark.
To unge gråmåger 16. november 2017 ved Ardveenish, Ydre Hebrider, Skotland. Fuglen til højre er Gilleleje-gråmågen, Gul VBXP. Foto: Bruce Taylor.
Blandt flere hundrede rastende dværgterner aflæste to franske observatører 15. januar 2018 en farvemærket dværgterne på øen Ilha de Pecixe ved Guinea-Bissaus kyst i Vestafrika. Det viste sig, at dvægternen, en han, var ringmærket 16. juni 2017 i kolonien på Lejodde ved Korsør. I lige linje er der 5.355 km mellem de to lokaliteter, og det er første gang en dværgterne ringmærket i Danmark er genmeldt fra Afrika.
I Danmark blev de første dværgterner ringmærket i Danmark i 1911, og til og med 2017 er ringmærket 6.359. Der foreligger flere hundrede genmeldinger af dvægterner ringmærket i Danmark, langt overvejende er dog tale om aflæsninger i kolonier rundt om i Danmark. I udlandet er dansk-mærkede dværgterner genmeldt fra Tyskland og langs den europæiske vestkyst til Sydspanien.
I 2017 blev de første farveringe sat på et mindre antal dværgterner i Danmark. Det primære formål over 4-5 år er, at opbygge et datasæt af aflæsninger under trækket, i vinterkvarteret og i kolonierne i Danmark uden at forstyrre fuglene. Således vil det være muligt at estimere voksenoverlevelse, samt beskrive og eventuelt kvantificere hvorvidt og hvordan fuglene flytter imellem yngleområder.
Dværgterne han, Grøn Y60, ved Lejodde 23. juni 2018. Godt 7 måneder senere blev samme fugl set ved Guinea-Bissaus kyst i Vestafrika. Foto: Ulf Berthelsen.
Den 8. august 2018 blev en falk skudt i Aalborg lufthavn. Fuglen blev skudt ved landingsbanerne af hensyn til flysikkerheden. Falken bar en ungarsk ring, og det viste sig, at fuglen var en aftenfalk ringmærket 35 dage forinden, 4. juli 2018, som en hun redeunge i en rede nær byen Hevesvezekény i det østlige Ungarn og 1.279 km fra Aalborg lufthavn.
Fundet bekræfter at nogle af de få aftenfalke, som observeres i Danmark i sensommeren og det tidlige efterår, ikke kun kommer fra de nærmeste yngleområder mod øst i De Baltiske Lande og Rusland. De kan også komme fra sydøst, f.eks. Ungarn men formentlig også Rumænien og Ukraine. Et tidligere lignende fund er omtalt her.
Fænomenet med at ungfugle, der umiddelbart efter de har forladt reden, og inden de drager til vinterkvarteret i Afrika, trækker mod nord eller nordvest, er udover aftenfalk også kendt hos sort stork, som ligeledes kan gæste Danmark i sensommeren (se her).
I Danmark er aftenfalken en fåtallig trækgæst og sjælden sommergæst. Antallet af aftenfalke svinger meget fra år til år. Der er i år i juli og august kun meldt 1-3 fugle. Det står i stor kontrast til sensommeren 2015, hvor der blev observeret usædvanligt mange aftenfalke i Danmark. Aftenfalken yngler i Østeuropa og videre østpå til det centrale Sibirien. Den østeuropæiske bestand uden for Rusland og Ukraine er begrænset med flest par i Ungarn og Estland.
Figur: Mærknings- og genfundslokalitet for aftenfalken. Afstand i lige linje: 1.279 km.
Sveriges Television har produceret en meget fin dokumentarudsendelse om at være ringmærker på Ottenby Fuglestation. Danske ringmærker Anders Odd Wulff Nielsen medvirker. Udsendelsen, Fågelvägen, er fra efteråret 2017 og varer en time – så der er lidt hygge til aftentimerne. Det direkte link til udsendelsen er her
Anders Odd Wulff Nielsen og en svensk kollega undersøger en mosehornugle. Foto er fra udsendelsen.
Årsberetningen for ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark i 2016, er udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2016’ og kan hentes her (pdf-format).
Kort resumé: I 2016 blev ringmærket i alt 116.263 fugle i Danmark og på Færøerne. Alene i Danmark blev ringmærket 111.588 hvilket er et højt niveau forhold til tidligere år. Det skyldes formentlig efterårets store invasioner af fuglekonge, blåmejse og musvit hvor især fuglestationerne fik travlt. I alt blev ringmærket 181 arter i Danmark i 2016. 27 arter blev der mærket mere end 1.000 individer af i 2016, og 66 arter blev der mærket mere end 100 individer af. De fem talrigeste ringmærkede arter i 2016 var fuglekonge (14.699), rødhals (10.391), musvit (7.853), gransanger (6.513) og grønsisken (5.259). Antal mærkede fuglekonger er det højeste nogen sinde i Danmark i et enkelt år. Blandt ikke-spurvefugle var de talrigeste ringmærkede arter sølvmåge (3.221), skarv (2.946), splitterne (1.367), sildemåge (1.325) og hættemåge (777). Antal mærkede sildemåger er det højeste nogen sinde i Danmark i et enkelt år. I 2016 er behandlet 3.046 genmeldinger (ekskl. aflæsninger af farveringe) fordelt på 1.943 genmeldinger af fugle ringmærket i Danmark og 1.103 genmeldinger i Danmark af fugle ringmærket i udlandet.
