Misteldrossel skudt i Frankrig om vinteren

Den 29. januar 2017 blev en ringmærket misteldrossel skudt i landsbyen Berville-Sur-Meer i Normandiet, Nordfrankrig. Fuglen var ringmærket 3½ år tidligere, 27. august 2013, som ungfugl i Lild Klitplantage i Thy, omkring 1.027 km fra den franske landsby.

Der er ringmærket relativt få misteldrosler i Danmark, omkring 570, heraf er lidt over 10 fugle genfundet hvor 7 er fundet i udlandet: en i Holland, fem fra Frankrig og en i Norditalien. Alle tidligere 7 fund er fra trækperioden, enten efterår (6) eller forår (1). Derfor er genfundet i landsbyen Berville-Sur-Meer i Normandiet det første fra vinterperioden af en misteldrossel ringmærket i Danmark.

Misteldrosle yngler i hele landet, men er mest udbredt i Jylland. I Europa er de nordlige bestande trækfugle som overvintrer i Vest- og Sydeuropa. I Danmark overvintre en del misteldrosler i milde vintre.

Misteldrossel er en af de almindelige danske ynglefugle hvor vores viden om overvintringsområdet er manglefuld. Foto: Henning R. Sørensen.

Schwarz’ løvsanger ringmærket tre steder i Danmark på én dag

Mandag d 16. oktober var en speciel dag for kratluskere eller rettere for fuglefolk som elsker sjældne småfugle: Det ‘væltede’ ind med den meget sjældne art Schwarz’ løvsanger, hvoraf flere blev ringmærket.

Den forbløffende dag startede kl. 9:20 med en melding fra Kelsnor Fuglestation på Langelands sydspids, hvor man havde fanget og ringmærket en Schwarz’ løvsanger. Herefter blev der fundet en fugl ved Boesdal Kalkbrud på Stevns, en på Grønningen ved Blåvand, en blev ringmærket på Agger Tange i Thy og dagens sidste blev ringmærket kl. 15.45 på Christiansø ved Bornholm.

Dagen endte således med fem forskellige Schwarz’ løvsangere, hvoraf de tre blev fundet ved hjælp af ringmærkning. To dage senere, 18. oktober, blev endnu en Schwarz’ løvsanger ringmærket, denne gang på Blåvand Fuglestation.

Ingen Schwarz’ løvsanger var set i Danmark i dagene op til d. 16. oktober og der var enkelte meldinger fra Norge-Sverige-Finland som normalt får en østlig ’invasionsart’ først.

Schwarz’ løvsanger er tidligere registeret 22 gange i Danmark (netfugl.dk), men er ikke set siden 2013. Det højeste antal fugle der tidligere er set på et år i Danmark er tre fugle i 1994. Arten lever normalt meget skjult i tæt buskads eller krat og arten registreres da også normalt i forbindelse med ringmærkning. Af de 22 fugle registeret i Danmark frem til i år, er omkring 75% registeret i forbindelse med ringmærkning.

Schwarz’ løvsanger yngler i sydlige dele af Central og Østsibirien så langt øst som Korea. Arten er en trækfugl som tilbringer vinteren i Bangladesh, Cambodja, Laos, Myanmar og Thailand.

Læs evt. også beretningen på Club300’s hjemmeside

Fire ringmærkede Schwarz’ løvsangere 2017. Øverste til venstre: Kelsnor 16/10, foto: Michael Bjerregaard. Øverst til højre: Christiansø 16/10, foto: Troels Ortvad. Nederest til venstre: Aggertange 16/10, foto: John Kyed. Nederest til højre: 18/10 Blåvand, foto: Per Schiermacker-Hansen.

EURING besøger Danmark med gode nyheder

Ringmærkningscentralen var i dagene 12-15. september vært for den 20. generalforsamling i den europæiske sammenslutning af ringmærkningscentraler, EURING. Det er første gang EURING afholder generalforsamling i Danmark og arrangementet blev afholdt i smukke omgivelser på Københavns Kommunes Naturskole på Vestamager. Generalforsamlingen, som også omfatter foredrag, workshops, ekskursioner, socialsamvær mv. afholdes hver andet år.

I år deltog 67 delegerede fra 33 ringmærkningscentraler inkl. fra Ukraine, Israel og Egypten. Der var dermed tale om et af de største arrangementer i EURINGs historie, og deltagerne udtrykte stor tilfredshed med afholdelsen, selv om vejret viste sig fra sin mest våde side.

Det var også et særligt møde, fordi EURING i år har fået sikkerhed for finansiering af et stort Europæisk trækfugleatlas – et mangeårigt mål for EURING. Dette var selvfølgelig til debat på mødet, som også omfattede workshops om Constant Effort Sites og integrering af data via digitale apps.

Ringmærkningsafdelingen skylder stor tak til frivillige, Københavns Naturskole og Traktørstedet for jeres hjælp til at gennemføre dette store arrangement.
Læs mere om EURING mødet her.
Og tjek #EURINGGM17 på Twitter

EURING GM 2017 gruppefoto (klik for at forstørre). Foto: Kaarel Kaisel & Tuomo Kolehmainen.

EURING GM 2017 plakat

Vandrefalk fra Stevns fundet i Rødovre

En ringmærket vandrefalk fra Stevns Klint blev 21. april 2017 fundet alvorligt skadet i Rødovre. Fuglen var desværre i så dårlig tilstand at den måtte aflives.

Vandrefalken var en hun som var blevet ringmærket (Blå EN) 24. maj 2013 som redeunge i et kuld på 4 fugle ved Lilledal på Stevns Klint.

Projektet med ringmærkning af vandrefalk har kørt siden 2009, og frem til og med 2016 er i alt 89 redeunger ringmærket i Danmark. På Stevns Klint er ringmærket 13 unger i perioden 2009-2013, og fire af disse er tidligere genmeldt. Den ene var fra samme kuld som fuglen der blev fundet i Rødovre.

Der knytter sig en yderligere spændende omstændighed til det nye fund, idet denne fugl (Blå EN) i april-maj 2016 blev observeret i et yngleforsøg i Sverige, i et stenbrud i Falkenberg Kommune, Halland. Fuglen, som nu var 4 år gammel, blev dog udkonkurreret af en anden hun, som endda kun var 1-2 år gammel, og blev ikke set i stenbruddet siden hen.

Stevns-falken blev fundet på en terrasse 21. april, og da den havde brækket ben og ryg, måtte den aflives. Det vides ikke hvordan fuglen pådrog sig de alvorlige skader.

En netop ringmærket vandrefalkunge på vej tilbage i reden, 2010. Foto: Niels Peter Andreasen.

Fund af ben blev til meget gammel strandskade

Et ben af en ukendt, nylig død vandfugl, blev fundet 10. marts i år ved Hjortholm på Samsø. Benets ejermand var forsvundet, måske spist af en rovfugl. Heldigvis (for os) var fuglen ringmærket på det efterladte ben, og vi kan dermed konstatere at det drejer sig om en strandskade som var noget nær rekordgammel.

Strandskaden blev ringmærket 10. juni 1987 på Mejlø ved Fynshoved. Den opnåede således den høje alder af 29 år og 9 måneder inden den blev dræbt på Samsø, faktisk kun 33 km nord for hvor den var blevet ringmærket som unge.

Det er dog ikke helt lig med aldersrekord for en dansk ringmærket strandskade. Ringmærkningscentralen har et tidligere genfund af en strandskade som blev ringmærket i 1978 på Troldholme i Limfjorden, og fundet død i 2010, 32 år senere.

Den ældste kendte strandskade i Europa var tysk og blev 43 år gammel.

Gammel rød glente omkom i trafikken

En rød glente blev 8. april fundet på Skanderborgvej ved Rask Mølle i Østjylland, hvor en bil åbenlyst havde gjort det af med den kort tid inden. Fuglen var ringmærket og, viste det sig, usædvanligt gammel.

Den røde glente var en han som blev ringmærket 23. juni 2005 som redeunge nær Lundum vest for Horsens. Der gik således 11 år, 9 måneder og 15 dage mellem glenten blev ringmærket og at den blev fundet død. Glenten var 40 dage gammel da den blev ringmærket. Det betyder at den blev omkring 11 år og 11 måneder gammel.

Dette er aldersrekord for en rød glente i Danmark. Den hidtil ældste kendte ringmærkede fugl var fra Christiansfeld, og var 6 år og 11 måneder da den blev fundet død i Tyskland. Den mulige levealder for glenter er dog langt højere, da man i EURING har kendskab til to ringmærkede fugle der er blevet over 20 år. Rekorden er en tysk fugl, som blev endog 25 år.

I øvrigt bevarede den røde glente sin lokale tilknytning, idet ”trafikuheldet” skete blot 12 km fra reden hvor den blev udklækket.Unger af rød glente ringmærkes normalt når de er 5-6 uger gamle, lige før de er flyveklare. Denne unge er fra Rødekro. Foto: Kim Skelmose.

Natravnens vinterkvarter afsløret ved hjælp af lysloggere

Lars Bo Jacobsen og Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, København, har sammen med en række kolleger publiceret en artikel i Animal Biotelemetry, der viser danske natravnes trækruter samt sammenligner artens træk med trækket hos mursejler og gøg.

Syv natravne, der tidligere var blevet forsynet med såkaldte lysloggere i Nordjylland, blev genfanget efter at være returneret fra turen til Afrika. Data fra lysloggerne viste, at natravnene fløj godt 16.000 km i alt på trækket og at de overvintrede i DR Congo, Angola og det nordlige Namibia/Botswana. Området har ikke tidligere været kendt som overvintringsområde for arten, men det har vist sig at være et vigtigt område for  natravne fra England og Sverige, hvor arten er blevet studeret med tilsvarende metoder.

Under efterårs- og forårstrækket, var der 3 områder, hvor fuglene rastede i mere end en uges tid, typisk i forbindelse med større økologiske barrierer, som f.eks. Sahara eller Middelhavet. Trækket foregik i et loop – om efteråret via Balkanlandene, mens forårstrækket gik via det vestlige Afrika.

Artiklen sammenligner også natravnens træk med mursejlerens og gøgens træk. Alle tre arter lever af insekter og overvintrer syd for Sahara. Natravne og gøge lever generelt af større insekter, mens natravne og mursejlere fanger insekterne i luften, og forskelle og ligheder i trækmønstre kan give et fingerpeg om, hvad der bestemmer arternes træk. Mursejlerne fløj via den Iberiske halvø og enkelte tilbragte vinteren i det vestlige Afrika mens andre fortsatte til det Centrale Afrika. Gøgen lavede ligesom Natravnen et loop til det østlige Sahel, Centrale Afrika, Vest Afrika, inden de rejste tilbage til Europa via Tunesien. Generelt lignede natravnens trækmønster mest gøgens, potentielt fordi deres føde er mere ensartet end mursejlerens, der spiser mindre insekter.

Hele ariklen kan læses eller downloades her

Natravn, en han fra Tranum Klitplantage, Nordjylland. Foto: Lars Bo Jacobsen.

En gammel stor kobbersneppe

Naturfotograf Mette Berg Hansen fik 2. maj 2016 mulighed for at tage mange flotte billeder af en ringmærket hun stor kobbersneppe på Tipperne i Vestjylland. Mette fik taget billeder af ringen i højopløselighed og fra flere sider. Det er således lykkedes at få aflæst hele ringnummeret.

Fuglen blev ringmærket som redeunge 2. juni 2006 på Tipperne, og var således tæt på at være 10 år gammel da den blev fotograferet i maj 2016.
Den hidtil ældste dansk-mærkede store kobbersneppe blev 6 år og 4 måneder. Den ældste i Europa, en britisk fugl, blev 23 år og 7 måneder.

Det er også værd at bemærke at denne store kobbersneppe er vendt tilbage for at yngle samme sted som den i sin tid blev udklækket.

I perioden 1991-2016 er der ringmærket i alt 35 unger af stor kobbersneppe på Tipperne, men det er første gang en unge ringmærket på Tipperne er genmeldt.

Den ringmærkede store kobbersneppe, og dens ring set fra forskellige vinkler, fotograferet 2. maj 2016 på Tipperne. Foto: Mette Berg Hansen.

Ny viden om trækfugles trækruter og overvintringsområder

Ringmærkningscentralens leder Kasper Thorup og en række kollegaer har netop publiceret en banebrydende artikel i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, under titlen “Resource tracking within and across continents in long-distance bird migrants”.

Kasper og medforfatterne viser for første gang at gøgens, nattergalens og rødrygget tornskades trækruter og overvintringsområder er bestemt af den vegetation der er undervejs. De steder hvor fuglene har længere ophold under trækket og i vinterperioden er bestemt af vegetationstypen, det vil sige bestemt af fødeudbuddet og dennes årlige cyklus.

Artiklen har også beregninger på hvordan klimaforandringerne formentlig kommer til at påvirke trækfuglenes trækrute. Afrika vil sandsynligvis undergå store landskabsændringer de næste 50-70 år med alvorlige konsekvenser for trækfuglene.

Læs omtale af artiklen på Videnskab.dk eller New York Times

Læs selve artiklen her: Science Advances

Godt Nytår – Naturkalenderen 2017

Mangler du en kalender for det nye år? Så vil vi anbefale Naturkalenderen 2017!

Ringmærkningscentralen bidrager igen i år med særligt interessante historier om genfund af ringmærkede fugle, og sammen med kollegaer på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima præsenterer vi de første resultater fra projektet om satellitmærkede kongeørne. Kalenderen kan købes hos de fleste boghandlere. Vejledende udsalgspris er 99 kr.