Udvikling af deformt næb hos sortspætte

Ny publikation fra sortspætteprojektet:

Ringmærker Hans Christensen har skrevet om en tre uger gammel sortspætte med deformt næb, som han ringmærkede i en rede i maj 2012. Hans genfangede samme fugl 1½ år senere og da havde næbbet udviklet sigt til at set helt normalt ud. Da spætters næb gror meget hurtigt – en tilpasning til brug til fødesøgning i træer – er det deforme næb sandsynligvis udskiftet inden for få måneder efter ungen blev udklækket. Ringmærkningen af sortspætteunger indgår i et langtidsstudie omkring den dansk-tyske grænse. Siden projektet startede i 1982 har Hans Christensen ringmærket over 1.000 sortspætteunger i området. Kilde: CORAX vol. 23, side 133-135.

christensen_2016_corax_23_133-135-1rev

Gærdesanger ringmærket i Danmark genfanget i Mellemøsten

Det er ikke mange genmeldinger Ringmærkningscentralen modtager fra Mellemøsten på et år. Derfor er et genfund fra Vestbredden lidt interessant: En gærdesanger blev under forårstrækket fanget og aflæst af lokale ringmærkere 2. maj 2016 ved Elkana, mellem Nablus og Tel Aviv.

Fuglen bar en af museets ringe og det viste sig at fuglen var ringmærket året før, 3. maj 2015, ved Keldsnor på sydspidsen af Langeland. I lige linje er der 3.160 km mellem de to lokaliteter (se kortet nedenfor).

Muligvis er der tale om en fugl som yngler i Danmark eller måske det sydlige Norge. I Danmark yngler gærdesanger almindeligt over hele landet.

Gærdesangen er en af de relativt få småfuglearter der trækker mod sydøst om efteråret. Langt de fleste arter trækker mod sydvest eller syd. Gærdesanger overvintrer i Sahel-området (fra Nigeria i vest til Etiopien i øst), på Den Arabiske Halvø og i Indien.

Gærdesanger Mellemøsten

Stor præstekrave fra Svalbard gæster Nissum Fjord

På en fugletur, søndag d. 14. august, ved Råddenstrøm i Nissum Fjord, aflæste Jens Overgaard Christensen en farvemærket stor præstekrave, som gik blandt andre vadefugle (se foto). Det viste sig at fuglen var ringmærket 20. juli 2015 som unge nær Longyearbyen på Svalbard i Barentshavet. I lige linjer er der 2.438 km mellem de to lokaliteter. Aflæsningen vakte glæde hos projektleder Kjell Mork Scoot, da det er det første genfund uden for Svalbard af en stor præstekrave ringmærket på øgruppen.

Tidligere er tre store præstekraver ringmærket i det nordligste Norge genmeldt i Danmark, alle blev mærket på ’fastlandet’, i Finmark regionen. Stort set alle genfund af store præstekraver ringmærket i Danmark er genmeldt i Danmark eller syd for. To fugle er dog genmeldt nord for: Én i det nordlige Sverige ved den Botniske bugt og én på Novaja Semlja i den russiske del af Barentshavet, 2.806 km fra mærkningslokaliteten i Danmark.

På Svalbard er ynglebestanden anslået til at være mellem 300 og 600 par. På verdensplan yngler arten i den nordøstlige del af Canada, på Grønland, Island, i det nordvestlige Europa, i hele Skandinavien, Svalbard og i arktiske områder af Rusland til Beringshavet. Stor præstekrave er en trækfugl, der overvintrer ved kysterne i det vestlige Europa til de tropiske og sydlige dele af Afrika samt i Mellemøsten.

Den farvemærkede stor præstekrave (yderest til venstre) sammen med andre vadefugle. Foto: Jens Overgaard Christensen.

Stor præstekrave Jens Overgaard Christensen

Gåsegrib fra Jylland er nu i Italien

Den ringmærkede gåsegrib fra Spanien, som blev fotograferet 26. juni 2016 i Himmerland i selskab med mindst 27 andre gåsegribbe (se næste historie nedenfor), er 15. juli 2016 fotograferet ved en fodringsplads ved byen Forgaria di Friuli i det nordøstlige Italien oplyser Vulture Conservation Foundation (se kortet nedenfor). Fuglen har således fløjet mindst 1.195 km mod syd på 19 dage, og er dermed tilbage i artens normale udbredelsesområde efter en sviptur til det nordlige Jylland.

Foto: Gåsegribben, GUL 9TP, 15. juli 2016 ved Forgaria di Friuli (udlånt af Alvaro Camiña Cardenal).

Gåsegrib 9TP 15-07-2016

Gåsegrib-kort-2

 

Spansk ringmærket gåsegrib på besøg i Danmark

I dagene 24-28. juni 2016 blev en exceptionel stor flok på 34 gåsegribbe observeret i Himmerland i det nordlige Jylland. Det er blot 7. gang at gåsegrib iagttages i Danmark og alle tidligere observationer er af enlige fugle. Gåsegribben er udbredt i Spanien, Italien, på Balkan og i Tyrkiet.

Ved hjælp af de mange tusinder af billeder der blev taget af disse eksotiske fugle, var det muligt den 26. juni at aflæse én farveringmærket fugl ved en gård i Kællingtand, syd for Års (se foto nedenfor).

Fuglen blev ringmærket i 2013 som en ungfugl (1k) nær bjerglandsbyen Alquezar i den sydlige del af Pyrenæerne i Spanien. I lige linje er der 1.756 km mellem de to lokaliteter (se kort nedenfor). Fuglen var således tre år gammel da den dukkede op i Himmerland.

Fra organisationen Vulture Conservation Foundation forlyder det at den ringmærkede grib blev udklækket i en rede hos et vildtlevende par i foråret 2013 i det nordlige Spanien. Senere samme år blev fuglen indfanget og bragt til et rehabiliteringscenter med henblik på opfedning. Dette sker for at øge chancen for overlevelse i den første svære tid af gribbenes levetid. Fuglen blev sat tilbage i naturen 1. oktober 2013.

Læs mere om den meget udsædvanlige forekomst af gåsegribbe i Himmerland i Pandion.

Kort: Mærknings- og aflæsningslokaliteter for gåsegrib GUL 9TP.

Gåsegrib-kort

Foto 1 & 2: Den 26. juni blev der lagt to døde grise ud ved en gård i Kællingtand. På blot 20 minutter fortærede gribbene de to grise. I den heftige tumult der opstod, væltede en af gribbene rundt og den var ringmærket. Naturfotograf Gerner Majlandt var hurtig og tog billeder af ringen: GUL 9TP (udsnit af foto neden for).

Foto Gerner Majlandt

Foto Gerner Majlandt

Foto 3: Samme gåsegrib ‘fanget’ i flugt af Kjeld Christensen. Farveringen er tydelig og kan let aflæses.

Gåsegrib Kjeld Christensen

Kernebider fra Polen fundet på Færøerne

Den 4. juni 2016 fløj en kernebider mod et vindue i Tórshavn på Færøerne. Fuglen døde desværre af kollisionen. Kernebideren er en ret sjælden gæst på Færøerne med blot 15 iagttagelser frem til 2009, så fundet 4. juni er i sig selv udsædvanligt. Men fuglen var også ringmærket og det var den i Polen som en voksen hun 12. maj 2015 i Krynica Morska som ligger ud til Østersøen på landtangen ind til Kaliningrad. I lige linje er der 1.739 km mellem de to lokaliteter (se kortet nedenfor). En udsædvanlig lang distance og en udsædvanlig retning for en kernebider.

Kernebideren er udbredt over det meste af Europa tværs over Asien til Stillehavskysten. I Europa er arten dog fåtallig nord for det sydlige Norge og Mellemsverige. Kernebideren er overvejende en standfugl, men de nordlige bestande i bl.a. Skandinavien kan i visse år trække længer mod syd, ned til Mellemeuropa, for at overvintre.

Dette fund er det første nogen sinde på Færøerne af en udenlandsk ringmærket kernebider og arten er kun én gang ringmærket på Færøerne (5. juli 2000, Nólsoy).

I det nordiske ringmærkningsmateriale er de længste distance ringmærkede kernebidere har tilbagelagt henholdsvis: Sverige 2.034 km, Norge 1.855 km, Finland 1.779 km og Danmark 1.611 km.

Foto: Bogi Jacobsen.

Foto-Bogi-Jacobsen

 

Europas ældste kendte nattergal lever på Fyn

Torsdag den 5. maj 2016 fangede en af museets frivillige ringmærkere en ringmærket nattergal i Sortemosen nær Gudme, på det østlige Fyn. Det viste sig at fuglen var ringmærket for næsten ni år siden, 11. juni 2007, på samme lokalitet af samme ringmærker. Fuglen var mindst et år gammel da den blev ringmærket, og det betyder at fuglen kan fejre 10 års fødselsdag i år.

Den tidligere ældste dansk-mærkede nattergal blev 7 år og 9 måneder gammel. Den ældste i Europa blev mindst 8 år og 10 måneder.

Nattergal overvintrer i det østlig Afrika, primært syd for Ækvator, og efterårstrækket passerer meget koncentreret gennem Kenya. Nattergalen fra Fyn har således fløjet mindst 10 gange frem og tilbage til overvintringsområdet i det østlig Afrika, svarende til 10 x ca. 14.000 km, altså mindst 140.000 km. Forskere fra museet har påvist ved hjælp af lysloggere at nattergale under forårstrækket fra Kenya til Amager i gennemsnit flyver over 300 km i døgnet. Nattergalen er en middelstor spurvefugl, 16 cm lang og vejer mellem 22-32 gram.

Den næsten 10 år gamle nattergal fra Fyn. Sortemosen 5. maj 2016. Foto: Hans Rytter.Nattergal_20160505_Hans-Rytter-small

H.K.H. Kronprinsesse Mary besøgte Ringmærkningen

Ringmærkningen var godt repræsenteret ved åbningen af Forskningens Døgn 2016 med bl.a. en flot stand.

Den 25. april blev Forskningens Døgn 2016 skudt i gang med et festligt åbningsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum med deltagelse af et inviteret publikum med H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs i spidsen.

I forbindelse med arrangementet fik kronprinsessen og ministeren indblik i fire af museets Citizen Science-indsatser, hvor borgerne inddrages i forskningen. Fire flotte stande var sat op, hvoraf Ringmærkningen var én af dem.

Ringmærker Johanne Aagaard kom ind fra Gedser Fuglestation og repræsenterede de frivillige ringmærkere. Johanne fik lejlighed til at fortælle en meget interesseret kronprinsesse og minister om, hvordan man bliver ringmærker, hvordan man fanger fugle, og hvordan man aldersbestemmer rødhalse.

Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende videnskabsfestival og er organiseret af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Se også Københavns Universitets omtale her

Forsknings-dogn-2016-04-25 foto-10rev

Foto 1: Forskningsminister Ulla Tørnæs, H.K.H. Kronprinsesse Mary og ringmærker Johanne Aagaard snakker om ringmærkning under åbningen af Forskningens Døgn 2016. Foto: Jesper J. Madsen.

Forsknings-dogn-2016-04-25 foto-09f_BRubaek-samll

Foto 2: H.K.H. Kronprinsesse Mary var imponeret over at en dansk ringmærket fugl, en havterne, er genfundet i hendes hjemland, Australien. Fra venstre Kasper Thorup, Johanne Aagaard, H.K.H. Kronprinsesse Mary og Jesper J. Madsen. Foto: Birgitte Rudbæk.