Første sølvhejre fra Vesteuropa

Blandt det stærkt stigende antal sølvhejrer der iagttages i Danmark, ses flere og flere ringmærkede fugle. Indtil nu er der ikke ringmærket sølvhejrer i Danmark; således er de ringmærkede fugle fra udlandet.

I Danmark blev den første sølvhejre aflæst i 2013 efterfulgt af én fugl 2017. I 2018 og 2019 blev aflæst to fugle og i 2020 er der indtil maj aflæst to fugle. Det giver i alt 8 aflæsninger af 7 forskellige fugle.

Ringmærkningscentralen har netop modtaget en lidt udsædvanlig rapport om en fugl aflæst den 7. april ved Fladet Naturreservat på det nordøstlige Lolland. Det viste sig at fuglen var mærket den 4. juni 2018 som redeunge sydvest for Rotterdam i Holland, 610 km fra Lolland i lige linje.

Det særlige ved aflæsningen af den Hollandske fugl er, at alle andre tidligere aflæste fugle, i alt 6, kom fra det østlige Europa: to fugle fra henholdsvis Letland og Polen og én fugl fra henholdsvis Litauen og Hviderusland. Det er således første gang en sølvhejre fra den vesteuropæiske bestand er aflæst i Danmark.

Sølvhejren er i rivende fremgang i Danmark. I dag er arten en relativ almindelig fugl over det meste af landet, hvor den ses ved søer, i moser eller på våde enge. Alene i 2019 blev sølvhejren registeret på ikke mindre end 739 forskellige lokaliteter rundt om i landet (iflg. DOFbasen). For blot 20 år siden var sølvhejren en ret sjælden art i Danmark. Som ynglefugl er sølvhejren dog stadig sjælden i Danmark med enkelte yngleforekomster.

Kort: Blå cirkler viser mærknings- og genfundslokalitet på den Hollandske sølvhejre aflæst på Lolland. Grønne cirkler viser mærkningslokaliteter på de øvrige 6 sølvhejre som er aflæst i Danmark.

En hedehøg fundet død i Tunesien blev 12 år gammel

Ringmærkningscentralen modtog for nyligt en lille filmsekvens fra Tunesien i Nordafrika. På optagelsen ses kadaveret af en ringmærket hedehøg som blev fundet 14. april 2020 ved Medenine i det sydøstlige Tunesien. Ringen var dansk og i vor arkiver kan vi se at fuglen blev ringmærket den 7. juli 2007 som unge i en rede nær Ballum i det sydvestlige Jylland, og 2.430 km fra fundstedet i Tunesien.

Det er uvist hvornår fuglen døde, men ud fra optagelserne skønnes det at den har været død i mellem 1-3 måneder og dermed blev fuglen sandsynligvis over 12½ år gammel. Den hidtidige ældste dansk-mærkede hedehøg blev 15½ år og den ældste i Europa blev 16 år 1 måned.

Læse mere om fundet her

Finsk-ringmærket skovsanger aflæst i Danmark for første gang

Den 22. april 2020 blev en skovsanger med finsk ring fanget på Gedser Fuglestation. Den finske ringmærkningscentral har nu oplyst at skovsangeren blev ringmærket den 9. maj 2018 nord for Turku i det sydvestlige Finland, 901 km fra Gedser. Dette er første fund i Danmark af en finsk-mærket skovsanger. Læs en udførlig finderberetning fra Gedser Fuglestation her:

Skovsangeren yngler i det meste af Europa østpå til Turkestan, og overvintrer i regnskovszonen fra Sierra Leone til Centralafrika. Foto: Peter Lyngs.

Artikelserie om ringmærkning i JÆGER

I efteråret og vinteren 2019-2020 bragte Danmarks Jægerforbunds medlemsblad, JÆGER, en fin artikelserie om ringmærkning af fugle. Artiklerne er skrevet af Iben Hove Sørensen i samarbejde med Ringmærkningscentralen og vore ringmærkere. Artiklerne kan læses her som pdf-filer:

  1. Opfundet i Danmark: Ringmærkning (Jæger 8/2019)
  2. Reguleringsjæger bidrog til fugleforskningen (Jæger 9/2019)
  3. Skovsneppe på langfart: Ringmærket i Danmark, skudt i Skotland (Jæger 10/2019)
  4. Nedlagt blisgås med russiske aner (Jæger 11/2019)
  5. Hvor gammel er en gammel fugl? (Jæger 12/2019)
  6. Ringmærkning giver ny viden om dykænder (Jæger 1/2020)

Ringmærkere deltager i undersøgelse om flåtbårne sygdomme

Det er usikkert i hvilket omfang trækfugle bidrager til at indføre flåter og tilhørende sygdomme til Danmark. Da sådanne sygdomme, bl.a. Borrelia, kan være alvorlige, er indhentning af ny viden om denne dynamik blevet efterspurgt de senere år.

I 2016 deltog Ringmærkningscentralen og en række frivillige ringmærkere derfor i en undersøgelse tilrettelagt af DTU Veterinærinstituttet. Resultaterne er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Ticks and Tick-borne Diseaes’. I 2016 blev der indsamlet flåter fra i alt 807 fugle fordelt på 44 arter, indfanget på træksteder rundt om i landet (Gedser, Råhede ved Ribe og Keldsnor på Langeland). Der blev fundet flåter på 10,7 % af fuglene, med rødhals, solsort og rødstjert som de arter med de højeste forekomster.

Alle flåter er samme art (Skovflåt), men der blev konstateret en række forskellige sygdomme som flåterne er bærere af, idet over 60 % af flåterne var vært for mindst én sygdom. Det omfatter bl.a. seks forskellige former for Borrelia og sygdommen Ricksettia (spotted fever).

Undersøgelsen konkluderer på den baggrund at udbrud af sygdomme som flåter er bærere af, vil kunne transporteres med trækfugle fra et land i Europa til et andet. Man kan dog indtil videre ikke sige noget præcist om risikoen for spredning fra trækfugle-populationer til mennesker. Artiklen kan hentes her.

Rødhals med flåter, 6. september 2018, Gedser Fuglestation. Foto: Lars Ulrich Rasmussen.

Bramgås trækker fra Vest Stadil til Rusland

I forbindelse med fangst og undersøgelse af kortnæbbet gæs blev 23. marts 2009 fanget og mærket en del gæs ved Vest Stadil Fjord, blandt andet flere bramgæs. En af disse bramgæs, en hun, er nu, 9 år og 2 måneder senere, rapporteret skudt i de arktiske egne af Rusland. Mere præcist blev fuglen skudt 25. maj 2018 ved floden Petchoras udmunding i Barentshavet, syd for øgruppen Novaja Zemlja – 2.657 km nordøst for Vest Stadil Fjord.

I Danmark er der ringmærket 541 bramgæs, størstedelen i perioden 2009-2014, hvor 522 fugle blev ringmærket i forbindelse med fangst af kortnæbbet gæs. I alt 18 fugle er senere blevet genmeldt i henholdsvis Danmark, Holland, Norge, Sverige, Estland og Rusland. Fuglen fra Vest Stadil Fjord er den dansk-mærkede bramgås, som er genfundet længst mod øst i Rusland.

Bramgåsen yngler primært i arktiske egne i Østgrønland, på Svalbard og i Rusland, især på øgruppen Novaja Zemlja i Barentshavet. I Europa, uden for de arktiske egne, er bramgåsen en relativ ny ynglefugl – hvor de første par ynglede i 1971. Siden er bestanden vokset voldsomt, primært i Østersøområdet. I Danmark ynglede bramgås første gang i 1992 på Saltholm i Øresund, hvor der i dag er over 2.000 ynglepar. De arktiske bestande overvintrer på De Britiske Øer og i Tyskland-Holland, og det gælder formentlig også bestanden i Østersøen. Russiske bramgæs på vej til og fra Holland raster i stort antal i Vadehavet forår og efterår.

Mærknings- og genfundslokalitet for bramgås skudt 25. maj 2018 i Rusland, forbundet med en linje. Foto Jesper J. Madsen.

En af Europas ældste træløbere

Den 31. maj 2018 fangede ringmærker Henning Heldbjerg en træløber ved Ravnstrup Sø, Fugleværnsfondens reservat nord for Næstved. Træløberen var ringmærket, og det viste sig, at Henning selv havde mærket fuglen 12. juni 2013 på samme lokalitet. Dengang var den en voksen fugl – det vil sige, at den var udklækket i 2012 eller tidligere. Træløberen har således været mindst 6 år gammel, da den blev fanget i maj 2018, og det er langt ældre end den hidtil længstlevende af de danskmærkede træløbere, som blev mindst 2 år og 10 måneder.

Af genfundne ringmærkede træløbere i Europa er de ældste en fugl fra de Britiske øer, som blev 8 år og 2 måneder, samt en fugl fra Tjekkiet, som blev mindst 6 år og 9 måneder. Ravnstrup-fuglen er således en af de ældste vi kender til i Europa.

I Danmark blev de første træløbere ringmærket i 1922, og til og med 2017 er ringmærket i alt 5.559 træløbere i Danmark, primært i landets østlige egne inkl. Østjylland og øerne.

Foto: Træløber, 31. maj 2018, Ravnstrup Sø, Henning Heldbjerg. Kort: Samtlige genfund (rød) af træløber ringmærket i Danmark (n=28) forbundet med linje til mærkningslokaliteten, samt mærkningslokalitet i udlandet (grøn) for fugle genfundet i Danmark (n=4). Fra Dansk Trækfugleatlas (2006).

Ringmærkning og Naturkalenderen 2019

Naturkalenderen 2019 er nu at finde hos boghandleren og lignende steder. Ringmærkningscentralen bidrager atter med en række udvalgte genfundshistorier om ringmærkede fugle. Det ’videnskabelige’ trækfugle-indslag er i år af Lykke Pedersen og Anders P. Tøttrup, som fortæller om den store viden om mindre fugles liv og færden, der kan opnås med brug af aktivitetsloggere på kun et gram.

Kalenderen udgives af Forlaget Rhodos og er på 304 sider, smukt indbundet og rigt illustreret. Vejledende udsalgspris er 127 kr.

Læs mere om Naturkalenderen 2019 her

Gråmåge flytter vinterkvarter

I vinteren 2016-2017 overvintrede en ung gråmåge ved Gilleleje havn, Nordsjælland. Den blev ringmærket 25. februar 2017 og blev sidst set i området ved Gilleleje 29. april 2017. I den efterfølgende vinter blev Gilleleje-gråmågen set i perioden 16. november 2017 til 7. april 2018 ved havnen i Ardveenish på øen Isle of Barra, i øgruppen Ydre Hebrider, Skotland. Gråmågen har således flyttet vinterkvarter fra en vinter i Nordsjælland til næste vinter i Vestskotland, en afstand på 1.210 km i lige linje mellem de to lokaliteter. Hvor fuglen tilbragte sommeren 2017 vides ikke.

Bruce Taylor, som har informeret Ringmærkningscentralen om fuglen, beretter, at første gang den blev set, fouragerede den i havnen i Ardveenish sammen med en anden gråmåge (se foto), tre hvidvingede måger og flere hundrede sølvmåger. I løbet af vinteren levede den især af døde sæler og fiskeriaffald.

I Danmark er blot ringmærket 3 gråmåger og én er genfundet (Gilleleje-fuglen). Én gråmåge ringmærket i udlandet er genfundet i Danmark: En fugl ringmærket 22. februar 2014 i Frederikstad, ved Oslo i Norge, blev i perioden 5. april til 8. juni 2014, set dels i Skagen havn og dels i Hirtshals havn.

Gråmågen er i Danmark en fåtallig vintergæst langs den jyske vestkyst, flest fugle ses i fiskerihavnene. Det hører til sjældenhederne at se gråmågen i det østlige Danmark.

To unge gråmåger 16. november 2017 ved Ardveenish, Ydre Hebrider, Skotland. Fuglen til højre er Gilleleje-gråmågen, Gul VBXP. Foto: Bruce Taylor.