Fund af ben blev til meget gammel strandskade

Et ben af en ukendt, nylig død vandfugl, blev fundet 10. marts i år ved Hjortholm på Samsø. Benets ejermand var forsvundet, måske spist af en rovfugl. Heldigvis (for os) var fuglen ringmærket på det efterladte ben, og vi kan dermed konstatere at det drejer sig om en strandskade som var noget nær rekordgammel.

Strandskaden blev ringmærket 10. juni 1987 på Mejlø ved Fynshoved. Den opnåede således den høje alder af 29 år og 9 måneder inden den blev dræbt på Samsø, faktisk kun 33 km nord for hvor den var blevet ringmærket som unge.

Det er dog ikke helt lig med aldersrekord for en dansk ringmærket strandskade. Ringmærkningscentralen har et tidligere genfund af en strandskade som blev ringmærket i 1978 på Troldholme i Limfjorden, og fundet død i 2010, 32 år senere.

Den ældste kendte strandskade i Europa var tysk og blev 43 år gammel.

Gammel rød glente omkom i trafikken

En rød glente blev 8. april fundet på Skanderborgvej ved Rask Mølle i Østjylland, hvor en bil åbenlyst havde gjort det af med den kort tid inden. Fuglen var ringmærket og, viste det sig, usædvanligt gammel.

Den røde glente var en han som blev ringmærket 23. juni 2005 som redeunge nær Lundum vest for Horsens. Der gik således 11 år, 9 måneder og 15 dage mellem glenten blev ringmærket og at den blev fundet død. Glenten var 40 dage gammel da den blev ringmærket. Det betyder at den blev omkring 11 år og 11 måneder gammel.

Dette er aldersrekord for en rød glente i Danmark. Den hidtil ældste kendte ringmærkede fugl var fra Christiansfeld, og var 6 år og 11 måneder da den blev fundet død i Tyskland. Den mulige levealder for glenter er dog langt højere, da man i EURING har kendskab til to ringmærkede fugle der er blevet over 20 år. Rekorden er en tysk fugl, som blev endog 25 år.

I øvrigt bevarede den røde glente sin lokale tilknytning, idet ”trafikuheldet” skete blot 12 km fra reden hvor den blev udklækket.Unger af rød glente ringmærkes normalt når de er 5-6 uger gamle, lige før de er flyveklare. Denne unge er fra Rødekro. Foto: Kim Skelmose.

Natravnens vinterkvarter afsløret ved hjælp af lysloggere

Lars Bo Jacobsen og Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, København, har sammen med en række kolleger publiceret en artikel i Animal Biotelemetry, der viser danske natravnes trækruter samt sammenligner artens træk med trækket hos mursejler og gøg.

Syv natravne, der tidligere var blevet forsynet med såkaldte lysloggere i Nordjylland, blev genfanget efter at være returneret fra turen til Afrika. Data fra lysloggerne viste, at natravnene fløj godt 16.000 km i alt på trækket og at de overvintrede i DR Congo, Angola og det nordlige Namibia/Botswana. Området har ikke tidligere været kendt som overvintringsområde for arten, men det har vist sig at være et vigtigt område for  natravne fra England og Sverige, hvor arten er blevet studeret med tilsvarende metoder.

Under efterårs- og forårstrækket, var der 3 områder, hvor fuglene rastede i mere end en uges tid, typisk i forbindelse med større økologiske barrierer, som f.eks. Sahara eller Middelhavet. Trækket foregik i et loop – om efteråret via Balkanlandene, mens forårstrækket gik via det vestlige Afrika.

Artiklen sammenligner også natravnens træk med mursejlerens og gøgens træk. Alle tre arter lever af insekter og overvintrer syd for Sahara. Natravne og gøge lever generelt af større insekter, mens natravne og mursejlere fanger insekterne i luften, og forskelle og ligheder i trækmønstre kan give et fingerpeg om, hvad der bestemmer arternes træk. Mursejlerne fløj via den Iberiske halvø og enkelte tilbragte vinteren i det vestlige Afrika mens andre fortsatte til det Centrale Afrika. Gøgen lavede ligesom Natravnen et loop til det østlige Sahel, Centrale Afrika, Vest Afrika, inden de rejste tilbage til Europa via Tunesien. Generelt lignede natravnens trækmønster mest gøgens, potentielt fordi deres føde er mere ensartet end mursejlerens, der spiser mindre insekter.

Hele ariklen kan læses eller downloades her

Natravn, en han fra Tranum Klitplantage, Nordjylland. Foto: Lars Bo Jacobsen.

En gammel stor kobbersneppe

Naturfotograf Mette Berg Hansen fik 2. maj 2016 mulighed for at tage mange flotte billeder af en ringmærket hun stor kobbersneppe på Tipperne i Vestjylland. Mette fik taget billeder af ringen i højopløselighed og fra flere sider. Det er således lykkedes at få aflæst hele ringnummeret.

Fuglen blev ringmærket som redeunge 2. juni 2006 på Tipperne, og var således tæt på at være 10 år gammel da den blev fotograferet i maj 2016.
Den hidtil ældste dansk-mærkede store kobbersneppe blev 6 år og 4 måneder. Den ældste i Europa, en britisk fugl, blev 23 år og 7 måneder.

Det er også værd at bemærke at denne store kobbersneppe er vendt tilbage for at yngle samme sted som den i sin tid blev udklækket.

I perioden 1991-2016 er der ringmærket i alt 35 unger af stor kobbersneppe på Tipperne, men det er første gang en unge ringmærket på Tipperne er genmeldt.

Den ringmærkede store kobbersneppe, og dens ring set fra forskellige vinkler, fotograferet 2. maj 2016 på Tipperne. Foto: Mette Berg Hansen.

Ny viden om trækfugles trækruter og overvintringsområder

Ringmærkningscentralens leder Kasper Thorup og en række kollegaer har netop publiceret en banebrydende artikel i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, under titlen “Resource tracking within and across continents in long-distance bird migrants”.

Kasper og medforfatterne viser for første gang at gøgens, nattergalens og rødrygget tornskades trækruter og overvintringsområder er bestemt af den vegetation der er undervejs. De steder hvor fuglene har længere ophold under trækket og i vinterperioden er bestemt af vegetationstypen, det vil sige bestemt af fødeudbuddet og dennes årlige cyklus.

Artiklen har også beregninger på hvordan klimaforandringerne formentlig kommer til at påvirke trækfuglenes trækrute. Afrika vil sandsynligvis undergå store landskabsændringer de næste 50-70 år med alvorlige konsekvenser for trækfuglene.

Læs omtale af artiklen på Videnskab.dk eller New York Times

Læs selve artiklen her: Science Advances

Godt Nytår – Naturkalenderen 2017

Mangler du en kalender for det nye år? Så vil vi anbefale Naturkalenderen 2017!

Ringmærkningscentralen bidrager igen i år med særligt interessante historier om genfund af ringmærkede fugle, og sammen med kollegaer på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima præsenterer vi de første resultater fra projektet om satellitmærkede kongeørne. Kalenderen kan købes hos de fleste boghandlere. Vejledende udsalgspris er 99 kr.

Dansk ringmærkning 2015

Årsberetningen for ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark i 2015, er netop udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2015’ og kan hentes her (pdf-format).

Kort resumé: I 2015 blev ringmærket 93.716 vildtlevende fugle i Danmark, fordelt på 183 arter. Der blev ringmærket rekordmange af arterne sædgås, havørn, kaspisk måge, stor hornugle, huldue, hvidbrynet løvsanger og rødtoppet fuglekonge. Antal ringmærkede tornsangere og skovspurve faldt markant i 2015. Nogle grågæs trækker fortsat til det sydligste Spanien. En ungarsk-mærket aftenfalk blev aflæst ved Skjern Enge. Flere og flere kaspiske måger ses i Danmark, 19 er aflæste, og kom fra Tyskland, Polen, Slovakiet, Hviderusland og Ukraine. Invasionerne af fuglekonger i efteråret 2014 og 2015, affødte 17 genmeldinger i udlandet og 19 aflæsninger i Danmark af fugle mærket i udlandet. En rosenterne blev aflæst i Hanstholm Havn. Færøsk Trækfugleatlas er online med kort, der løbende vil blive opdateret, og to kongeørneunger kan følges på nettet.

RETTELSE: Ved en fejl er de første 33 arter ikke kommet med i tabel 2 i Fugleåret 2015. En ny udgave af hele tabel 2 kan hentes her (pdf-format).

Fugleåret 2015 front cover

”Vat-totten” der fløj 1.031 km

Ringmærker Henrik Knudsen skrev fornyelig på sin Facebook profil: ”Juhu, fik i dag svar på en halemejse som jeg 25. oktober 2016 fangede og aflæste ved Blåvand Fuglestation. Den var ringmærket 1. oktober 2016 ved Kabil Bird Centre i Rigabugten i Estland, 1.031 km øst for Blåvand – saftsuseme en god genmelding”. Af alle de genfund af halemejser som er dokumenteret fra Nordeuropa, inkl. Storbritannien, er dette den længste afstand en halemejse har tilbagelagt. Se billedet af fuglen neden for.

Når halemejser ringmærkes skal man være særlig opmærksom på ét forhold: Henrik forklarer ”Ofte er det sådan, at halemejser kommer i større eller mindre flokke. Når vi har dem i Blåvand (sjældne her), så får vi dem som regel i en flok på 7-10 fugle. Når først én ryger i nettet, så har du hele flokken på få minutter/sekunder. De kalder på hinanden og vupti så har du hænderne fulde. Hvis man bare slipper dem en efter en, så kalder de hinanden i nettet igen, da de ikke bare flyver væk så længe de kan høre de andre fra flokken. Derfor samler du hele flokken og slipper dem samlet. Fuglene er meget sociale, så det er helt sikkert vigtigt de kan forsætte deres rejse sammen. Det er en kæmpe oplevelse hver gang med denne smukke art.”

Halemejsen, der ligner en tot vat med en meget lang hale, vejer 7-9 gram. I Danmark forekommer to underarter, den nordlige hvidhovedede underart, og den sydlige underart som er mere mørk i hovedet. Halemejsen er normalt standfugl, men de nordskandinaviske og russiske bestande kan foretage irregulære og invasionsagtig vandringer, som kan nå Danmark. Det længste en dansk-ringmærket halemejse har tilbagelagt er blot 139 km, og den hidtidigt længste afstand en halemejse som er genfundet i Danmark har tilbage lagt, er 775 km (fra Finland til Christiansø).

halemejse-8stk-blaavand_henrik-knudsen-mellem

En flok halemejser venter i en stofpose på at blive sluppet løs efter at være ringmærket ved Blåvand Fuglestation. Foto: Henrik Knudsen.

halemejse-fra-estland_25-10-2016_henrik-knudsen-mellem

Halemejsen, der 1. oktober 2016 blev ringmærket i Estland, og som 25. oktober 2016 blev fanget ved Blåvand Fuglestation. Foto: Henrik Knudsen.

En fuglekonge fløj 993 km

Den 12. oktober 2015 blev en fuglekonge ringmærket på Gedser Fuglestation. 18 dage senere, 30. oktober, blev den atter fanget af en ringmærker, denne gang nær Gardasøen i de italienske Alper, 993 km stik syd for Gedser. Den 5-7 gram lille fugle har således i gennemsnit trukket 55 km i døgnet.

I efteråret 2014 og 2015 var der massiv invasion af fuglekonger i Danmark, som resulterede i at ekstraordinært mange fuglekonger blev ringmærket. Henholdsvis 12.538 og 13.689 fuglekonger blev ringmærket, alene i oktober 2015 blev der ringmærket 11.054 fuglekonger.

Flere af dem er senere genmeldt fra udlandet, bl.a. Norge, Kaliningrad, Tyskland, Holland, Storbritannien og Frankrig. Nogle fugle var allerede ringmærkede da de kom til Danmark, og de kom fra Norge, Sverige og Finland.

Den længste strækning en dansk-mærket fuglekonge har tilbagelagt er 2.462 km (fanget i Algeriet i 1966). Dette genfund er dog meget usædvanligt, bl.a. fordi det er langt uden for artens normale overvintringsområde. Andre fugle er genmeldt fra det centrale Spanien og sydlige Frankrig. Normalt er fuglekonger ringmærkede i Danmark ikke trukket længere væk end til Tyskland, Holland, Belgien, nordlige Frankrig og England.

fuglekonge_29-10-2015_henrik-knudsen

Fuglekonge er Europas mindste fugl, som er 9 cm lang og blot vejer 5-7 gram. Foto: Henrik Knudsen.

 

Norsk skærpiber på besøg i Hirtshals

Sidst på eftermiddagen d. 15. november 2016 blev en farveringmærket skærpiber fotograferet i Hirtshals Havn af Jette Sørensen. Det har nu viste sig at fuglen blev ringmærket blot 32 dage forinden, 14. oktober 2016, ved kysten ud for den lille by Male sydvest for Kristiansund. I lige linje er der 620 km mellem de to lokaliteter, men hvis fuglen har trukket langs kysten er turen omkring 830 km lang.

Det er det første fund i Danmark af en norsk ringmærket skærpiber. Andre ringmærkede skærpibere fra Kristiansund området er genfundet så langt væk som ved kysterne i England, Belgien og Frankrig ned til Bordeaux området.

Skærpiber er en relativt almindelig træk- og vintergæst ved de danske kyster, med flest observationer i september-oktober og marts. De fleste nordeuropæiske skærpibere er formentlig trækfugle med vinterkvarter ved de Vest- og Sydvesteuropæiske kyster.

Skærpiberen i Hirtshals Havn 15. november 2016 med kort over mulige trækruter. Grøn linje: korteste trækrute til Hirtshals. Violet linje: trækrute følgende kystlinjen. Foto: Jette Sørensen.