Vandrefalk fra Stevns fundet i Rødovre

En ringmærket vandrefalk fra Stevns Klint blev 21. april 2017 fundet alvorligt skadet i Rødovre. Fuglen var desværre i så dårlig tilstand at den måtte aflives.

Vandrefalken var en hun som var blevet ringmærket (Blå EN) 24. maj 2013 som redeunge i et kuld på 4 fugle ved Lilledal på Stevns Klint.

Projektet med ringmærkning af vandrefalk har kørt siden 2009, og frem til og med 2016 er i alt 89 redeunger ringmærket i Danmark. På Stevns Klint er ringmærket 13 unger i perioden 2009-2013, og fire af disse er tidligere genmeldt. Den ene var fra samme kuld som fuglen der blev fundet i Rødovre.

Der knytter sig en yderligere spændende omstændighed til det nye fund, idet denne fugl (Blå EN) i april-maj 2016 blev observeret i et yngleforsøg i Sverige, i et stenbrud i Falkenberg Kommune, Halland. Fuglen, som nu var 4 år gammel, blev dog udkonkurreret af en anden hun, som endda kun var 1-2 år gammel, og blev ikke set i stenbruddet siden hen.

Stevns-falken blev fundet på en terrasse 21. april, og da den havde brækket ben og ryg, måtte den aflives. Det vides ikke hvordan fuglen pådrog sig de alvorlige skader.

En netop ringmærket vandrefalkunge på vej tilbage i reden, 2010. Foto: Niels Peter Andreasen.

Gammel rød glente omkom i trafikken

En rød glente blev 8. april fundet på Skanderborgvej ved Rask Mølle i Østjylland, hvor en bil åbenlyst havde gjort det af med den kort tid inden. Fuglen var ringmærket og, viste det sig, usædvanligt gammel.

Den røde glente var en han som blev ringmærket 23. juni 2005 som redeunge nær Lundum vest for Horsens. Der gik således 11 år, 9 måneder og 15 dage mellem glenten blev ringmærket og at den blev fundet død. Glenten var 40 dage gammel da den blev ringmærket. Det betyder at den blev omkring 11 år og 11 måneder gammel.

Dette er aldersrekord for en rød glente i Danmark. Den hidtil ældste kendte ringmærkede fugl var fra Christiansfeld, og var 6 år og 11 måneder da den blev fundet død i Tyskland. Den mulige levealder for glenter er dog langt højere, da man i EURING har kendskab til to ringmærkede fugle der er blevet over 20 år. Rekorden er en tysk fugl, som blev endog 25 år.

I øvrigt bevarede den røde glente sin lokale tilknytning, idet ”trafikuheldet” skete blot 12 km fra reden hvor den blev udklækket.Unger af rød glente ringmærkes normalt når de er 5-6 uger gamle, lige før de er flyveklare. Denne unge er fra Rødekro. Foto: Kim Skelmose.

Natravnens vinterkvarter afsløret ved hjælp af lysloggere

Lars Bo Jacobsen og Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, København, har sammen med en række kolleger publiceret en artikel i Animal Biotelemetry, der viser danske natravnes trækruter samt sammenligner artens træk med trækket hos mursejler og gøg.

Syv natravne, der tidligere var blevet forsynet med såkaldte lysloggere i Nordjylland, blev genfanget efter at være returneret fra turen til Afrika. Data fra lysloggerne viste, at natravnene fløj godt 16.000 km i alt på trækket og at de overvintrede i DR Congo, Angola og det nordlige Namibia/Botswana. Området har ikke tidligere været kendt som overvintringsområde for arten, men det har vist sig at være et vigtigt område for  natravne fra England og Sverige, hvor arten er blevet studeret med tilsvarende metoder.

Under efterårs- og forårstrækket, var der 3 områder, hvor fuglene rastede i mere end en uges tid, typisk i forbindelse med større økologiske barrierer, som f.eks. Sahara eller Middelhavet. Trækket foregik i et loop – om efteråret via Balkanlandene, mens forårstrækket gik via det vestlige Afrika.

Artiklen sammenligner også natravnens træk med mursejlerens og gøgens træk. Alle tre arter lever af insekter og overvintrer syd for Sahara. Natravne og gøge lever generelt af større insekter, mens natravne og mursejlere fanger insekterne i luften, og forskelle og ligheder i trækmønstre kan give et fingerpeg om, hvad der bestemmer arternes træk. Mursejlerne fløj via den Iberiske halvø og enkelte tilbragte vinteren i det vestlige Afrika mens andre fortsatte til det Centrale Afrika. Gøgen lavede ligesom Natravnen et loop til det østlige Sahel, Centrale Afrika, Vest Afrika, inden de rejste tilbage til Europa via Tunesien. Generelt lignede natravnens trækmønster mest gøgens, potentielt fordi deres føde er mere ensartet end mursejlerens, der spiser mindre insekter.

Hele ariklen kan læses eller downloades her

Natravn, en han fra Tranum Klitplantage, Nordjylland. Foto: Lars Bo Jacobsen.

En gammel stor kobbersneppe

Naturfotograf Mette Berg Hansen fik 2. maj 2016 mulighed for at tage mange flotte billeder af en ringmærket hun stor kobbersneppe på Tipperne i Vestjylland. Mette fik taget billeder af ringen i højopløselighed og fra flere sider. Det er således lykkedes at få aflæst hele ringnummeret.

Fuglen blev ringmærket som redeunge 2. juni 2006 på Tipperne, og var således tæt på at være 10 år gammel da den blev fotograferet i maj 2016.
Den hidtil ældste dansk-mærkede store kobbersneppe blev 6 år og 4 måneder. Den ældste i Europa, en britisk fugl, blev 23 år og 7 måneder.

Det er også værd at bemærke at denne store kobbersneppe er vendt tilbage for at yngle samme sted som den i sin tid blev udklækket.

I perioden 1991-2016 er der ringmærket i alt 35 unger af stor kobbersneppe på Tipperne, men det er første gang en unge ringmærket på Tipperne er genmeldt.

Den ringmærkede store kobbersneppe, og dens ring set fra forskellige vinkler, fotograferet 2. maj 2016 på Tipperne. Foto: Mette Berg Hansen.

Engrylen har det svært – overlevelsesraten falder

Ny forskning baseret på ringmærkning af engryle – en race af almindelig ryle – på Tipperne, giver nu et bedre indblik i hvordan det står til med de voksne rylers overlevelse. I en ny videnskabelig publikation af Pakanen og Thorup analyserer forfatterne data fra Tipperne, hvor Ole Thorup har stået for mangeårig ringmærkning af arten. Studiet viser, at den årlige overlevelsesrate for voksne fugle dalede fra ca. 82% i 1990 til ca. 65% i 2006.

Med en potentielt høj levealder (20+ år) er det en meget lav årlig rate for overlevelse, og forskernes modeller viser at en voksen engryle typisk kun kan håbe på at returnere til Tipperne i tre ynglesæsoner, i stedet for mindst fem sæsoner hvis overlevelsen var på niveau med 1990.

Det kan ikke fastslås om den lave overlevelsesrate skyldes forværring af forholdene i vinterkvarterene, på rastepladserne eller andetsteds, men resultaterne indikerer dog at den trængte danske bestand af engryle formentlig har flere problemer end blot med ungeproduktionen. Artiklen er publiceret i Bird Study (2016, vol. 63, s. 293-302).

Engrylen optræder på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og er rødlistet som ’moderat truet’ i Danmark. Den lille danske bestand yngler på enkelte strandenge over det meste af landet, med den største bestand med 20-25 par på Tipperne.

alm-ryle-tipperne_teh-rev

Siden 1990 har Ole Thorup ringmærket engryler på Tipperne. Foto: Thomas Eske Holm.

Hedehøg fra Danmark yngler i Holland

I maj 2016 blev en farveringmærket hedehøg hun set ynglende nær byen Woldendorp i det nordlige Holland. Fuglen var ringmærket to år tidligere, 2. august 2014, som unge i et kuld på tre på Ballum Enge i det sydvestlige Jylland. Der er 230 km mellem de to lokaliteter.

Genfundet bekræfter formodningerne om at der sker en udveksling mellem bestanden i Sønderjylland og bestanden i Holland. Tidligere genfund tyder på at fuglene i Sønderjylland og Slesvig-Holsten bør regnes som en bestand.

Hedehøg er opført på den danske rødliste som ’Moderat truet’. Danmark ligger på nordgrænsen af artens udbredelse. I Nordvesteuropa, sydlige Sverige og de baltiske lande findes hedehøg kun i små og spredte ynglebestande.

danish-montagu-harrier-rein-hofman-rev2

Den dansk-mærkede hedehøg fotograferet i Holland i maj 2016. Foto: Rein Hofman (www.birdfocus.nl).

Ringmærkning af havørne i 2016

I 2016 er ringmærket 8 havørneunger i 5 reder, fordelt på to reder i Jylland, én på Fyn og to på Lolland. Ringmærkerne har endvidere besøgt otte andre reder, hvor det viste sig at tidspunktet ikke var passende i forhold til ungernes størrelse. Besøgene blev dog brugt til at planlægge en hurtig og smidig ringmærkning til næste år. Ringmærkningen bliver udført af tre af museets frivillige og erfarende ørne-mærkere.

Siden ringmærkningsprojektet startede i 2007, er 59 havørneunger mærket i Danmark som pt. har resulteret i 30 genmeldinger inkl. aflæsninger. Formålet med museets ringmærkning af havørne er at indsamle data om de danske ynglefugles spredningsforhold, stedtrofasthed, dødelighed, trækforhold, overvintringsforhold og udvekslingsgraden mellem regioner i Nordeuropa. Projektet udføres i tæt samarbejde med DOF og DOFs redekoordinatorer.

Foto-Kim-Skelmose

Havørneungerne efter ringmærkning, Saksefjed, Lolland. Foto: Kim Skelmose.

Udvikling af deformt næb hos sortspætte

Ny publikation fra sortspætteprojektet:

Ringmærker Hans Christensen har skrevet om en tre uger gammel sortspætte med deformt næb, som han ringmærkede i en rede i maj 2012. Hans genfangede samme fugl 1½ år senere og da havde næbbet udviklet sigt til at set helt normalt ud. Da spætters næb gror meget hurtigt – en tilpasning til brug til fødesøgning i træer – er det deforme næb sandsynligvis udskiftet inden for få måneder efter ungen blev udklækket. Ringmærkningen af sortspætteunger indgår i et langtidsstudie omkring den dansk-tyske grænse. Siden projektet startede i 1982 har Hans Christensen ringmærket over 1.000 sortspætteunger i området. Læs mere i: CORAX vol. 23, side 133-135.

christensen_2016_corax_23_133-135-1rev