Natravnens vinterkvarter afsløret ved hjælp af lysloggere

Lars Bo Jacobsen og Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, København, har sammen med en række kolleger publiceret en artikel i Animal Biotelemetry, der viser danske natravnes trækruter samt sammenligner artens træk med trækket hos mursejler og gøg.

Syv natravne, der tidligere var blevet forsynet med såkaldte lysloggere i Nordjylland, blev genfanget efter at være returneret fra turen til Afrika. Data fra lysloggerne viste, at natravnene fløj godt 16.000 km i alt på trækket og at de overvintrede i DR Congo, Angola og det nordlige Namibia/Botswana. Området har ikke tidligere været kendt som overvintringsområde for arten, men det har vist sig at være et vigtigt område for  natravne fra England og Sverige, hvor arten er blevet studeret med tilsvarende metoder.

Under efterårs- og forårstrækket, var der 3 områder, hvor fuglene rastede i mere end en uges tid, typisk i forbindelse med større økologiske barrierer, som f.eks. Sahara eller Middelhavet. Trækket foregik i et loop – om efteråret via Balkanlandene, mens forårstrækket gik via det vestlige Afrika.

Artiklen sammenligner også natravnens træk med mursejlerens og gøgens træk. Alle tre arter lever af insekter og overvintrer syd for Sahara. Natravne og gøge lever generelt af større insekter, mens natravne og mursejlere fanger insekterne i luften, og forskelle og ligheder i trækmønstre kan give et fingerpeg om, hvad der bestemmer arternes træk. Mursejlerne fløj via den Iberiske halvø og enkelte tilbragte vinteren i det vestlige Afrika mens andre fortsatte til det Centrale Afrika. Gøgen lavede ligesom Natravnen et loop til det østlige Sahel, Centrale Afrika, Vest Afrika, inden de rejste tilbage til Europa via Tunesien. Generelt lignede natravnens trækmønster mest gøgens, potentielt fordi deres føde er mere ensartet end mursejlerens, der spiser mindre insekter.

Hele ariklen kan læses eller downloades her

Natravn, en han fra Tranum Klitplantage, Nordjylland. Foto: Lars Bo Jacobsen.

Ny viden om trækfugles trækruter og overvintringsområder

Ringmærkningscentralens leder Kasper Thorup og en række kollegaer har netop publiceret en banebrydende artikel i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, under titlen “Resource tracking within and across continents in long-distance bird migrants”.

Kasper og medforfatterne viser for første gang at gøgens, nattergalens og rødrygget tornskades trækruter og overvintringsområder er bestemt af den vegetation der er undervejs. De steder hvor fuglene har længere ophold under trækket og i vinterperioden er bestemt af vegetationstypen, det vil sige bestemt af fødeudbuddet og dennes årlige cyklus.

Artiklen har også beregninger på hvordan klimaforandringerne formentlig kommer til at påvirke trækfuglenes trækrute. Afrika vil sandsynligvis undergå store landskabsændringer de næste 50-70 år med alvorlige konsekvenser for trækfuglene.

Læs omtale af artiklen på Videnskab.dk eller New York Times

Læs selve artiklen her: Science Advances

Godt Nytår – Naturkalenderen 2017

Mangler du en kalender for det nye år? Så vil vi anbefale Naturkalenderen 2017!

Ringmærkningscentralen bidrager igen i år med særligt interessante historier om genfund af ringmærkede fugle, og sammen med kollegaer på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima præsenterer vi de første resultater fra projektet om satellitmærkede kongeørne. Kalenderen kan købes hos de fleste boghandlere. Vejledende udsalgspris er 99 kr.

Dansk ringmærkning 2015

Årsberetningen for ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark i 2015, er netop udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2015’ og kan hentes her (pdf-format).

Kort resumé: I 2015 blev ringmærket 93.716 vildtlevende fugle i Danmark, fordelt på 183 arter. Der blev ringmærket rekordmange af arterne sædgås, havørn, kaspisk måge, stor hornugle, huldue, hvidbrynet løvsanger og rødtoppet fuglekonge. Antal ringmærkede tornsangere og skovspurve faldt markant i 2015. Nogle grågæs trækker fortsat til det sydligste Spanien. En ungarsk-mærket aftenfalk blev aflæst ved Skjern Enge. Flere og flere kaspiske måger ses i Danmark, 19 er aflæste, og kom fra Tyskland, Polen, Slovakiet, Hviderusland og Ukraine. Invasionerne af fuglekonger i efteråret 2014 og 2015, affødte 17 genmeldinger i udlandet og 19 aflæsninger i Danmark af fugle mærket i udlandet. En rosenterne blev aflæst i Hanstholm Havn. Færøsk Trækfugleatlas er online med kort, der løbende vil blive opdateret, og to kongeørneunger kan følges på nettet.

RETTELSE: Ved en fejl er de første 33 arter ikke kommet med i tabel 2 i Fugleåret 2015. En ny udgave af hele tabel 2 kan hentes her (pdf-format).

Fugleåret 2015 front cover

Engrylen har det svært – overlevelsesraten falder

Ny forskning baseret på ringmærkning af engryle – en race af almindelig ryle – på Tipperne, giver nu et bedre indblik i hvordan det står til med de voksne rylers overlevelse. I en ny videnskabelig publikation af Pakanen og Thorup analyserer forfatterne data fra Tipperne, hvor Ole Thorup har stået for mangeårig ringmærkning af arten. Studiet viser, at den årlige overlevelsesrate for voksne fugle dalede fra ca. 82% i 1990 til ca. 65% i 2006.

Med en potentielt høj levealder (20+ år) er det en meget lav årlig rate for overlevelse, og forskernes modeller viser at en voksen engryle typisk kun kan håbe på at returnere til Tipperne i tre ynglesæsoner, i stedet for mindst fem sæsoner hvis overlevelsen var på niveau med 1990.

Det kan ikke fastslås om den lave overlevelsesrate skyldes forværring af forholdene i vinterkvarterene, på rastepladserne eller andetsteds, men resultaterne indikerer dog at den trængte danske bestand af engryle formentlig har flere problemer end blot med ungeproduktionen. Artiklen er publiceret i Bird Study (2016, vol. 63, s. 293-302).

Engrylen optræder på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og er rødlistet som ’moderat truet’ i Danmark. Den lille danske bestand yngler på enkelte strandenge over det meste af landet, med den største bestand med 20-25 par på Tipperne.

alm-ryle-tipperne_teh-rev

Siden 1990 har Ole Thorup ringmærket engryler på Tipperne. Foto: Thomas Eske Holm.

Udvikling af deformt næb hos sortspætte

Ny publikation fra sortspætteprojektet:

Ringmærker Hans Christensen har skrevet om en tre uger gammel sortspætte med deformt næb, som han ringmærkede i en rede i maj 2012. Hans genfangede samme fugl 1½ år senere og da havde næbbet udviklet sigt til at set helt normalt ud. Da spætters næb gror meget hurtigt – en tilpasning til brug til fødesøgning i træer – er det deforme næb sandsynligvis udskiftet inden for få måneder efter ungen blev udklækket. Ringmærkningen af sortspætteunger indgår i et langtidsstudie omkring den dansk-tyske grænse. Siden projektet startede i 1982 har Hans Christensen ringmærket over 1.000 sortspætteunger i området. Læs mere i: CORAX vol. 23, side 133-135.

christensen_2016_corax_23_133-135-1rev

Naturkalenderen 2016

Står du og skal købe en ny kalender – så vil vi anbefale Natur16 Lommekalderen.

Ringmærkningscentral har atter bidraget med særlig udvalgte historier om genfund af ringmærkede fugle (side 253-259) og museets Bird Migration Lab bidrager med spændende resultaterne af satellitmærkede gøge som blev forflyttet til Spanien (side 250-252). Kalenderen kan købes hos de fleste boghandlere. Vejledende udsalgspris er 99 kr.

Natur16

 

Dansk ringmærkning 2014

Årsberetningen for ringmærkningen af vildtlevende fugle i Danmark 2014, er netop udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2014’ og artiklen kan hentes her (pdf-format)

Kort resumé: I 2014 blev ringmærket 121.730 vildtlevende fugle i Danmark, tredje højeste antal nogen sinde, fordelt på 188 arter, inkl. én ny ringmærkningsart: Gråstrubet drossel. Der blev ringmærket rekord mange af arterne havørn, vandrefalk, huldue, jernspurv, ringdrossel, kærsanger, munk, gransanger, hvidbrynet løvsanger, rødtoppet fuglekonge, topmejse, træløber, korttået træløber og skovspurv. En ung skestork ringmærket i Limfjorden blev aflæst flere gange på De Kanariske Øer og en kaspisk måge ringmærket i Ukraine blev aflæst på Langeland. En sortand ringmærket ved Læsø blev skudt ved Ob-flodens udmunding øst for Uralbjergene godt 2.948 km fra Læsø. I 2014 udgav Ringmærkningscentralen bogen Færøsk Trækfugleatlas. Hermed foreligger der basale bearbejdninger af ringmærkningsmaterialet fra hele centralens område: Danmark, Grønland og Færøerne.

Fugleaaret-2014-front-small

Dansk ringmærkning 2013

Årsberetningen for ringmærkningen af vildtlevende fugle i Danmark 2013, udkom før jul i publikationen ‘Fugleåret 2013’ og artiklen kan hentes her (pdf-format):

Resumé:

I 2013 blev ringmærket 106.446 vildtlevende fugle i Danmark fordelt på 184 arter, inkl. én ny mærkningsart for landet: rustand. Der blev ringmærket rekord mange af arterne skarv, skestork, sortgrå ryle, sildemåge, huldue, stor flagspætte, kærsanger, munk, gransanger, skovspurv, kernebider, gråsisken og hvidsisken. En kærsanger ringmærket i Kenya blev fundet død ved Næstved, en dansk-mærket natravn blev aflæst på en ø nord for Sicilien og en blåmejse mærket ved Gedser fløj helt til Nordfrankrig. En gøg fra Nordsjælland med satellitsender viste at den tilbagelagde 16.000 km om året mellem vinterkvarteret i Afrika og Danmark og at den var ca. 60 dage om året i Danmark. Ringmærkningscentralen og ringmærkerne deltog i en række nationale overvågningsprogrammer, f.eks. fugleinfluenza, West Nile Virus, CES, Hirsholmene m.v. Museet og Naturstyrelsen underskrev en ny treårige kontrakt om drift af Ringmærkningscentralen.

Fugleaaret 2013 front

Endnu en julegaveide

Naturlommekalenderen 2015 er udkommet. Ringmærkningscentral bidrager atter med særlig udvalgte historier om genfund af ringmærkede fugle og museets Bird Migration Lab bidrager med spændende resultaterne af satellitmærkede gøge. Kalenderen kan købes hos de fleste boghandlere. Vejledende udsalgspris er 99 kr.

Naturlommekalenderen 2015 er på 304 sider, med smuk indbinding der holder hele året. Kalenderen er fyldt med herlige naturoplevelser, flotte billeder, gode artikler og praktiske oplysninger.

En anden julegaveide er: Færøsk Trækfugleatlas ( 250 kr, bl.a. hos Naturbutikken.dk). Læs mere her.

Natur15