Den 28. marts 2022 blev en voksen stormmåge med dansk ring (Larus canus) genfanget I Eckernförde, Schleswig-Holstein, Tyskland. Denne måge viser sig at være ringmærket som unge tilbage i 1991 – altså 30 år tidligere – på Glænø Østerfed, Danmark. Den ældste stormmåge med relation til Danmark var hele 33 år og 9 måneder, hvormed dette individ altså er af en ældre generation og på vej mod ekstremerne.
Foto: Stormmåge. Billede taget af Philip Elbek.
Den 6. september 2022 fik Danmark besøg af en fåtallig trækgæst, da en ung aftenfalk (Falco vespertinus) blev fotograferet på en mark i Hirtshals i sin søgen efter føde. Fotos afslørede en ungarsk ring, der viser at den var ringmærket på reden, blot 61 dage forinden og hele 1345 km væk. Ringmærkningen af ungen var foregået den 7. juli 2022 i Dunatetétlen, Ungarn. Aftenfalk yngler i det østlige Europa samt Sibirien og overvintrer i det sydlige Afrika, men det sker at nyudfløjne individer tager en tur mod nord eller nordvest inden vintertrækket sydpå, som der sandsynligvis også er foregået for netop denne unge falk.
Foto: Ung aftenfalk med ring på. Billede taget af Gert Sørensen.
Blandt det stærkt stigende antal sølvhejrer der iagttages i Danmark, ses flere og flere ringmærkede fugle. Indtil nu er der ikke ringmærket sølvhejrer i Danmark; således er de ringmærkede fugle fra udlandet.
I Danmark blev den første sølvhejre aflæst i 2013 efterfulgt af én fugl 2017. I 2018 og 2019 blev aflæst to fugle og i 2020 er der indtil maj aflæst to fugle. Det giver i alt 8 aflæsninger af 7 forskellige fugle.
Ringmærkningscentralen har netop modtaget en lidt udsædvanlig rapport om en fugl aflæst den 7. april ved Fladet Naturreservat på det nordøstlige Lolland. Det viste sig at fuglen var mærket den 4. juni 2018 som redeunge sydvest for Rotterdam i Holland, 610 km fra Lolland i lige linje.
Det særlige ved aflæsningen af den Hollandske fugl er, at alle andre tidligere aflæste fugle, i alt 6, kom fra det østlige Europa: to fugle fra henholdsvis Letland og Polen og én fugl fra henholdsvis Litauen og Hviderusland. Det er således første gang en sølvhejre fra den vesteuropæiske bestand er aflæst i Danmark.
Sølvhejren er i rivende fremgang i Danmark. I dag er arten en relativ almindelig fugl over det meste af landet, hvor den ses ved søer, i moser eller på våde enge. Alene i 2019 blev sølvhejren registeret på ikke mindre end 739 forskellige lokaliteter rundt om i landet (iflg. DOFbasen). For blot 20 år siden var sølvhejren en ret sjælden art i Danmark. Som ynglefugl er sølvhejren dog stadig sjælden i Danmark med enkelte yngleforekomster.
Kort: Blå cirkler viser mærknings- og genfundslokalitet på den Hollandske sølvhejre aflæst på Lolland. Grønne cirkler viser mærkningslokaliteter på de øvrige 6 sølvhejre som er aflæst i Danmark.
Ringmærkningscentralen modtog for nyligt en lille filmsekvens fra Tunesien i Nordafrika. På optagelsen ses kadaveret af en ringmærket hedehøg som blev fundet 14. april 2020 ved Medenine i det sydøstlige Tunesien. Ringen var dansk og i vor arkiver kan vi se at fuglen blev ringmærket den 7. juli 2007 som unge i en rede nær Ballum i det sydvestlige Jylland, og 2.430 km fra fundstedet i Tunesien.
Det er uvist hvornår fuglen døde, men ud fra optagelserne skønnes det at den har været død i mellem 1-3 måneder og dermed blev fuglen sandsynligvis over 12½ år gammel. Den hidtidige ældste dansk-mærkede hedehøg blev 15½ år og den ældste i Europa blev 16 år 1 måned.
Læse mere om fundet her
Den 22. april 2020 blev en skovsanger med finsk ring fanget på Gedser Fuglestation. Den finske ringmærkningscentral har nu oplyst at skovsangeren blev ringmærket den 9. maj 2018 nord for Turku i det sydvestlige Finland, 901 km fra Gedser. Dette er første fund i Danmark af en finsk-mærket skovsanger. Læs en udførlig finderberetning fra Gedser Fuglestation her:
Skovsangeren yngler i det meste af Europa østpå til Turkestan, og overvintrer i regnskovszonen fra Sierra Leone til Centralafrika. Foto: Peter Lyngs.
I efteråret og vinteren 2019-2020 bragte Danmarks Jægerforbunds medlemsblad, JÆGER, en fin artikelserie om ringmærkning af fugle. Artiklerne er skrevet af Iben Hove Sørensen i samarbejde med Ringmærkningscentralen og vore ringmærkere. Artiklerne kan læses her som pdf-filer:
Fra 11. januar til 9. marts 2020 besøgte en ung kongeørn skovene ved Nørre Søby syd for Odense. Fuglen blive et yndet fotoobjekt og billederne viste, at ørnen var ringmærket. Læs hele historien her.
Den uge kongeørn fra Fyn hvor en røde farvering kan skimtes. Foto: Leif Sørensen.
Det er usikkert i hvilket omfang trækfugle bidrager til at indføre flåter og tilhørende sygdomme til Danmark. Da sådanne sygdomme, bl.a. Borrelia, kan være alvorlige, er indhentning af ny viden om denne dynamik blevet efterspurgt de senere år.
I 2016 deltog Ringmærkningscentralen og en række frivillige ringmærkere derfor i en undersøgelse tilrettelagt af DTU Veterinærinstituttet. Resultaterne er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Ticks and Tick-borne Diseaes’. I 2016 blev der indsamlet flåter fra i alt 807 fugle fordelt på 44 arter, indfanget på træksteder rundt om i landet (Gedser, Råhede ved Ribe og Keldsnor på Langeland). Der blev fundet flåter på 10,7 % af fuglene, med rødhals, solsort og rødstjert som de arter med de højeste forekomster.
Alle flåter er samme art (Skovflåt), men der blev konstateret en række forskellige sygdomme som flåterne er bærere af, idet over 60 % af flåterne var vært for mindst én sygdom. Det omfatter bl.a. seks forskellige former for Borrelia og sygdommen Ricksettia (spotted fever).
Undersøgelsen konkluderer på den baggrund at udbrud af sygdomme som flåter er bærere af, vil kunne transporteres med trækfugle fra et land i Europa til et andet. Man kan dog indtil videre ikke sige noget præcist om risikoen for spredning fra trækfugle-populationer til mennesker. Artiklen kan hentes her.
Rødhals med flåter, 6. september 2018, Gedser Fuglestation. Foto: Lars Ulrich Rasmussen.
I forbindelse med fangst og undersøgelse af kortnæbbet gæs blev 23. marts 2009 fanget og mærket en del gæs ved Vest Stadil Fjord, blandt andet flere bramgæs. En af disse bramgæs, en hun, er nu, 9 år og 2 måneder senere, rapporteret skudt i de arktiske egne af Rusland. Mere præcist blev fuglen skudt 25. maj 2018 ved floden Petchoras udmunding i Barentshavet, syd for øgruppen Novaja Zemlja – 2.657 km nordøst for Vest Stadil Fjord.
I Danmark er der ringmærket 541 bramgæs, størstedelen i perioden 2009-2014, hvor 522 fugle blev ringmærket i forbindelse med fangst af kortnæbbet gæs. I alt 18 fugle er senere blevet genmeldt i henholdsvis Danmark, Holland, Norge, Sverige, Estland og Rusland. Fuglen fra Vest Stadil Fjord er den dansk-mærkede bramgås, som er genfundet længst mod øst i Rusland.
Bramgåsen yngler primært i arktiske egne i Østgrønland, på Svalbard og i Rusland, især på øgruppen Novaja Zemlja i Barentshavet. I Europa, uden for de arktiske egne, er bramgåsen en relativ ny ynglefugl – hvor de første par ynglede i 1971. Siden er bestanden vokset voldsomt, primært i Østersøområdet. I Danmark ynglede bramgås første gang i 1992 på Saltholm i Øresund, hvor der i dag er over 2.000 ynglepar. De arktiske bestande overvintrer på De Britiske Øer og i Tyskland-Holland, og det gælder formentlig også bestanden i Østersøen. Russiske bramgæs på vej til og fra Holland raster i stort antal i Vadehavet forår og efterår.
Mærknings- og genfundslokalitet for bramgås skudt 25. maj 2018 i Rusland, forbundet med en linje. Foto Jesper J. Madsen.
Den 31. maj 2018 fangede ringmærker Henning Heldbjerg en træløber ved Ravnstrup Sø, Fugleværnsfondens reservat nord for Næstved. Træløberen var ringmærket, og det viste sig, at Henning selv havde mærket fuglen 12. juni 2013 på samme lokalitet. Dengang var den en voksen fugl – det vil sige, at den var udklækket i 2012 eller tidligere. Træløberen har således været mindst 6 år gammel, da den blev fanget i maj 2018, og det er langt ældre end den hidtil længstlevende af de danskmærkede træløbere, som blev mindst 2 år og 10 måneder.
Af genfundne ringmærkede træløbere i Europa er de ældste en fugl fra de Britiske øer, som blev 8 år og 2 måneder, samt en fugl fra Tjekkiet, som blev mindst 6 år og 9 måneder. Ravnstrup-fuglen er således en af de ældste vi kender til i Europa.
I Danmark blev de første træløbere ringmærket i 1922, og til og med 2017 er ringmærket i alt 5.559 træløbere i Danmark, primært i landets østlige egne inkl. Østjylland og øerne.
Foto: Træløber, 31. maj 2018, Ravnstrup Sø, Henning Heldbjerg. Kort: Samtlige genfund (rød) af træløber ringmærket i Danmark (n=28) forbundet med linje til mærkningslokaliteten, samt mærkningslokalitet i udlandet (grøn) for fugle genfundet i Danmark (n=4). Fra Dansk Trækfugleatlas (2006).
