Norsk skærpiber på besøg i Hirtshals

Sidst på eftermiddagen d. 15. november 2016 blev en farveringmærket skærpiber fotograferet i Hirtshals Havn af Jette Sørensen. Det har nu viste sig at fuglen blev ringmærket blot 32 dage forinden, 14. oktober 2016, ved kysten ud for den lille by Male sydvest for Kristiansund. I lige linje er der 620 km mellem de to lokaliteter, men hvis fuglen har trukket langs kysten er turen omkring 830 km lang.

Det er det første fund i Danmark af en norsk ringmærket skærpiber. Andre ringmærkede skærpibere fra Kristiansund området er genfundet så langt væk som ved kysterne i England, Belgien og Frankrig ned til Bordeaux området.

Skærpiber er en relativt almindelig træk- og vintergæst ved de danske kyster, med flest observationer i september-oktober og marts. De fleste nordeuropæiske skærpibere er formentlig trækfugle med vinterkvarter ved de Vest- og Sydvesteuropæiske kyster.

Skærpiberen i Hirtshals Havn 15. november 2016 med kort over mulige trækruter. Grøn linje: korteste trækrute til Hirtshals. Violet linje: trækrute følgende kystlinjen. Foto: Jette Sørensen.

Engrylen har det svært – overlevelsesraten falder

Ny forskning baseret på ringmærkning af engryle – en race af almindelig ryle – på Tipperne, giver nu et bedre indblik i hvordan det står til med de voksne rylers overlevelse. I en ny videnskabelig publikation af Pakanen og Thorup analyserer forfatterne data fra Tipperne, hvor Ole Thorup har stået for mangeårig ringmærkning af arten. Studiet viser, at den årlige overlevelsesrate for voksne fugle dalede fra ca. 82% i 1990 til ca. 65% i 2006.

Med en potentielt høj levealder (20+ år) er det en meget lav årlig rate for overlevelse, og forskernes modeller viser at en voksen engryle typisk kun kan håbe på at returnere til Tipperne i tre ynglesæsoner, i stedet for mindst fem sæsoner hvis overlevelsen var på niveau med 1990.

Det kan ikke fastslås om den lave overlevelsesrate skyldes forværring af forholdene i vinterkvarterene, på rastepladserne eller andetsteds, men resultaterne indikerer dog at den trængte danske bestand af engryle formentlig har flere problemer end blot med ungeproduktionen. Artiklen er publiceret i Bird Study (2016, vol. 63, s. 293-302).

Engrylen optræder på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og er rødlistet som ’moderat truet’ i Danmark. Den lille danske bestand yngler på enkelte strandenge over det meste af landet, med den største bestand med 20-25 par på Tipperne.

alm-ryle-tipperne_teh-rev

Siden 1990 har Ole Thorup ringmærket engryler på Tipperne. Foto: Thomas Eske Holm.

Hedehøg fra Danmark yngler i Holland

I maj 2016 blev en farveringmærket hedehøg hun set ynglende nær byen Woldendorp i det nordlige Holland. Fuglen var ringmærket to år tidligere, 2. august 2014, som unge i et kuld på tre på Ballum Enge i det sydvestlige Jylland. Der er 230 km mellem de to lokaliteter.

Genfundet bekræfter formodningerne om at der sker en udveksling mellem bestanden i Sønderjylland og bestanden i Holland. Tidligere genfund tyder på at fuglene i Sønderjylland og Slesvig-Holsten bør regnes som en bestand.

Hedehøg er opført på den danske rødliste som ’Moderat truet’. Danmark ligger på nordgrænsen af artens udbredelse. I Nordvesteuropa, sydlige Sverige og de baltiske lande findes hedehøg kun i små og spredte ynglebestande.

danish-montagu-harrier-rein-hofman-rev2

Den dansk-mærkede hedehøg fotograferet i Holland i maj 2016. Foto: Rein Hofman (www.birdfocus.nl).

Ringmærkning af havørne i 2016

I 2016 er ringmærket 8 havørneunger i 5 reder, fordelt på to reder i Jylland, én på Fyn og to på Lolland. Ringmærkerne har endvidere besøgt otte andre reder, hvor det viste sig at tidspunktet ikke var passende i forhold til ungernes størrelse. Besøgene blev dog brugt til at planlægge en hurtig og smidig ringmærkning til næste år. Ringmærkningen bliver udført af tre af museets frivillige og erfarende ørne-mærkere.

Siden ringmærkningsprojektet startede i 2007, er 59 havørneunger mærket i Danmark som pt. har resulteret i 30 genmeldinger inkl. aflæsninger. Formålet med museets ringmærkning af havørne er at indsamle data om de danske ynglefugles spredningsforhold, stedtrofasthed, dødelighed, trækforhold, overvintringsforhold og udvekslingsgraden mellem regioner i Nordeuropa. Projektet udføres i tæt samarbejde med DOF og DOFs redekoordinatorer.

Foto-Kim-Skelmose

Havørneungerne efter ringmærkning, Saksefjed, Lolland. Foto: Kim Skelmose.

Udvikling af deformt næb hos sortspætte

Ny publikation fra sortspætteprojektet:

Ringmærker Hans Christensen har skrevet om en tre uger gammel sortspætte med deformt næb, som han ringmærkede i en rede i maj 2012. Hans genfangede samme fugl 1½ år senere og da havde næbbet udviklet sigt til at set helt normalt ud. Da spætters næb gror meget hurtigt – en tilpasning til brug til fødesøgning i træer – er det deforme næb sandsynligvis udskiftet inden for få måneder efter ungen blev udklækket. Ringmærkningen af sortspætteunger indgår i et langtidsstudie omkring den dansk-tyske grænse. Siden projektet startede i 1982 har Hans Christensen ringmærket over 1.000 sortspætteunger i området. Læs mere i: CORAX vol. 23, side 133-135.

christensen_2016_corax_23_133-135-1rev

Gærdesanger ringmærket i Danmark genfanget i Mellemøsten

Det er ikke mange genmeldinger Ringmærkningscentralen modtager fra Mellemøsten på et år. Derfor er et genfund fra Vestbredden lidt interessant: En gærdesanger blev under forårstrækket fanget og aflæst af lokale ringmærkere 2. maj 2016 ved Elkana, mellem Nablus og Tel Aviv.

Fuglen bar en af museets ringe og det viste sig at fuglen var ringmærket året før, 3. maj 2015, ved Keldsnor på sydspidsen af Langeland. I lige linje er der 3.160 km mellem de to lokaliteter (se kortet nedenfor).

Muligvis er der tale om en fugl som yngler i Danmark eller måske det sydlige Norge. I Danmark yngler gærdesanger almindeligt over hele landet.

Gærdesangen er en af de relativt få småfuglearter der trækker mod sydøst om efteråret. Langt de fleste arter trækker mod sydvest eller syd. Gærdesanger overvintrer i Sahel-området (fra Nigeria i vest til Etiopien i øst), på Den Arabiske Halvø og i Indien.

Gærdesanger Mellemøsten

Stor præstekrave fra Svalbard gæster Nissum Fjord

På en fugletur, søndag d. 14. august, ved Råddenstrøm i Nissum Fjord, aflæste Jens Overgaard Christensen en farvemærket stor præstekrave, som gik blandt andre vadefugle (se foto). Det viste sig at fuglen var ringmærket 20. juli 2015 som unge nær Longyearbyen på Svalbard i Barentshavet. I lige linjer er der 2.438 km mellem de to lokaliteter. Aflæsningen vakte glæde hos projektleder Kjell Mork Scoot, da det er det første genfund uden for Svalbard af en stor præstekrave ringmærket på øgruppen.

Tidligere er tre store præstekraver ringmærket i det nordligste Norge genmeldt i Danmark, alle blev mærket på ’fastlandet’, i Finmark regionen. Stort set alle genfund af store præstekraver ringmærket i Danmark er genmeldt i Danmark eller syd for. To fugle er dog genmeldt nord for: Én i det nordlige Sverige ved den Botniske bugt og én på Novaja Semlja i den russiske del af Barentshavet, 2.806 km fra mærkningslokaliteten i Danmark.

På Svalbard er ynglebestanden anslået til at være mellem 300 og 600 par. På verdensplan yngler arten i den nordøstlige del af Canada, på Grønland, Island, i det nordvestlige Europa, i hele Skandinavien, Svalbard og i arktiske områder af Rusland til Beringshavet. Stor præstekrave er en trækfugl, der overvintrer ved kysterne i det vestlige Europa til de tropiske og sydlige dele af Afrika samt i Mellemøsten.

Stor præstekrave Jens Overgaard Christensen

Den farvemærkede stor præstekrave (yderest til venstre) sammen med andre vadefugle. Foto: Jens Overgaard Christensen.

Gåsegrib fra Jylland er nu i Italien

Den ringmærkede gåsegrib fra Spanien, som blev fotograferet 26. juni 2016 i Himmerland i selskab med mindst 27 andre gåsegribbe (se næste historie nedenfor), er 15. juli 2016 fotograferet ved en fodringsplads ved byen Forgaria di Friuli i det nordøstlige Italien oplyser Vulture Conservation Foundation (se kortet nedenfor). Fuglen har således fløjet mindst 1.195 km mod syd på 19 dage, og er dermed tilbage i artens normale udbredelsesområde efter en sviptur til det nordlige Jylland.

Foto: Gåsegribben, GUL 9TP, 15. juli 2016 ved Forgaria di Friuli (udlånt af Alvaro Camiña Cardenal).

Gåsegrib 9TP 15-07-2016

Gåsegrib-kort-2

 

Spansk ringmærket gåsegrib på besøg i Danmark

I dagene 24-28. juni 2016 blev en exceptionel stor flok på 34 gåsegribbe observeret i Himmerland i det nordlige Jylland. Det er blot 7. gang at gåsegrib iagttages i Danmark og alle tidligere observationer er af enlige fugle. Gåsegribben er udbredt i Spanien, Italien, på Balkan og i Tyrkiet.

Ved hjælp af de mange tusinder af billeder der blev taget af disse eksotiske fugle, var det muligt den 26. juni at aflæse én farveringmærket fugl ved en gård i Kællingtand, syd for Års (se foto nedenfor).

Fuglen blev ringmærket i 2013 som en ungfugl (1k) nær bjerglandsbyen Alquezar i den sydlige del af Pyrenæerne i Spanien. I lige linje er der 1.756 km mellem de to lokaliteter (se kort nedenfor). Fuglen var således tre år gammel da den dukkede op i Himmerland.

Fra organisationen Vulture Conservation Foundation forlyder det at den ringmærkede grib blev udklækket i en rede hos et vildtlevende par i foråret 2013 i det nordlige Spanien. Senere samme år blev fuglen indfanget og bragt til et rehabiliteringscenter med henblik på opfedning. Dette sker for at øge chancen for overlevelse i den første svære tid af gribbenes levetid. Fuglen blev sat tilbage i naturen 1. oktober 2013.

Læs mere om den meget udsædvanlige forekomst af gåsegribbe i Himmerland i Pandion.

Kort: Mærknings- og aflæsningslokaliteter for gåsegrib GUL 9TP.

Gåsegrib-kort

Foto 1 & 2: Den 26. juni blev der lagt to døde grise ud ved en gård i Kællingtand. På blot 20 minutter fortærede gribbene de to grise. I den heftige tumult der opstod, væltede en af gribbene rundt og den var ringmærket. Naturfotograf Gerner Majlandt var hurtig og tog billeder af ringen: GUL 9TP (udsnit af foto neden for).

Foto Gerner Majlandt

Foto Gerner Majlandt

Foto 3: Samme gåsegrib ‘fanget’ i flugt af Kjeld Christensen. Farveringen er tydelig og kan let aflæses.

Gåsegrib Kjeld Christensen

Kernebider fra Polen fundet på Færøerne

Den 4. juni 2016 fløj en kernebider mod et vindue i Tórshavn på Færøerne. Fuglen døde desværre af kollisionen. Kernebideren er en ret sjælden gæst på Færøerne med blot 15 iagttagelser frem til 2009, så fundet 4. juni er i sig selv udsædvanligt. Men fuglen var også ringmærket og det var den i Polen som en voksen hun 12. maj 2015 i Krynica Morska som ligger ud til Østersøen på landtangen ind til Kaliningrad. I lige linje er der 1.739 km mellem de to lokaliteter (se kortet nedenfor). En udsædvanlig lang distance og en udsædvanlig retning for en kernebider.

Kernebideren er udbredt over det meste af Europa tværs over Asien til Stillehavskysten. I Europa er arten dog fåtallig nord for det sydlige Norge og Mellemsverige. Kernebideren er overvejende en standfugl, men de nordlige bestande i bl.a. Skandinavien kan i visse år trække længer mod syd, ned til Mellemeuropa, for at overvintre.

Dette fund er det første nogen sinde på Færøerne af en udenlandsk ringmærket kernebider og arten er kun én gang ringmærket på Færøerne (5. juli 2000, Nólsoy).

I det nordiske ringmærkningsmateriale er de længste distance ringmærkede kernebidere har tilbagelagt henholdsvis: Sverige 2.034 km, Norge 1.855 km, Finland 1.779 km og Danmark 1.611 km.

Foto: Bogi Jacobsen.

Foto-Bogi-Jacobsen