Kategori: Ikke kategoriseret

Tirsdag var to medarbejdere og to frivillige ringmærkere fra Statens Naturhistoriske Museum i Sønderjylland for at sætte GPS sender på unger af hvid stork. I Smedager er kuldet på to unger og i Rens er kuldet på hele fire unger. Én unge fra hvert kuld blev mærket. Alt gik fint og ungerne er tilbage i rederne og har det godt. Projektet startede i 2021 og udføres i tæt samarbejde med foreningen storkene.dk. GPS-senderne fra tidligere år har allerede givet mange spændende resultater og detaljeret indsigt i storkens træk.
Læs mere om projektet og om hvordan man kan følge storkene på Ringmærkningens hjemmeside eller på storkene.dk
Følg storkene i Smedager live på TV2 Syd

Foto Hans Skov

Foto af stillits: Louis A. Hansen

En dansk ringmærket stillits (Carduelis carduelis) har sat ny alders-rekord i Europa. Den blev ringmærket af museets frivillige ringmærker Willy Mardal i Skyum, Thisted Kommune den 17. november 2008 som en fugl i sit første leveår. Den 18. februar 2023 er samme fugl genfanget i Llwynmawr, Wales og er dermed vurderet til at være minimum 14 år og 3 måneder gammel. Dette slår den tidligere rekord, en tjekkisk fugl indtil nu har holdt på 14 år og 1 måned. Faktisk er netop denne stillits endnu mere bemærkelsesværdig, da den også er den første dansk mærkede stillits der er genfundet i Storbritannien. Genfund af denne fugl, samt andre artsfæller kan ses på kortet herunder.

Kort over genfund af stillitser mærket i Danmark, se mere på Stillits – Dansk Trækfugleatlas (birdmigrationatlas.dk).

 

Silkehalen (Bombycilla garrulus) er en almindelig og i visse år talrig gæst i Danmark. De ankommer til Danmark i midt oktober og forlader landet igen i marts og april. Vinteren 2022/23 har været et især godt silkehale-år for danske ornitologer, med en stigning på mere end 300% i antal observationer indtastet i DOFbasen i forhold til de seneste to vintre. I denne vinter (26. januar 2023) er også en ringmærket silkehale fotograferet i Aalborg af Flemming H. Pedersen. Det har vist sig at silkehalen blev mærket i Aberdeen, Skotland den 30. november 2022 som en ung fugl i sit første kalenderår. Derefter er den genfundet i Aalborg blot 1 måned og 26 dage senere i en flok med 5 andre silkehaler.

Den ringmærkede silkehale fra Aalborg. Foto: Flemming H. Pedersen.

Årsberetning for ringmærkning af fugle i Danmark i 2021 er udkommet og kan hentes her (pdf-format).

Kort resumé: I 2021 blev der ringmærket i alt 103.206 fugle i Danmark og på Færøerne. Alene i Danmark blev der ringmærket 98.374 fugle hvoraf 11% var mærkninger af rede-unger eller ikke-flyvefærdige unger. Alle ringmærkninger har et nøje mål for øje og det er primært museets frivillige som ringmærker fuglene bl.a. på landets felt- og fuglestationer. Statens Naturhistoriske Museum udstedte 216 personlige licenser i 2021. Licensen er gældende for et år ad gangen.

I alt blev ringmærket 190 arter i Danmark i 2021. De fem mest talrige arter ringmærket i 2021 var rødhals (14.099), fuglekonge (6.702), gransanger (5.078), solsort (4.259) og musvit (3.956). Antallet af solsorte er ny rekord for landet og det samme gælder for sangdrosler (3.612), hvilket tyder på invasionslignende forhold i efteråret 2021.

Blandt ikke-spurvefugle var de mest talrige ringmærkede arter splitterne (1.909), hættemåge (1.872), skarv (1.198), sølvmåge (872) og huldue (607). Antal dværgterner er derudover det højeste i Danmark nogensinde (288).

I 2021 behandlede Ringmærkningsadministrationen på museet 3.414 genmeldinger (ekskl. aflæsninger af farveringe) fordelt på 2.175 genmeldinger af fugle ringmærket i Danmark og 1.239 genmeldinger i Danmark af fugle ringmærket i udlandet.

Vil du have fugle i kalenderen?

Vi har igen i år bidraget med flere artikler til NaturLommekalenderen 2023. Artiklerne omhandler f.eks. historier om frivilliges fund af ringmærkede fugle og en artikel om GPS-studiet på havørne ringmærket i Danmark.I NaturLommekalenderen kan du desuden følge med i naturens gang og naturfænomer året rundt. Læs mere om Naturlommekalenderen fra Forlaget Rhodos her:

https://forlagetrhodos.dk/shop/5-natur/159-naturlommekalenderen-2023/

 

En næsten udfarvet han steppehøg (Circus macrourus) har fra midten af juni 2022 til sidst i august 2022 opholdt sig på Borris Hede ved Skjern. Mange naturinteresserede fik nydt den smukke, næsten helt hvide rovfugl og der blev taget mange billeder af den. På nogle billeder kunne det konstateres at fuglen var ringmærket og ringens kode kunne aflæses. Via vores kollegaer i udlandet har vi fundet frem til at steppehøgen blev ringmærket 19. juni 2019 som unge i en rede ved Groningen i Holland. Steppehøgen var således tre år gammel da den besøgte på Borris Hede.

Læs hele historien her

Den hollandsk ringmærkede steppehøge på Borris Hede, 18. juni 2022. Fotograf: Egon Østergaard.

Den 16. august i år fanger museet frivillige ringmærker, Tage Leegaard, en ung rørsanger i rørskoven ved Ovesø i Thy. Det er der ikke noget usædvanligt i, dels er rørsanger en almindelig ynglefugl i Danmark og dels er der mange rørsangere på gennemtræk på dette tidspunkt af året. Rørsangerne har kurs mod Afrika, hvor fugle fra Nordvesteuropa sandsynligvis overvintre i Vestafrika syd for Sahara.
Men det særlige ved Tages fugl fra Ovesø, er at den 14 dage efter ringmærkningen blev genfanget af ringmærkere på den lille ø Utsira ud for Norges vestkyst, 340 km fra Thy. Den lille rørsanger har således fløjet langt mod nordvest og ikke mod sydvest som planlagt om efteråret. Det er usædvanligt!
Forklaringen skal nok findes i at da fuglen forlod Thy er kommet ud over Nordsøen og på grund af kraftig blæst er ’båret’ af vinden til Norge.

Kortet viser hvor rørsangeren med ring DKC-9CZ6283 er ringmærket (16-08-2022, Thy) og genfanget (30-08-2022, Utsira). På billedet set museets frivillige ringmærker Tage Leegaard.

Hen over sommeren 2022 blev der GPS-sendere på storkeunger i fire reder i Danmark. Desværre omkom en af ungerne fornyligt, som der kan læses om i opslaget nedenfor (fra facebook-siden “Naturens Hus på Statens Naturhistoriske Museum”):

En af vores danske storkeunger, som vi følger med GPS-sendere er desværre omkommet undervejs på trækket i Marokko. Vi opdagede nogle unaturlige bevægelser i data og samtidig fandt vi et opslag på facebook, som fortalte om fuglens triste skæbne. Her kan du læse om fuglens træk mod syd og lidt mere om historien.

TIDSLINJE (se også kortet neden for):

17/7 2022 Mærkes den unge fugl, en han med GPS-sender i reden i Rens (kuld på 2).

20/8 Forlader fuglen Rens og trækker mod syd – første nat overnatter han ved det tyske vadehav nær byen Marne nord for Cuxhaven.

28/8 Ankommer til Spanien.

7/9 Passerer storken Gibraltar Strædet og ankommer til Marokko.

9/9 Ankommer til området omkring Kenitra, nord for Rabat.

11/9 Sidst på eftermiddagen flyver storken mod nogle jernbaneledninger ved et godsbaneterræn.

13/9 Bliver fuglen fundet og billeder bliver lagt ud på en Facebook-gruppe.

GPS-senderen er på vej retur til os i Danmark, så den kan genbruges og være med til at skaffe mere ny viden om de danske storke. GPS-mærkning af storke foregår i samarbejde med storkene.dk og mere om GPS-projektet kan læses her.

Natravnen (Caprimulgus europaeus) er en fåtallig fugl i Danmark, som er svær at få øje på i dagtimerne, da den ofte sidder helt stille på langs af en gren og camouflerer sig. Siden år 1925 er der ringmærket i alt 275 natravne, hvoraf meget få fugle (39) er genfundet og meldt tilbage. Heraf er de fleste genfundet i Danmark og Sydeuropa. Men d. 29. juni 2022 genfangede en ringmærker i England dog en natravn med dansk ring. Fuglen var ringmærket som unge d. 21. august 2021 i Hjardemål Klit ved Thy. Natravne overvintrer i Afrika syd for Sahara og Thy-fuglen har formentlig været en tur til Øst- eller Sydafrika inden den drog mod England for muligvis at yngle. Dermed er det den første genmelding på en dansk natravn fundet vest for Danmark.

Foto: Natravn. Taget af Philip Elbek.

Den 2. juli 2017 ringmærkede Michael Johansen en voksen gråspurv (Passer domesticus) i Hjerting og vurderede den til at være i sit andet leveår eller ældre. Til sin store overraskelse genfangede Michael endnu engang samme fem 5 år senere, d. 20. juli 2022, der nu vurderes til at være mindst 6 år gammel.

Dette er en høj alder for en gråspurv, da hannen fra Hjerting lægger sig tæt op ad den næstældste gråspurv i Danmark på 8 år 11 måneder, og som kun overgås af en gråspurv fra Korsør som blev ikke mindre end 18 år og 5 måneder. Dette er en exceptionel høj alder for en småfugl, og er da også ældste kendte gråspurv i Europa.

Dødeligheden blandt unge spurvefugle er generelt høj og ikke mange fugle overlever deres første år. Hos gråspurv viser ringmærkningen at 67% dør i løbet af deres første leveår. For ringmærkede fugle som er genfundet er den hyppigste kendte dødsårsager trafik (18 %), og denne dødsårsag ser ud til at være blevet større med tiden. Før 1970 var 11 % af de indrapporterede dræbt i trafikken, mens andelen efter 1970 er steget til 20 %. I alt 8 % af de genmeldte fugle er skudt el.lign., men denne andel er til gengæld faldet med tiden, fra 18 % før 1970 til 5 % i de efterfølgende år. Gråspurvenes tætte kontakt med mennesker gør, at de også kommer i tæt kontakt med villahavernes rovdyr, katten. Før 1970 var 4 % af de indrapporterede fugle taget af katte, og efter 1970 er andelen steget til 8 %.

Den mindst 6 år gammel gråspurv, 2. juli 2022. Foto: Michael Johansen