År: 2016

Den ringmærkede gåsegrib fra Spanien, som blev fotograferet 26. juni 2016 i Himmerland i selskab med mindst 27 andre gåsegribbe (se næste historie nedenfor), er 15. juli 2016 fotograferet ved en fodringsplads ved byen Forgaria di Friuli i det nordøstlige Italien oplyser Vulture Conservation Foundation (se kortet nedenfor). Fuglen har således fløjet mindst 1.195 km mod syd på 19 dage, og er dermed tilbage i artens normale udbredelsesområde efter en sviptur til det nordlige Jylland.

Foto: Gåsegribben, GUL 9TP, 15. juli 2016 ved Forgaria di Friuli (udlånt af Alvaro Camiña Cardenal).

I dagene 24-28. juni 2016 blev en exceptionel stor flok på 34 gåsegribbe observeret i Himmerland i det nordlige Jylland. Det er blot 7. gang at gåsegrib iagttages i Danmark og alle tidligere observationer er af enlige fugle. Gåsegribben er udbredt i Spanien, Italien, på Balkan og i Tyrkiet.

Ved hjælp af de mange tusinder af billeder der blev taget af disse eksotiske fugle, var det muligt den 26. juni at aflæse én farveringmærket fugl ved en gård i Kællingtand, syd for Års (se foto nedenfor).

Fuglen blev ringmærket i 2013 som en ungfugl (1k) nær bjerglandsbyen Alquezar i den sydlige del af Pyrenæerne i Spanien. I lige linje er der 1.756 km mellem de to lokaliteter (se kort nedenfor). Fuglen var således tre år gammel da den dukkede op i Himmerland.

Fra organisationen Vulture Conservation Foundation forlyder det at den ringmærkede grib blev udklækket i en rede hos et vildtlevende par i foråret 2013 i det nordlige Spanien. Senere samme år blev fuglen indfanget og bragt til et rehabiliteringscenter med henblik på opfedning. Dette sker for at øge chancen for overlevelse i den første svære tid af gribbenes levetid. Fuglen blev sat tilbage i naturen 1. oktober 2013.

Læs mere om den meget udsædvanlige forekomst af gåsegribbe i Himmerland i Pandion.

Kort: Mærknings- og aflæsningslokaliteter for gåsegrib GUL 9TP.

Foto 1 & 2: Den 26. juni blev der lagt to døde grise ud ved en gård i Kællingtand. På blot 20 minutter fortærede gribbene de to grise. I den heftige tumult der opstod, væltede en af gribbene rundt og den var ringmærket. Naturfotograf Gerner Majlandt var hurtig og tog billeder af ringen: GUL 9TP (udsnit af foto neden for).

Foto 3: Samme gåsegrib ‘fanget’ i flugt af Kjeld Christensen. Farveringen er tydelig og kan let aflæses.

Den 4. juni 2016 fløj en kernebider mod et vindue i Tórshavn på Færøerne. Fuglen døde desværre af kollisionen. Kernebideren er en ret sjælden gæst på Færøerne med blot 15 iagttagelser frem til 2009, så fundet 4. juni er i sig selv udsædvanligt. Men fuglen var også ringmærket og det var den i Polen som en voksen hun 12. maj 2015 i Krynica Morska som ligger ud til Østersøen på landtangen ind til Kaliningrad. I lige linje er der 1.739 km mellem de to lokaliteter (se kortet nedenfor). En udsædvanlig lang distance og en udsædvanlig retning for en kernebider.

Kernebideren er udbredt over det meste af Europa tværs over Asien til Stillehavskysten. I Europa er arten dog fåtallig nord for det sydlige Norge og Mellemsverige. Kernebideren er overvejende en standfugl, men de nordlige bestande i bl.a. Skandinavien kan i visse år trække længer mod syd, ned til Mellemeuropa, for at overvintre.

Dette fund er det første nogen sinde på Færøerne af en udenlandsk ringmærket kernebider og arten er kun én gang ringmærket på Færøerne (5. juli 2000, Nólsoy).

I det nordiske ringmærkningsmateriale er de længste distance ringmærkede kernebidere har tilbagelagt henholdsvis: Sverige 2.034 km, Norge 1.855 km, Finland 1.779 km og Danmark 1.611 km.

Foto: Bogi Jacobsen.

Torsdag den 5. maj 2016 fangede en af museets frivillige ringmærkere en ringmærket nattergal i Sortemosen nær Gudme, på det østlige Fyn. Det viste sig at fuglen var ringmærket for næsten ni år siden, 11. juni 2007, på samme lokalitet af samme ringmærker. Fuglen var mindst et år gammel da den blev ringmærket, og det betyder at fuglen kan fejre 10 års fødselsdag i år.

Den tidligere ældste dansk-mærkede nattergal blev 7 år og 9 måneder gammel. Den ældste i Europa blev mindst 8 år og 10 måneder.

Nattergal overvintrer i det østlig Afrika, primært syd for Ækvator, og efterårstrækket passerer meget koncentreret gennem Kenya. Nattergalen fra Fyn har således fløjet mindst 10 gange frem og tilbage til overvintringsområdet i det østlig Afrika, svarende til 10 x ca. 14.000 km, altså mindst 140.000 km. Forskere fra museet har påvist ved hjælp af lysloggere at nattergale under forårstrækket fra Kenya til Amager i gennemsnit flyver over 300 km i døgnet. Nattergalen er en middelstor spurvefugl, 16 cm lang og vejer mellem 22-32 gram.

Den næsten 10 år gamle nattergal fra Fyn. Sortemosen 5. maj 2016. Foto: Hans Rytter.

Personalet i Rønne Lufthavn fandt 18. december 2015 en død sort til mørkebrun måge-lignende fugle med hvidt på undersiden af vingerne. Fuglen var ringmærket med en norsk ring. Ringmærkningscentralen i Norge har netop oplyst at fuglen var en storkjove, som blev ringmærket 2. august 2015 som redeunge på den lille ø Runde nær Ålesund, 971 km fra Rønne Lufthavn.

Storkjove en sjælden gæst i Østersøen. Ved Bornholm er blot fem storkjover registeret inden for de sidste 15 år iflg. DOFbasen.dk og Christiansø-databasen.

Storkjoven er en relativ ny ynglefugl i Norge, med første ynglefund i 1975. Ynglebestanden er i dag anslået til 30-40 par langs norskekysten og 200-350 par på Svalbard. Få fugle er ringmærket i Norge og frem til år 2000 er blot 8 fugle genfundet, ingen af dem fra indre danske farvande eller i Østersøen.

Storkjoven lever det meste af sit liv til havs. Den yngler på øer og kyststrækninger, ofte nær fuglefjelde. Yngleudbredelsen er begrænset til den nordøstlige del af Nordatlanten og omfatter Island, Færøerne, Skotland, Norge, Svalbard og det nordvestligste Rusland. Om vinteren opholder storkjoven sig langt til havs, fra Grønland i nord til Vestafrika og nordlige Sydamerika i syd.

Foto: Storkjove på træk, taget af Lars Andersen.