År: 2017

Gammel rød glente omkom i trafikken

En rød glente blev 8. april fundet på Skanderborgvej ved Rask Mølle i Østjylland, hvor en bil åbenlyst havde gjort det af med den kort tid inden. Fuglen var ringmærket og, viste det sig, usædvanligt gammel.

Den røde glente var en han som blev ringmærket 23. juni 2005 som redeunge nær Lundum vest for Horsens. Der gik således 11 år, 9 måneder og 15 dage mellem glenten blev ringmærket og at den blev fundet død. Glenten var 40 dage gammel da den blev ringmærket. Det betyder at den blev omkring 11 år og 11 måneder gammel.

Dette er aldersrekord for en rød glente i Danmark. Den hidtil ældste kendte ringmærkede fugl var fra Christiansfeld, og var 6 år og 11 måneder da den blev fundet død i Tyskland. Den mulige levealder for glenter er dog langt højere, da man i EURING har kendskab til to ringmærkede fugle der er blevet over 20 år. Rekorden er en tysk fugl, som blev endog 25 år.

I øvrigt bevarede den røde glente sin lokale tilknytning, idet ”trafikuheldet” skete blot 12 km fra reden hvor den blev udklækket.Unger af rød glente ringmærkes normalt når de er 5-6 uger gamle, lige før de er flyveklare. Denne unge er fra Rødekro. Foto: Kim Skelmose.

Natravnens vinterkvarter afsløret ved hjælp af lysloggere

Lars Bo Jacobsen og Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, København, har sammen med en række kolleger publiceret en artikel i Animal Biotelemetry, der viser danske natravnes trækruter samt sammenligner artens træk med trækket hos mursejler og gøg.

Syv natravne, der tidligere var blevet forsynet med såkaldte lysloggere i Nordjylland, blev genfanget efter at være returneret fra turen til Afrika. Data fra lysloggerne viste, at natravnene fløj godt 16.000 km i alt på trækket og at de overvintrede i DR Congo, Angola og det nordlige Namibia/Botswana. Området har ikke tidligere været kendt som overvintringsområde for arten, men det har vist sig at være et vigtigt område for  natravne fra England og Sverige, hvor arten er blevet studeret med tilsvarende metoder.

Under efterårs- og forårstrækket, var der 3 områder, hvor fuglene rastede i mere end en uges tid, typisk i forbindelse med større økologiske barrierer, som f.eks. Sahara eller Middelhavet. Trækket foregik i et loop – om efteråret via Balkanlandene, mens forårstrækket gik via det vestlige Afrika.

Artiklen sammenligner også natravnens træk med mursejlerens og gøgens træk. Alle tre arter lever af insekter og overvintrer syd for Sahara. Natravne og gøge lever generelt af større insekter, mens natravne og mursejlere fanger insekterne i luften, og forskelle og ligheder i trækmønstre kan give et fingerpeg om, hvad der bestemmer arternes træk. Mursejlerne fløj via den Iberiske halvø og enkelte tilbragte vinteren i det vestlige Afrika mens andre fortsatte til det Centrale Afrika. Gøgen lavede ligesom Natravnen et loop til det østlige Sahel, Centrale Afrika, Vest Afrika, inden de rejste tilbage til Europa via Tunesien. Generelt lignede natravnens trækmønster mest gøgens, potentielt fordi deres føde er mere ensartet end mursejlerens, der spiser mindre insekter.

Hele ariklen kan læses eller downloades her

Natravn, en han fra Tranum Klitplantage, Nordjylland. Foto: Lars Bo Jacobsen.

En gammel stor kobbersneppe

Naturfotograf Mette Berg Hansen fik 2. maj 2016 mulighed for at tage mange flotte billeder af en ringmærket hun stor kobbersneppe på Tipperne i Vestjylland. Mette fik taget billeder af ringen i højopløselighed og fra flere sider. Det er således lykkedes at få aflæst hele ringnummeret.

Fuglen blev ringmærket som redeunge 2. juni 2006 på Tipperne, og var således tæt på at være 10 år gammel da den blev fotograferet i maj 2016.
Den hidtil ældste dansk-mærkede store kobbersneppe blev 6 år og 4 måneder. Den ældste i Europa, en britisk fugl, blev 23 år og 7 måneder.

Det er også værd at bemærke at denne store kobbersneppe er vendt tilbage for at yngle samme sted som den i sin tid blev udklækket.

I perioden 1991-2016 er der ringmærket i alt 35 unger af stor kobbersneppe på Tipperne, men det er første gang en unge ringmærket på Tipperne er genmeldt.

Den ringmærkede store kobbersneppe, og dens ring set fra forskellige vinkler, fotograferet 2. maj 2016 på Tipperne. Foto: Mette Berg Hansen.

Ny viden om trækfugles trækruter og overvintringsområder

Ringmærkningscentralens leder Kasper Thorup og en række kollegaer har netop publiceret en banebrydende artikel i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, under titlen “Resource tracking within and across continents in long-distance bird migrants”.

Kasper og medforfatterne viser for første gang at gøgens, nattergalens og rødrygget tornskades trækruter og overvintringsområder er bestemt af den vegetation der er undervejs. De steder hvor fuglene har længere ophold under trækket og i vinterperioden er bestemt af vegetationstypen, det vil sige bestemt af fødeudbuddet og dennes årlige cyklus.

Artiklen har også beregninger på hvordan klimaforandringerne formentlig kommer til at påvirke trækfuglenes trækrute. Afrika vil sandsynligvis undergå store landskabsændringer de næste 50-70 år med alvorlige konsekvenser for trækfuglene.

Læs omtale af artiklen på Videnskab.dk eller New York Times

Læs selve artiklen her: Science Advances

Godt Nytår – Naturkalenderen 2017

Mangler du en kalender for det nye år? Så vil vi anbefale Naturkalenderen 2017!

Ringmærkningscentralen bidrager igen i år med særligt interessante historier om genfund af ringmærkede fugle, og sammen med kollegaer på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima præsenterer vi de første resultater fra projektet om satellitmærkede kongeørne. Kalenderen kan købes hos de fleste boghandlere. Vejledende udsalgspris er 99 kr.