Kategori: Projekt

Hvid stork: sidste GPS-mærkning i år

På Kastaniegården hos Frank Erichsen i Djursland har et hvid storke par i år ynglet. Den 28. juli besøgte Statens Naturhistoriske Museum og Storkene.dk stedet for at sætte GPS-sendere på en hvid stork unge. Samme dag blev også sat GPS-sender på en storkeunge i Ramten i Djursland og tidligere på sommeren er også sat sender på storkeunger i Gundsølille ved Roskilde og i Smedager og Rens i Sønderjylland.

Læs hele historien her

Formålet med projektet er, at følge danske storkes trækmønstre og undersøge om der sker ændringer over tid, finde ud af hvor storkene bosætter sig og hvad storkene eventuelt dør af. Under GPS-påsætningen såvel som ringmærkning og måltagningen kommer fuglenes ve og vel i første række.

Læse om GPS-projektet her: Statens Naturhistoriske Museum eller Storkene.dk.

Foto 1: Frank Erichsen og ringmærker fra Statens Naturhistoriske Museum i færd med at forberede en storkeunge på påsætning af GPS (Foto: Peter Staunsbjerg).

Foto 2: Filmoptagelser imens der tages diverse mål på storkeungen fra Revn (Foto: Peter Staunsbjerg).

Første genfund af lille stormsvale ringmærket i Danmark

Lille stormsvale er en udpræget stormfugl som lever det meste af tiden langt til søs og ses derfor kun meget sjældent ved de danske kyster. På grund af artens levevis er kun få små stormsvaler ringmærket i Danmark – i alt 12 fugle, alle i perioden 1983-2023. Indtil i år er ingen af de ringmærkede fugle genfundet.

Men så i søndags, den 30. juli 2023, blev en lille stormsvale med dansk ring fanget på øen Utsira ud for den norske vestkyst. Det viste sig at den to døgn tidligere var ringmærket på Skagen Fuglestation af museets frivillige ringmærkere – og ca. 377 km i lige linje fra Utsira. Fuglen er dermed den første lille stormsvale, ringmærket i Danmark, som er genfundet.

Blandt små stormsvaler ringmærket i udlandet er tre fugle genfundet i Danmark (inkl. søterritoriet). To stammer fra Shetlandsøerne (Skotland) og en fra Eigerøy (Sydvestnorge). De to fugle fra Shetlandsøerne er fundet døde henholdsvis på Danfeltet i Nordsøen og på Rømø i Vadehavet. Fuglen fra Norge er fanget og aflæst i Skagen.

Læse en udførlig beretning om den genfundne fugl fra Skagen her

Foto: Den Lille Stormsvale fra da den blev ringmærket i Skagen 28. juli 2023. Kun to døgn senere dukkede den op på Utsira i Norge. Fotograf: Simon Kiesé, Skagen Fuglestation.

 

Første sølvhejre fra Vesteuropa

Blandt det stærkt stigende antal sølvhejrer der iagttages i Danmark, ses flere og flere ringmærkede fugle. Indtil nu er der ikke ringmærket sølvhejrer i Danmark; således er de ringmærkede fugle fra udlandet.

I Danmark blev den første sølvhejre aflæst i 2013 efterfulgt af én fugl 2017. I 2018 og 2019 blev aflæst to fugle og i 2020 er der indtil maj aflæst to fugle. Det giver i alt 8 aflæsninger af 7 forskellige fugle.

Ringmærkningscentralen har netop modtaget en lidt udsædvanlig rapport om en fugl aflæst den 7. april ved Fladet Naturreservat på det nordøstlige Lolland. Det viste sig at fuglen var mærket den 4. juni 2018 som redeunge sydvest for Rotterdam i Holland, 610 km fra Lolland i lige linje.

Det særlige ved aflæsningen af den Hollandske fugl er, at alle andre tidligere aflæste fugle, i alt 6, kom fra det østlige Europa: to fugle fra henholdsvis Letland og Polen og én fugl fra henholdsvis Litauen og Hviderusland. Det er således første gang en sølvhejre fra den vesteuropæiske bestand er aflæst i Danmark.

Sølvhejren er i rivende fremgang i Danmark. I dag er arten en relativ almindelig fugl over det meste af landet, hvor den ses ved søer, i moser eller på våde enge. Alene i 2019 blev sølvhejren registeret på ikke mindre end 739 forskellige lokaliteter rundt om i landet (iflg. DOFbasen). For blot 20 år siden var sølvhejren en ret sjælden art i Danmark. Som ynglefugl er sølvhejren dog stadig sjælden i Danmark med enkelte yngleforekomster.

Kort over Europa: Blå cirkler viser mærknings- og genfundslokalitet på den Hollandske sølvhejre aflæst på Lolland. Grønne cirkler viser mærkningslokaliteter på de øvrige 6 sølvhejre som er aflæst i Danmark.

Kort: Blå cirkler viser mærknings- og genfundslokalitet på den Hollandske sølvhejre aflæst på Lolland. Grønne cirkler viser mærkningslokaliteter på de øvrige 6 sølvhejre som er aflæst i Danmark.

En hedehøg fundet død i Tunesien blev 12 år gammel

Ringmærkningscentralen modtog for nyligt en lille filmsekvens fra Tunesien i Nordafrika. På optagelsen ses kadaveret af en ringmærket hedehøg som blev fundet 14. april 2020 ved Medenine i det sydøstlige Tunesien. Ringen var dansk og i vor arkiver kan vi se at fuglen blev ringmærket den 7. juli 2007 som unge i en rede nær Ballum i det sydvestlige Jylland, og 2.430 km fra fundstedet i Tunesien.

Det er uvist hvornår fuglen døde, men ud fra optagelserne skønnes det at den har været død i mellem 1-3 måneder og dermed blev fuglen sandsynligvis over 12½ år gammel. Den hidtidige ældste dansk-mærkede hedehøg blev 15½ år og den ældste i Europa blev 16 år 1 måned.

Læse mere om fundet her

  • kort med

Ringmærkere deltager i undersøgelse om flåtbårne sygdomme

Det er usikkert i hvilket omfang trækfugle bidrager til at indføre flåter og tilhørende sygdomme til Danmark. Da sådanne sygdomme, bl.a. Borrelia, kan være alvorlige, er indhentning af ny viden om denne dynamik blevet efterspurgt de senere år.

I 2016 deltog Ringmærkningscentralen og en række frivillige ringmærkere derfor i en undersøgelse tilrettelagt af DTU Veterinærinstituttet. Resultaterne er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Ticks and Tick-borne Diseaes’. I 2016 blev der indsamlet flåter fra i alt 807 fugle fordelt på 44 arter, indfanget på træksteder rundt om i landet (Gedser, Råhede ved Ribe og Keldsnor på Langeland). Der blev fundet flåter på 10,7 % af fuglene, med rødhals, solsort og rødstjert som de arter med de højeste forekomster.

Alle flåter er samme art (Skovflåt), men der blev konstateret en række forskellige sygdomme som flåterne er bærere af, idet over 60 % af flåterne var vært for mindst én sygdom. Det omfatter bl.a. seks forskellige former for Borrelia og sygdommen Ricksettia (spotted fever).

Undersøgelsen konkluderer på den baggrund at udbrud af sygdomme som flåter er bærere af, vil kunne transporteres med trækfugle fra et land i Europa til et andet. Man kan dog indtil videre ikke sige noget præcist om risikoen for spredning fra trækfugle-populationer til mennesker. Artiklen kan hentes her.

Rødhals med flåter, 6. september 2018, Gedser Fuglestation. Foto: Lars Ulrich Rasmussen.

Gråmåge flytter vinterkvarter

I vinteren 2016-2017 overvintrede en ung gråmåge ved Gilleleje havn, Nordsjælland. Den blev ringmærket 25. februar 2017 og blev sidst set i området ved Gilleleje 29. april 2017. I den efterfølgende vinter blev Gilleleje-gråmågen set i perioden 16. november 2017 til 7. april 2018 ved havnen i Ardveenish på øen Isle of Barra, i øgruppen Ydre Hebrider, Skotland. Gråmågen har således flyttet vinterkvarter fra en vinter i Nordsjælland til næste vinter i Vestskotland, en afstand på 1.210 km i lige linje mellem de to lokaliteter. Hvor fuglen tilbragte sommeren 2017 vides ikke.

Bruce Taylor, som har informeret Ringmærkningscentralen om fuglen, beretter, at første gang den blev set, fouragerede den i havnen i Ardveenish sammen med en anden gråmåge (se foto), tre hvidvingede måger og flere hundrede sølvmåger. I løbet af vinteren levede den især af døde sæler og fiskeriaffald.

I Danmark er blot ringmærket 3 gråmåger og én er genfundet (Gilleleje-fuglen). Én gråmåge ringmærket i udlandet er genfundet i Danmark: En fugl ringmærket 22. februar 2014 i Frederikstad, ved Oslo i Norge, blev i perioden 5. april til 8. juni 2014, set dels i Skagen havn og dels i Hirtshals havn.

Gråmågen er i Danmark en fåtallig vintergæst langs den jyske vestkyst, flest fugle ses i fiskerihavnene. Det hører til sjældenhederne at se gråmågen i det østlige Danmark.

To unge gråmåger 16. november 2017 ved Ardveenish, Ydre Hebrider, Skotland. Fuglen til højre er Gilleleje-gråmågen, Gul VBXP. Foto: Bruce Taylor.

Dværgterne fløj fra Korsør til Guinea-Bissau

Blandt flere hundrede rastende dværgterner aflæste to franske observatører 15. januar 2018 en farvemærket dværgterne på øen Ilha de Pecixe ved Guinea-Bissaus kyst i Vestafrika. Det viste sig, at dvægternen, en han, var ringmærket 16. juni 2017 i kolonien på Lejodde ved Korsør. I lige linje er der 5.355 km mellem de to lokaliteter, og det er første gang en dværgterne ringmærket i Danmark er genmeldt fra Afrika.

I Danmark blev de første dværgterner ringmærket i Danmark i 1911, og til og med 2017 er ringmærket 6.359. Der foreligger flere hundrede genmeldinger af dvægterner ringmærket i Danmark, langt overvejende er dog tale om aflæsninger i kolonier rundt om i Danmark. I udlandet er dansk-mærkede dværgterner genmeldt fra Tyskland og langs den europæiske vestkyst til Sydspanien.

I 2017 blev de første farveringe sat på et mindre antal dværgterner i Danmark. Det primære formål over 4-5 år er, at opbygge et datasæt af aflæsninger under trækket, i vinterkvarteret og i kolonierne i Danmark uden at forstyrre fuglene. Således vil det være muligt at estimere voksenoverlevelse, samt beskrive og eventuelt kvantificere hvorvidt og hvordan fuglene flytter imellem yngleområder.

Dværgterne han, Grøn Y60, ved Lejodde 23. juni 2018. Godt 7 måneder senere blev samme fugl set ved Guinea-Bissaus kyst i Vestafrika. Foto: Ulf Berthelsen.

Vandrefalk fra Stevns fundet i Rødovre

En ringmærket vandrefalk fra Stevns Klint blev 21. april 2017 fundet alvorligt skadet i Rødovre. Fuglen var desværre i så dårlig tilstand at den måtte aflives.

Vandrefalken var en hun som var blevet ringmærket (Blå EN) 24. maj 2013 som redeunge i et kuld på 4 fugle ved Lilledal på Stevns Klint.

Projektet med ringmærkning af vandrefalk har kørt siden 2009, og frem til og med 2016 er i alt 89 redeunger ringmærket i Danmark. På Stevns Klint er ringmærket 13 unger i perioden 2009-2013, og fire af disse er tidligere genmeldt. Den ene var fra samme kuld som fuglen der blev fundet i Rødovre.

Der knytter sig en yderligere spændende omstændighed til det nye fund, idet denne fugl (Blå EN) i april-maj 2016 blev observeret i et yngleforsøg i Sverige, i et stenbrud i Falkenberg Kommune, Halland. Fuglen, som nu var 4 år gammel, blev dog udkonkurreret af en anden hun, som endda kun var 1-2 år gammel, og blev ikke set i stenbruddet siden hen.

Stevns-falken blev fundet på en terrasse 21. april, og da den havde brækket ben og ryg, måtte den aflives. Det vides ikke hvordan fuglen pådrog sig de alvorlige skader.

En netop ringmærket vandrefalkunge på vej tilbage i reden, 2010. Foto: Niels Peter Andreasen.

Gammel rød glente omkom i trafikken

En rød glente blev 8. april fundet på Skanderborgvej ved Rask Mølle i Østjylland, hvor en bil åbenlyst havde gjort det af med den kort tid inden. Fuglen var ringmærket og, viste det sig, usædvanligt gammel.

Den røde glente var en han som blev ringmærket 23. juni 2005 som redeunge nær Lundum vest for Horsens. Der gik således 11 år, 9 måneder og 15 dage mellem glenten blev ringmærket og at den blev fundet død. Glenten var 40 dage gammel da den blev ringmærket. Det betyder at den blev omkring 11 år og 11 måneder gammel.

Dette er aldersrekord for en rød glente i Danmark. Den hidtil ældste kendte ringmærkede fugl var fra Christiansfeld, og var 6 år og 11 måneder da den blev fundet død i Tyskland. Den mulige levealder for glenter er dog langt højere, da man i EURING har kendskab til to ringmærkede fugle der er blevet over 20 år. Rekorden er en tysk fugl, som blev endog 25 år.

I øvrigt bevarede den røde glente sin lokale tilknytning, idet ”trafikuheldet” skete blot 12 km fra reden hvor den blev udklækket.Unger af rød glente ringmærkes normalt når de er 5-6 uger gamle, lige før de er flyveklare. Denne unge er fra Rødekro. Foto: Kim Skelmose.