NYT FRA RINGMÆRKNINGENS VERDEN

Den 9. maj 2015 opdagede to af museets ringmærkere en farvemærket blishøne i Gentofte Sø nord for København.

Blishøns er ikke farvemærket i Danmark, Sverige eller Norge i de seneste årtier. Derfor var det ekstra spændende hvor blishønen fra Gentofte sø var ringmærket. Det viste sig, at fuglen var ringmærket 28. december 2014 i søen Killingworth i en forstad til Newcastle i Nordengland. De engelske ringmærkere kunne se at det var en ungfugl og at den måtte være udklækket samme år. I direkte linje er der 894 km mellem de lokaliteter som fuglen har fløjet i løbet af foråret 2015. Formentlig blev blishønen udklækket i Gentofte Sø eller omegn, hvorefter den fløj til England for at overvintre dér.

Blishøns foretrækker at flyve om natten, sandsynligvis fordi de flyver dårligt og relativt langsomt. Det er derfor imponerende at blishøns flyver så langt som 894 km – fra Nordengland til Gentofte Sø.

I Danmark er blishønen en almindelig fugl året rundt i hele landet. Uden for yngletiden træffes blishøns ofte i store, tætte flokke i lavvandede søer og fjorde. Genmeldinger af blishøns viser, at en del af de danske blishøns er trækfugle, og at fuglene forlader Danmark relativt sent på året, sidst i oktober og i november. Den del af bestanden, der forlader landet, trækker mod sydvest, primært til Holland, Belgien og til Nord- og Vestfrankrig. En mindre del overvintrer langs Middelhavets kyster i Spanien, Frankrig og Norditalien. Blot syv fugle er genmeldt fra De Britiske Øer, alle var mærket i Jylland. Genmeldingerne viser, at det primært er de unge fugle, der trækker bort.

Link til YouTube video af den farvemærkede blishøne optaget af Lars Lindgren: her

Seneste nyt (21. okt. 2015): Den farvemærkede blishøne er tilbage i Nordøstengland! Fuglen er set 9. september 2015 ved Queen Elizabeth II Country Park ved Ashington, 18 km nord for hvor fuglen blev mærket sidste vinter.

Foto: Den engelsk-mærkede blishøne i Gentofte Sø, maj 2015 (Lars Lindgren).

I august og september 2015 blev udsædvanligt mange aftenfalke observeret i Danmark. I den forbindelse blev en ringmærket ungfugl aflæst flere gange ved Skjern Enge, blandt andet 29. august hvor Gert Sørensen tog nogle flotte billeder af fuglen. Det er kun anden gang en ringmærket aftenfalk genmeldes i Danmark.

Den unge aftenfalk var ringmærket som redeunge 1½ måned forinden, 25. juni 2015, i en rede ved Tiszafüred i det østlige Ungarn, 1.260 km sydøst for Skjern Enge.

Det første fund i Danmark af en ringmærket aftenfalk var også af en ungfugl fra Ungarn, som var mærket i 2013. Denne fugl blev også set 1½ måned senere, den gang var det på Anholt. I Danmark er aftenfalk ringmærket blot én gang, det var 3. september 1997 på Christiansø.

Den unge aftenfalk på Skjern Enge blev set sammen med fire andre aftenfalke, og de blev set på egene i en udsædvanlig lang periode, fra 28. august til 20. september. Det er kendt at aftenfalke kan optræde i småflokke specielt ved overnatningspladser. Aftenfalk er en fåtallig trækgæst i Danmark, og antallet af fugle svinger meget fra år til år. Det er typisk i forbindelse med længerevarende højtryksperioder med østenvind i trækperioden, at der kan ses mange aftenfalke i Danmark. Aftenfalk yngler fra det østlige Centraleuropa til langt ind i Sibirien. I Europa er det Ungarn, Ukraine og det sydlige Rusland der har de største ynglebestande. Aftenfalk overvintrer i det sydlige Afrika.

Foto: Ung farvemærket aftenfalk, 29. august 2015, Skjern Enge (Gert Sørensen).

 

En ung ringmærket topskarv har siden december opholdt sig i Thyborøn havn. Fuglen er indtil videre set frem til 25. januar. Opdateringen: Fuglen blev sidst set på lokaliteten 22. februar (inkl. foto af ringen).

Topskarven er en meget sjælden træk- og vintergæst i Danmark, og mange fuglefolk har været forbi Thyborøn havn for at se den sjældne gæst.

Det var naturfotograf Jesper Vingtoft der 13. december opdagede fuglen og fik taget nogle fantastisk flotte billeder af fuglen, inkl. af farveringen.

Ringmærkningscentralen har netop modtaget mærkningsdata fra Skotland: Topskarven blev, som led i et større forskningsprojekt, ringmærket som unge i et kuld på tre 15. august 2014 på øen Brownsman i øgruppen Farne Islands, ud for den skotske østkyst, mellem Edinburgh og Newcastle.

Topskarven yngler ved klippekyster i Nordøstatlanten, Middelhavet og Sortehavet. De fleste topskarver overvintrer i nærheden af ynglekolonierne, og nok derfor er topskarv en sjælden gæst i Danmark, til trods for at arten yngler almindeligt i Skotland og Norge.

I lige linje er der 622 km mellem øgruppen Farne Islands og Thyborøn havn.

Foto: Topskarv, 13. december 2014, Thyborøn havn, af Jesper Vingtoft

 

Den 6. september 2014 var Jesper Nielsen ude for at søge efter skatte med sin metaldetektor. Jesper Nielsen søgte på marker og enge vest for Gundsømagle nær Roskilde Fjord. Blandt dagens skatte var en lille fuglering med inskriptionen ” 10943 H Pedersen FR-sund Denmark”.

I arkiverne på Statens Naturhistoriske Museum lykkedes det at finde mærkningsdata: Ringen blev sat på en stær 20. maj 1923 i Frederikssund by, for over 91 år siden!

Den videnskabelige ringmærkning af fugle, hvor et unikt nummer og en adresse stemples på en lille let metalring, er en dansk opfindelse. Det var overlærer Mortensen fra Viborg der udviklede metoden, som efter den første ringmærkning i 1899 hurtigt gav spændende resultater. En af Mortensens hjælpere, Holger Pedersen, flyttede til Frederikssund og begyndte at mærke med fugleringe stemplet ’Frederikssund’. Disse ringe blev benyttet i godt 10 år (1921-1931) og der blev mærket lidt over 9.100 fugle i Danmark, bl.a. 1.176 stære heraf 350 i 1923.

Hvornår stæren, der bar ringen fundet ved Gundsømagle, døde ved vi naturligvis ikke, men den ældste danskmærkede stær, som også er den ældste kendte i Europa, blev 22 år og 11 måneder.

Uddrag af Holger Pedersens arkiv som i dag findes på Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Geert Brovad.

 

En slørugle ringmærket på Mors er fundet død i Sverige, hvor sløruglen er en meget sjælden art.

Det var Annica Mattsson der 4. november 2014 fandt den ringmærkede slørugle død i et hestetrug på en gård nord for Varberg i Halland. Tilsyneladende havde uglen brækket nakke, måske ved at flyve ind i en væg, og var derefter faldet ned i truget.

Ringen afslørede at uglen var ringmærket tre måneder forinden, 24. juli 2014, som redeunge i et kuld på 6 unger, nær Karby på det sydlige Mors (se kort og billede nedenfor).

I lige linje er der omkring 220 km mellem de to lokaliteter. Hvis sløruglen fløj den direkte vej, fløj den mindst 100 km over åbent hav. Det er ret usædvanligt for slørugler, og ugler generelt, med undtagelse af mose- og skovhornugle som er trækfugle.

I Danmark er der ringmærket over 7.081 slørugler. Omkring 12% er blevet genmeldt, heraf er 12% fundet i udlandet, langt flest syd for Danmark, primært i Tyskland. Tidligere er 4 dansk-mærkede slørugler fundet i Sverige, alle i Skåne. Tre kom fra Sjælland og én fra Østjylland. Sløruglen er en meget sjælden ynglefugl i Sverige, med nogle få ynglepar på Gotland og i Skåne.

Sløruglen er ikke en trækfugl, men især ungfugle kan spredes over større afstande. Længste afstand en dansk-mærkede fugl har fløjet er 689 km (fra Sønderjylland til Polen).

Dokumentationsfoto af sløruglekuldet fra Karby fra 24. juli 2014. Uglen som nu er fundet i Sverige er ungen øverst i midten. Det var den største i kuldet og vejede 185 gram og var i god foderstand. Den mindste unge i kuldet var for lille til at ringmærke. Efter ungerne blev tilstandsbedømt, målt, vejet og ringmærket blev de sat tilbage i deres opsatte redekasse. Foto: Lars C. Smith.